Allergi (Overfølsomhedssygdomme)

Hvad er allergi?

Allergi er noget man får, hvis kroppen pludselig opdager nogle stoffer, som den ikke bryder sig om. Denne artikel handler om straksallergi, som er allergi der kommer straks efter, man har været i kontakt med det man reagerer på. Det kan være ting, som ikke før har givet problemer, og som andre mennesker godt kan tåle. Blomsterstøv (pollen) fra planternes hanblomster for eksempel. Det er jo ikke noget, som på nogen måde skulle være farligt for vores krop, men alligevel begynder vores immunforsvar nogle gange at opfatte det som en potentiel fare, der skal bekæmpes.

Pludselig begynder næsen at stoppe, øjnene klør og tårerne løber. Det kan svide i luftvejene, og du kan også få besvær med at trække vejret. Drejer det sig om noget, du har spist, kan svælget klø umanerligt meget.

Hvilke typer allergi findes der?

Der findes ret mange forskellige typer allergi, vi oplever det også forskelligt. Denne artikel handler om straksallergi, som også kaldes type 1 allergi. Det kan typisk vise sig ved:

De fire største allergifremkaldende stoffer i luften er husstøvmider, pollen, kæledyrenes hudskæl og skimmelsvampe i naturen. Nogle mennesker får nælder (kontaktallergi) ved berøring af f.eks. fisk.

Hvor udbredt er straksallergi?

De forskellige allergiske sygdomme bliver desværre mere almindelige. Antallet af mennesker med høfeber er faktisk steget til det dobbelte siden 1966 og udgør nu hele 10-20 procent af befolkningen. Høfeber skyldes dog ikke altid allergi, mange mennesker lider af ikke-allergisk helårsrhinit, som dog behandles på samme måde som høfeber. Astma bronchiale, allergisk og ikke-allergisk astma er også blevet mere og mere udbredt.

Grundene til dette er mange og komplekse, men man ved med sikkerhed, at børn, som bliver udsat for passiv rygning fra deres forældre, har en dobbelt så stor risiko for at udvikle astma og astmatisk bronkitis.

Hvad sker der, når man bliver overfølsom over for noget?

Overfølsomhed (straksallergi, type 1 allergi) indebærer, at man reagerer anderledes på proteinstoffer, end andre mennesker gør. Kroppen danner pludselig modgift (antistof) rettet specifikt mod stoffer, som andre mennesker godt kan tåle. Den rigtige allergi er defineret som en type 1 reaktion, hvor der altid dannes de såkaldte IgE-antistoffer.

Udsættes man som allergiker for et af disse protein-stoffer, kaldet allergener, går kroppens immunforsvar i kampberedskab:

  • Hvide blodlegemer laver en modgift (IgE-antistof) mod allergenet.

  • Antistoffet sætter sig fast på overfladen af kroppens allergiceller.

  • Nu er kroppen klar til at svare igen, når man næste gang udsættes for allergenet. Denne proces kaldes sensibilisering.

Hvad er reaktionen på straksallergi (straksreaktionen)?

Selve overfølsomhedsreaktionen kommer frem hver gang, man udsættes for allergenet (det allergifremkaldende stof).

Allergenet binder sig til antistofferne på allergicellernes overflade:

  • Denne sammenkobling medfører, at allergicellernes små lagre (granula) af de stoffer (blandt andet histamin), der fremkalder selve reaktionen, frigives til organismen.

  • Afhængig af hvor stor en portion og hvor på kroppen man udsættes for allergen, udløses en eller flere af overfølsomhedssygdomme for eksempel høfeber, astma eller nældefeber.

Denne reaktion sker omgående (straksallergi) og hver gang man udsættes for allergenet.

Hvad er allergener?

Forskellige mikroskopiske proteinstoffer, som provokerer allergikere til at frembringe "modgift" (antistoffer). De almindeligste stoffer som frembringer allergi er:

  • Pollen fra ukrudt, græssorter, blomster og træer
  • Husstøvmider
  • Pelsdyr (for eksempel hund og kat)
  • Mug og skimmelsvampe.
  • Fødevarer såsom æg, mælk, peanuts og nødder – primært hos mindre børn, og meget sjældnere end luftvejsallergi.

Hvad er histamin?

Histamin er et stof, der dannes naturligt i nogle af kroppens celler, blandt andet immuncellerne. Når man reagerer på et stof (allergen) man ikke kan tåle, for eksempel græs, frigiver immuncellerne forskellige stoffer, blandt andet histamin, som et led i forsvaret mod stoffet man har mødt. Det sætter gang i flere reaktioner:

  • Histaminet udvider blodkarrene, så slimhinderne hæver op, fordi væske siver ud i vævet.
  • Det stimulerer også de slimproducerende kirtler i for eksempel næse- og luftveje (næsen løber).
  • Sammen med histaminet frigives stoffer, der får muskulaturen i luftvejene til at trække sig sammen, så luftvejene forsnævres, og man kan få problemer med at ånde ud. Man kan få et astma-anfald. Histaminet er også årsag til de reaktioner, der giver den ubehagelige kløe.

Læs mere: Histamin

Er der andre ting, der kan fremprovokere anfald?

Ja, allergikere har meget følsomme slimhinder, der irriteres af en mængde forskellige stoffer:

Alle disse kan ting kan fremkalde og forværre en overfølsomheds-reaktion.

Især er passiv rygning, som alt for mange børn udsættes for, alvorlig.

Er allergi hyppigt?

Op mod 25 procent af alle danskere har, eller har haft, en eller flere former for allergi. Tallet er stigende, uden at vi har en endelig forklaring på hvorfor.

Tilbøjeligheden til at udvikle straksallergi er arvelig. Lider den ene eller begge vordende forældre eller den nærmeste familie af straksallergi, er det derfor en god idé at tage en snak med lægen om, hvilke forholdsregler man kan træffe for at mindske risikoen for, at ens børn udvikler straksallergi.

Det vigtigste, man kan gøre, er at stoppe med at ryge, når man får børn.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Det er ofte nok at fortælle lægen, hvornår, hvor og hvordan man får symptomer. Herefter kan denne tilrettelægge et udredningsprogram, der blandt andet omfatter hudprøver og forskellige blodprøver og ved mistanke om astma desuden en række pusteprøver.

Hvordan behandler man straksallergiske sygdomme?

Der er mange ting, man selv kan gøre for at lindre sine symptomer. Du kan læse mere under de forskellige sygdomme:

Først og fremmest må man forsøge at undgå det, som man ikke kan tåle. Ved man, at man bliver skidt af at spise peanuts, er der al mulig grund til at lade være. Til gengæld kan man ikke helt undgå den friske luft fuld af pollen i sommertiden, men man kan alligevel gøre mange ting.

Hvilken medicinsk behandling er der?

Den medicinske behandling kan afhjælpe mange af de ubehagelige symptomer, så man stort set kan leve et normalt liv.

Antihistamin

Antihistaminer er symptombehandling, som lindrer de akutte symptomer, som for eksempel kløe. Antihistaminer hæmmer virkningen af histaminer, som frigives ved den allergiske reaktion. Antihistaminer fås både i håndkøb og på recept. Vær opmærksom på, at nogle antihistaminer er mere sløvende (sederende) end andre. Der findes sederende (sløvende) og non-sederende (ikke-sløvende). Nogle kan dog også blive sløv af de såkaldte ikke- sederende (ikke sløvende).

Immunterapi

Med såkaldt immunterapi (også kaldet hyposensibilisering) kan man hos de fleste nedsætte overfølsomheden, og i nogle få tilfælde kan man endog helbrede den. Processen kan vare flere år, og der findes ikke immunterapi mod alle typer af allergi.

Immunterapi som indsprøjtninger:

Ved svær allergi overfor for eksempel græs, birk, støvmider, hund, hest, bi eller hveps kan man blive allergivaccineret hos en speciallæge. Her vil man cirka en gang ugentligt i en periode på 15 uger blive injiceret med stigende doser af det allergen, man ikke kan tåle. Når man er nået så langt, er man i niveau, det vil sige, at man kan som regel tåle allergenet. Nu overgår man til vedligeholdsbehandling med injektioner i hver sjette til ottende uge i tre til fem år. Vaccinationen (opdoseringen) startes i efterår eller vinter, så man er opdoseret, når det allergen, man ikke kan tåle, får sin sæson. Langt de fleste har god langtidseffekt af denne behandling.

Immunterapi som tabletter:

Der findes tabletter på markedet, som mindsker kroppens overfølsomhed ved henholdsvis støvmide- og græspollenallergi. Man skal kun starte behandlingen, hvis man har fået stillet diagnosen græspollenallergi. Tabletterne skal tages hver dag i tre år. Effekten kommer efter 16 ugers behandling, og skal derfor startes i god tid før sæsonstart. Langtidseffekten er meget usikker.

Læs mere om ALLERGI

Sidst opdateret: 20.03.2019

Medicin som kan anvendes