Annonce

Astma behøver ikke gå ud over din livskvalitet

Nøglen til et godt liv med astma er at være velbehandlet. Det kan din læge hjælpe dig med ved at sørge for, at du får den rette medicin. Du kan desuden selv gøre meget for at påvirke din astma, fordi livsstil har stor betydning.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Astma er en kronisk inflammatorisk sygdom i luftvejene, dvs. en betændelseslignende tilstand i lungerne.* Du kan have et eller flere symptomer fra luftvejene i form af åndenød i hvile eller ved fysisk aktivitet, pibende/hvæsende vejrtrækning og trykken for brystet. Du kan have hoste med eller uden opspyt, der tit er sejt og trådet.

Tidligere troede lægerne, at astma var én slags sygdom, men i dag ved man, at der er flere forskellige typer astma.

Forskellige former for astma

Vibeke Backer er speciallæge i lungemedicin og professor og overlæge dr. med. ved Øre-næse-halsafdelingen på Rigshospitalet. Ifølge Vibeke Backer er der fire former for astma.

1. Allergisk astma

Hos omkring 40 % af voksne har deres astma en allergisk komponent. Nogle har allergi som en del af deres astma og reagerer med astma på forskellige stoffer i luften i form af pollenallergi. Ved pollenallergi i tillæg til astma sker det også, men meget sjældent, at du reagerer på stoffer i mad. Her vil det typisk være i form af krydsallergi – dvs. du reagerer på stoffer i mad, som ligner dem, du er allergisk overfor ved pollenallergi. Omkring 60 % af voksne med allergisk astma har en kombination af astma og pollenallergi med løbende næse, nyseture og/eller røde øjne.

2. Astma med blandt andet kronisk bihulebetændelse

Omkring 50 % af astmatikere har kronisk bihulebetændelse med eller uden polypper**. Hvis du har polypper, vil du oftest også have astma. Astma med kronisk bihulebetændelse benævnes ofte eosinofil eller type 2 astma, som betyder, at astmaen er styret af eosinofile leukocytter, der er inflammatoriske celler. Disse celler findes i hele kroppen, blandt andet i blodet, polypperne og lungerne. De har betydning for dit immunforsvar. Eosinofile celler kan føre til luftvejsinflammation, og de øger risikoen for alvorlige astmaanfald.

3. Ikke allergisk astma, som ikke er præget af eosinofile leukocytter

10-20 % af voksne har astma i form af inflammation uden allergi, som heller ikke er styret af eosinofile leukocytter. Denne form for astma optræder hyppigt hos personer med lav lungefunktion, der kan skyldes rygning.

4. Astma hos ældre kvinder

Hos 10-15 % opstår astma sent i livet hos kvinder, fra de er i 40’erne og opefter. Denne form for astma er præget af mange astmatiske symptomer, men ikke så meget inflammation. Ofte er kvinderne lidt overvægtige.

Annonce (læs videre nedenfor)

Derfor er astmamedicin vigtig

Når du har astma, er det vigtigt, at du er velbehandlet med astmamedicin, dvs. at du er fri for symptomer og ikke oplever forværring af din astma. Din astmabehandling aftales med din læge, der finder ud af, hvilken form for astma du har, så behandling kan målrettes.

- Det er vigtigt at tage din astmamedicin. Desværre viser undersøgelser, at alt for mange undlader at tage deres behandling og derfor ikke er velbehandlede. Det betyder, at de taber lungefunktion på grund af deres astma. Det gør du ikke, hvis du er velbehandlet. Hvis ikke du tager din astmamedicin, har du sværere ved at være fysisk aktiv, fordi du får åndenød, siger Vibeke Backer.

Medicinsk behandling af astma

Inflammation er hovedsygdommen ved astma, så derfor er den medicinske behandling antiinflammatorisk.

- Det er ny viden, at du får bedre kontrol over din astma, hvis du kombinerer to slags medicin, der begge inhaleres. Den ene medicin er inhalationssteorider (ICS), der reducerer inflammationen, samtidig med at medicinen gør slimhinden i lungerne mere modstandsdygtig over for det, som giver dig symptomer. Steroiderne kombineres med beta-2-stimulerende medicin, som der findes to typer af. Den korttidsvirkende (SABA), der virker hurtigt og i kortere tid (cirka fire timer) – og den langtidsvirkende (LABA), som virker i 12-24 timer, siger Vibeke Backer.

Beta-2-stimulerende medicin er luftvejsudvidende medicin, der får de små muskler omkring luftrørene til at afspændes, så luften får mere plads til at strømme i dine lunger.

- Tidligere mente lægerne, at du skulle tage medicin fast hver eneste dag med en fast dosering, men forskning viser, at det er tilstrækkeligt at tage de to slags medicin i kombination ved behov – specielt når du først er velbehandlet, vil dette forhindre astmaforværringer, siger Vibeke Backer.

Annonce (læs videre nedenfor)

Anden medicinsk behandling

Hvis inhalationssteroider kombineret med beta-2-stimulerende medicin ikke reducerer dine symptomer, vil du i tillæg til medicinen kunne få leukotrienantagonister, der ofte tages dagligt og som tabletter. Leukotrienantagonister virker både på symptomer fra næse og lunger. Tabletterne kan derfor også lindre eventuelle symptomer på pollenallergi. De kan desuden forebygge astmaanfald, der udløses af fysisk anstrengelse.

Alternativt vil behandling med inhalationsmedicin i form af langtidsvirkende muskarin antagonist (LAMA) kunne komme på tale.

- Hvis du har behov for behandling hver dag og har oplevet en eller flere astmaforværringer det seneste år, findes der en ny type medicin, hvor alle 3 stoffer er i (ICS/LABA/LAMA). Denne medicin kaldes trestofsbehandling og fås som inhalationsmedicin, hvor alle 3 indholdsstoffer er kombineret i samme inhalator, siger Vibeke Backer.

Behandling ved svær astma Hvis trestofsbehandling heller ikke virker, og du oplever forværringer i din astma, kan lægen udskrive Prednisolon, der er et lægemiddel baseret på binyrebarkhormon.

- Du vil typisk få en kur på 7 dage i tabletform. Længerevarende tabletbehandling med binyrebarkhormon påvirker hele kroppen. Derfor bruges det kun til personer med svær astma, hvis symptomerne ikke kan reduceres med anden behandling. Langtidsbehandling bør undgås på grund af bivirkninger som f.eks. knogleafkalkning, fedme, øget risiko for infektion, diabetes og depression. Problemet med binyrebarkhormon er, at kroppen ikke glemmer, at den har fået det. Det betyder, at du vil få værre bivirkninger for hver gang, du får en kur med binyrebarkhormon, siger Vibeke Backer.

Hvis du har svær astma, og anden medicinsk behandling ikke har ønsket effekt, er det også en mulighed at få biologisk medicin,*** som kan målrettes mod den enkelte astmatiker og virker ved at hæmme de forskellige processer i immunsystemet, blandt andet de eosinofile celler, der fører til astma. Denne form for behandling foregår ved indsprøjtninger på særlige sygehusafdelinger med speciale i svær astma, ofte hver 2. eller 4. uge.

Det kan du selv gøre

Flere studier viser, at fysisk aktivitet giver bedre astmakontrol. Vibeke Backer har stået for flere undersøgelser af motion ved astma. ****

- I to studier dyrkede deltagerne højintensitetsløb 2-3 gange om ugen. Det ene og korte studie viste, at der kommer bedre astmakontrol efter bare 8 uger, og det andet lange studie viste, at man efter 6 måneder kan nedsætte behovet for astmamedicin uden at udvikle astmaforværringer, siger Vibeke Backer.

I et tredje studie skulle astmapatienter varme op med intervaltræning, dvs. de løb alt, hvad de kunne i 30 sekunder fire gange med pauser imellem, før de løb en tur på omkring 5 kilometer. Studiet viste blandt andet, at du kan forebygge anstrengelsesudløst astma ved at lave intervaltræning som opvarmning, fordi du ved intervaltræning får tømt luftvejene for astmaprovokerende stoffer.

Hvis du er overvægtig, kan et vægttab på 5-10 % være med til at forbedre din astma. Vibeke Backer anbefaler også rygestop, hvis du ryger tobak. Rygning øger inflammationen i luftvejene, der kan forværre astma. Det kan betyde, at du skal have mere medicin end ikke-rygere med astma. Passiv rygning bør også undgås.

Hvis du har astma, som udløses af allergi, kan du forsøge at undgå det, der trigger din allergi. Det gælder f.eks. pelsdyr som hund eller kat.

Sådan bruger du din inhalator korrekt

For at få den bedste virkning af din astmamedicin skal du bruge din inhalator korrekt. Det kan du gøre ved at:

  • Tømme lungerne, før du suger.

  • Lukke læberne helt om inhalatorens mundstykke. Undgå at din tunge dækker hullet.

  • Se fremad og lidt op, når du suger ind på inhalatoren.

  • Hold vejret i 5-10 sekunder, efter du har suget ind.

  • Skyl munden, eller børst dine tænder, når du har brugt din inhalator.

  • Husk at tjekke, om der er doser tilbage i din inhalator – det er ikke alle inhalatorer, der har dosistæller. Hvis der ikke er en dosistæller på din inhalator, skal du holde regnskab med, hvor mange doser du bruger, så du ved, hvornår den skal skiftes.

Kilde: https://www.astma-allergi.dk/viden-om/astma/behandling-af-astma/astmamedicin/

Astma i tal

  • 7 % af voksne danskere har astma – heraf ca. 8 % af dem med svær astma

  • Omkring 30 % har astma hele livet, som de aldrig kommer af med

  • Omkring 30 % har astma, der går og kommer i perioder af livet

  • Omkring 30 % har astma i ungdommen, og så forsvinder det

Kilde: Vibeke Backer, professor og overlæge dr. med., Øre-næse-halsafdelingen på Rigshospitalet

*Inflammation betyder betændelse og kan f.eks. give rødme, hævelse og smerter. Det er kroppens reaktion på infektioner eller skader på kroppens væv.

** Polypper er vækster på kroppens slimhinder, f.eks. i næsen eller halsen.

*** Et biologisk lægemiddel adskiller sig fra andre typer lægemidler ved at være fremstillet af et biologisk materiale (fra mennesker, dyr eller planter) eller ved hjælp af gen-teknologiske metoder. Langt de fleste biologiske lægemidler, som anvendes i dag, fremstilles ved hjælp af gen-teknologi med brug af enten pattedyrs celler, gærceller eller bakterier til at producere lægemiddelmolekylet.

Kilde: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/bivirkninger/biologiske-og-biosimilaere-laegemidler/

Sidst opdateret: 04.12.2023

Seneste brevkassesvar om Astma

Har du et spørgsmål til Netdoktors eksperter?

Stil dit spørgsmål her

Annonce