Fakta om astma
Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungerne.
Symptomerne på astma er åndenød, hvæsen/piben under udånding, en trykkende fornemmelse for brystet og hoste med slim - især om natten.
Astma kan vise sig i alle aldre, men halvdelen af tilfældene ses hos børn under 10 år.
Man kan behandle astma både forebyggende og akut ved astmaanfald. Begge dele foregår primært med inhalationsbehandling.
Vis mindre
Hvad er astma?
Astma er en kronisk irritationstilstand i lungerne med gentagne anfald af åndenød, hoste, trykken i brystet eller hvæsende/pibende vejrtrækning. Denne irritationstilstand udløser en overaktivitet og krampe i luftvejenes ringformede muskler samt opsvulmning af luftvejenes slimhinde og øget udskillelse af lungesekreter i form af sejt slim. Alt dette bevirker, at de mindre luftveje (bronkierne) forsnævres, og hermed formindskes eller hindres luftens adgang til og fra lungerne.
Astma kan angribe alle aldersklasser, men 50 procent af tilfældene ses hos børn under 10 år og mest hos drenge i de unge år, mens det for pigerne er lidt senere i puberteten. Når voksne får astma, sker det hyppigere hos kvinder end hos mænd.
Astma er en irritationstilstand i lungerne, som giver opsvulmede luftvejs-slimhinder og øget produktion af lungesekret. Symptomerne kan blandt andet være åndenød og hoste. Illustration: IStock.com
Hvorfor får man astma?
Astma er til dels arvelig, men hvad der udløser astma-sygdom hos nogle og ikke hos andre vides ikke med sikkerhed. Flere forskellige faktorer både før, under og efter graviditet/fødsel af barnet har betydning for udviklingen af astma f.eks. rygning.
Astma kan også udvikles senere for eksempel efter udsættelse for stoffer der påvirker bronkierne på enten allergisk eller irritativ baggrund.
Allergiske faktorer er for eksempel pollen , støvmider , dyreskæl , mug og visse fødevarer .
Ovenstående faktorer kan også irritere bronkierne hos en person med allerede kendt astma.
Symptomer på astma
Symptomerne på astma kan være:
åndenød
hvæsen/piben under udånding
en trykkende fornemmelse for brystet
hoste med eller uden slim - især om natten
Symptomerne kommer ofte efter, at man er blevet udsat for noget, der irriterer luftvejene.
Hvad kan udløse astmaanfald?
Akutte anfald af astma kan for eksempel udløses af:
allergener (for eksempel pollen, dyrehår, støvmider)
luftvejsinfektioner
tobaksrøg
anstrengelse
stress eller andre følelsesmæssige påvirkninger
kulde, temperaturskift eller fugtig luft
luftforurening
En vigtig årsag til forværring af astma er dog, at man har glemt eller undladt at tage den forebyggende astmamedicin i en periode.
Er astma farligt?
Velbehandlet astma er i udgangspunktet ikke farligt. Der kan være nogle få, som har astma i så svær grad, at de kan få meget alvorlige astmaanfald.
Faresignaler ved alvorlige anfald af astma er:
hvæsende og tung vejrtrækning
udmattelse så man til sidst kan være ude af stand til at tale
forvirring og rastløshed
inhalationsmedicinen virker ikke så godt, som den plejer.
Kontakt altid lægen, hvis du mærker disse faresignaler.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Ved hjælp af sygehistorie og lungefunktionsundersøgelser, der kaldes spirometri og peakflow målinger. For at undersøge for allergi, kan man lave undersøgelser på huden (priktest) eller tage blodprøver. I enkelte tilfælde kan en kontrolleret provokationstest komme på tale (for eksempel anstrengelsestest eller mannitol provokation).
Hvordan behandles astma?
Astmamedicin
Astma kan hos langt de fleste behandles, så man stort set ikke mærker sygdommen. Ved mild astma med få symptomer (under 2 gange om ugen) kan man som regel nøjes med medicin, der tages ved anfald. Har man flere symptomer, er det vigtigt også at få fast forebyggende medicin hver dag.
Man kan selv holde øje med sværhedsgraden (peakflowmålinger og symptomdagbog). Lægen kan give anvisninger på hvilken medicin, der skal tages og hvor store mængder, afhængig af astmasværhedsgraden. Medicin skal tages som ordineret af lægen.
Den mest skånsomme medicin tages ved inhalation. Denne medicin virker direkte på bronkierne, og man undgår derfor de bivirkninger, der er forbundet med at få medicin som tabletter eller ved indsprøjtning, hvor medicinen virker på hele kroppen og ikke kun der, hvor sygdommen rent faktisk befinder sig.
Læs mere: Behandling af astma
Astma og motion
Bliv ved med at være aktiv. Hvis man får anfald af astma i forbindelse med kraftig aktivitet, kan det være en god ting at tage luftvejsudvidende medicin inden.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at astma ved fysisk aktivitet kan være et udtryk for, at man får for lidt forebyggende medicin. Svømning er nok den bedste form for motion for astma-patienter, men det vigtigste er, at man bliver ved med at være aktiv.
Hvad kan man selv gøre?
Få kontrolleret astmaen hos lægen med jævne intervaller.
Husk at tage den astmamedicin, lægen har anbefalet, også selv om du føler dig rask.
Lær at kende og undgå ting, der udløser astma-anfald.
Bliv undersøgt for allergi: Behandling for eventuel allergi eller høfeber kan også hjælpe på astma.
Bliv undersøgt for næsegener herunder polypper og løbenæse
Undgå de stoffer, du ved, du er overfølsom for.
Kontakt vagtlægen eller skadestuen, hvis du får et alvorligt anfald.
Udsigt for fremtiden
Astma-symptomer kan som regel holdes nede med behandling og ved forebyggende foranstaltninger. Halvdelen af de børn, som får astma, vokser fra det igen.
Er man ryger, er rygestop særdeles vigtigt, da risikoen for udvikling af KOL og den deraf følgende nedsatte lungefunktion er stor. Yderligere medfører rygning at astmamedicinen ikke virker så godt som den ellers ville.
Svære anfald af astma kan uden behandling være dødelige.