Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Astma

Astma

Har du astma? Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungerne, der giver anfald af åndenød, hoste og stakåndethed. Læs mere om astma her.

Opdateret: 21. December 2009

Hvad er astma?

Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungerne (uden bakterier) med gentagne anfald af åndenød, hoste , trykken i brystet eller hvæsende/pibende vejrtrækning. Denne betændelsestilstand udløser en overaktivitet og krampe i luftvejenes ringformede muskler samt opsvulmning af luftvejenes slimhinde og øget udskillelse af lungesekreter (sejt slim). Alt dette bevirker, at de mindre luftveje (bronkierne) forsnævres, og hermed formindskes eller hindres luftens adgang til og fra lungerne.

Astma kan angribe alle aldersklasser, men 50 procent af tilfældene ses hos børn under 10 år og mest hos drenge i de unge år, mens det er pigerne lidt senere i puberteten. Når voksne får astma, sker det hyppigere hos kvinder end hos mænd.

Hvorfor får man astma?

Astma er arvelig, men ofte ses astma udviklet efter, at man bliver udsat for noget, der irriterer bronkierne. Disse udefrakommende stoffer kan opdeles i to - enten specifikke stoffer, man er allergisk overfor, eller stoffer, der virker uspecifikt irriterende på luftvejene.

  • Specifikke allergiske faktorer er for eksempel pollen , støvmider , dyreskæl , mug og nogle fødevarer , som alle kaldes for allergener.

  • Uspecifikke allergiske faktorer er for eksempel anstrengelse, tobaksrøg , dufte og luftforurening. Alle astmapatienter påvirkes af en lang række ting, som man kalder irritanter. Det kan være anstrengelse, kulde, tobaksrøg, dufte og forurening.

  • Luftvejsinfektioner er også en hyppig årsag til irritation af luftvejene, der kan føre til astmasymptomer, særlig hos små børn.

Astma er til dels arvelig, men hvad der udløser astmasygdom hos nogle og ikke hos andre ved vi ikke med sikkerhed. Der findes mange teorier, men hvorfor nogle søskende får det og andre ikke, ved vi ikke i dag. Hyppigt springer det en generation over.

Se også Netdoktors nye magasin om atopisk eksem

Hvordan føles astma?

De mærkbare tegn på astma kan være:

  • åndenød

  • hvæsen/piben under udånding

  • en trykkende fornemmelse for brystet

  • hoste med slim - især om natten.

  • Symptomerne kommer ofte efter at man er blevet udsat for noget der irriterer luftvejene (se ovenfor)

Hvad kan udløse akutte astma-anfald?

Akutte anfald af astma kan udløses af:

  • allergener (f.eks. pollen, dyrehår, støvmider)

  • luftvejsinfektioner

  • tobaksrøg

En vigtig årsag til forværring af astma er dog, at man har glemt eller undladt at tage den forebyggende astmamedicin i en periode.

Andre ting, der kan være med til at forværre astma er:

  • anstrengelse

  • kulde

  • luftforurening

Hvad er faresignalerne ved alvorlige astma-anfald?

Faresignaler ved alvorlige anfald af astma er:

  • hvæsende og tung vejrtrækning

  • udmattelse så man til sidst kan være ude af stand til at tale

  • forvirring og rastløshed

  • inhalationsmedicinen virker ikke så godt, som den plejer.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Ved hjælp af sygehistorie og lungefunktionsundersøgelser, der kaldes spirometri og peak flow målinger . For at undersøge om man er allergisk (overfølsom) overfor stoffer, kan man lave undersøgelser på huden ( priktest ) eller tage blodprøver (RAST-test). I enkelte tilfælde kan en kontrolleret provokationstest komme på tale (F.eks. anstrengelsestest eller mannitol provokation).

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Hvordan behandles astma?

Medicin

Astma kan hos langt de fleste behandles så man stort set ikke mærker sygdommen. Ved mild astma med få symptomer (peakflowmålinger og symptomdagbog). Lægen kan give anvisninger på hvilken medicin, der skal tages og hvor store mængder, afhængig af astmasværhedsgraden. Medicin skal tages som ordineret af lægen.

Den mest skånsomme medicin tages ved inhalation. Denne medicin virker direkte på bronkierne, og man undgår derfor de bivirkninger, der er forbundet med at få medicin som tabletter eller ved indsprøjtning, hvor medicinen virker på hele kroppen og ikke kun der, hvor sygdommen rent faktisk befinder sig.

Motion

Bliv ved med at være aktiv. Hvis man får anfald af astma i forbindelse med kraftig aktivitet, kan det være en god ting at tage luftvejsudvidende medicin inden. Det er vigtigt at være opmærksom på at astma ved fysisk aktivitet kan være et udtryk for at man får for lidt forebyggende medicin. Svømning er nok den bedste form for motion for astma-patienter , men det vigtigste er, at man bliver ved med at være aktiv.

Hvad kan man selv gøre?

  • Få kontrolleret astmaen hos lægen med jævne intervaller.

  • Huske at tage den astmamedicin, lægen har anbefalet, også selv om man føler sig rask.

  • Lære at kende og undgå ting, der udløser astma-anfald.

  • Bliv undersøgt for allergi: Behandling for eventuel allergi eller høfeber kan også hjælpe på astma.

  • Undgå de stoffer, som man ved, man er overfølsom for.

  • Tage forebyggende medicin, også selv om man føler sig rask.

  • Kontakte vagtlægen eller skadestuen, hvis man får et alvorligt anfald .

Udsigt for fremtiden

Astma-symptomer kan som regel holdes nede med behandling og ved forebyggende foranstaltninger. Halvdelen af de børn, som får astma, vokser fra det igen.

Er man ryger, er rygeophør særdeles vigtigt, da risikoen for udvikling af rygerlunger (kronisk bronkitis) og den deraf følgende nedsatte lungefunktion er stor. Svære anfald af astma kan uden behandling være dødelige.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons