Hvad er Crohn’s sygdom?
Crohns sygdom er en såkaldt kronisk, inflammatorisk tarmsygdom som skyldes at kroppens immunsystem skaber en uhensigtsmæssig betændelsestilstand (inflammation) i mavetarmkanalen som resulterer i rødme, hævelse og sår i slimhinden og symptomer i form af fx mavesmerter og diarré samt vægttab. Gruppen af inflammatoriske tarmsygdomme omfatter også colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og mikroskopisk colitis, som dog adskiller sig væsentligt fra Crohn’s sygdom og ikke må forveksles.
Sygdommen rammer typisk det sidste stykke af tyndtarmen (ileum) og/eller tyktarmen (colon), men kan ramme hele mavetarmkanalen fra mundhulen til endetarmsåbningen. Når betændelsestilstanden heler, kan der komme ardannelse, som kan give forsnævringer af tarmen. Derudover kan der udvikles fistler hvor betændelsen ”graver” kanaler mellem fx forskellige dele af tyndtarmen, fra tarmen til blæren eller fra tarmen ud i huden.
Man kan ikke helbrede Crohn’s sygdom, men generne kan dæmpes, og tiden mellem opblussen af symptomer kan vare flere år
Hvem rammes af Chron´s sygdom?
Crohn’s sygdom opstår typisk i 20-30 års alderen og rammer lidt hyppigere kvinder end mænd. Sygdommen kan dog opstå i alle aldre.
Hvorfor får man Crohn´s sygdom?
Man kender ikke de præcise årsager til at Crohn’s sygdom opstår. Sygdommen skyldes en uhensigtsmæssig og pågående aktivering af immunsystemet, som udløses af normalt-forekommende bakterier i tarmen.
En række gener bidrager til at man er i større risiko for at udvikle Crohn’s sygdom, og den største risikofaktor for at få Crohn’s sygdom er hvis der er andre i familien (slægtninge i første led, som for eksempel forældre eller søskende), der har Crohns sygdom. De fleste, der udvikler Crohn’s sygdom har dog ikke nogen slægtninge med sygdommen.
En række miljøfaktorer menes at bidrage til at sygdommen opstår. For eksempel ved man at rygning øger risikoen for at få Crohn’s sygdom og at rygning forværrer sygdommen samt øger risikoen for at skulle opereres hos patienter med Crohn’s sygdom, hvis man bliver ved med at ryge.
Hvilke symptomer er der ved Crohn’s sygdom?
Der er stor forskel på, hvordan symptomerne viser sig. Det afhænger af, hvor meget og hvilken del af tarmen, der er angrebet. Mange patienter har gennem længere tid haft svage symptomer, og der kan derfor gå lang tid (måneder til år), inden diagnosen stilles. Sygdommen er karakteriseret ved at an kommer i anfald (opblussen) som efterfølges af perioder med ro i sygdommen (remission).
-
Diarré, evt blodig diarré
-
Mavesmerter
-
Lejlighedsvise anfald af let feber, diaré og smerter nederst i højre siden af maven.
-
Dårlig appetit.
-
Vægttab, som kommer uden, at man har planlagt det.
-
Dårlig optagelse af næringsstoffer fx B12-vitamin og jern
-
Bylder og fistler (betændte små gange, som kan have forbindelse til tarmen).
- Almindelig utilpashed.
Derudover kan man også få symptomer fra fx led, øjne eller hud som led i sygdommen. Det skyldes bl.a. at immunsystemet, som led i betændelsesprocessen, også kan sættes sig andre steder i kroppen (også kaldet extra-intestinale manifestationer).
Hvad kan man gøre for at undgå Crohn´s sygdom?
Crohns sygdom kan ikke forebygges
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Når diarré, mavesmerter og vægttab står på i mere end tre til fire uger – særligt kan det være Crohn’s sygdom. Blodprøver, afføringsprøver, kikkertundersøgelser af tyndtarm og tyktarm og en MR scanning af tarmene vil som oftest kunne vise, om det drejer sig om Crohns sygdom. Det er vigtigt at få udtaget en vævsprøve ( biopsi ) fra det angrebne område, idet det hos mange kan fastslå diagnosen.
Der findes ingen undersøgelse, der alene kan stille diagnosen Crohn’s sygdom. Derimod skal lægen kombinere patientens symptomer med hvad der er fundet ved kikkertundersøgelser og/eller skanninger samt vævsprøver. Det er derfor ikke altid ligetil at stille diagnosen da mange andre sygdomme (for eksempel bakterieinfektioner, cøliaki) kan give lignende symptomer eller se ud på samme måde ved en kikkertundersøgelse.
Gode råd
Vær opmærksom på, om der er tegn på forværring i sygdommen i form af
-
blod i afføringen
-
nye eller anderledes smerter
- feber som det ikke er muligt at finde en anden grund til
Hvis du oplever nogle af disse symptomer skal du kontakte lægen.
Kosten
Normalt er der ingen begrænsninger, men som for andre sygdomme i tarmene kan fedtfattig kost eventuelt hjælpe på diaré. I enkelte tilfælde kommer ´astronautkost´ på tale, som er komprimeret mad, for eksempel i pulverform.
Mulig forværring
-
Blødning og jernmangel .
-
Tarmslyng forårsaget af total tillukning af tarmen.
-
Hul i de betændte tarme.
-
Smerter og betændelse i leddene, øjenbetændelse , leverbetændelse .
- Vanskeligheder med at optage føden enten på grund af udbredt ardannelse i tarmen, eller fordi tarmen efter mange operationer simpelt hen er blevet for kort.
Sandsynlig videre udvikling
De fleste patienter har et normalt liv med arbejde, børn og fuld aktivitet.
Hvordan behandles Crohn´s sygdom?
Behandlingen afhænger af sygdommens styrke og omfang, og af den virkning sygdommen har på patienten. Medicinsk behandling kan i mange situationer dæmpe betændelsestilstanden og holde symptomerne nede. Størstedelen af patienter med Crohn’s sygdom skal derfor tage fast medicin dagligt hele livet.
Kirurgisk fjernelse af de angrebne områder kan undertiden være nødvendig. Ved betydelig sygdomsaktivitet er sygehusophold nødvendigt.
Det er meget vigtigt at man holder op med at ryge da det forværrer sygdommen og kan medføre at medicinen ikke virker og man må opereres.
Hvilken medicin kan der gives?
Behandlingen består af betændelse-hæmmende medicin alt efter hvor fremtrædende symptomerne er:
-
Milde til moderate symptomer: Hvis sygdommen findes i endetarmen eller den nederste del af tyktarmen, kan der tages binyrebarkhormon som stikpiller. Stikpiller er piller der indføres i endetarmen.
-
Moderate til svære symptomer: Ved opblussen af sygdommen bruger man tabletter eller injektion med binyrebarkhormon, nogle gange i forbindelse med sygehusindlæggelse.
- Kronisk, svære symptomer: Ved meget svære symptomer, hvor binyrebarkhormon ikke har givet tilstrækkelig effekt, kan man også give cytostatika. Cytostatika gives også når der er behov for forebyggende behandling. Hvis man udvikler fistler omkring endetarmsåbningen eller ved manglende effekt af de øvrige lægemidler, bruger man biologiske lægemidler, der er kunstige antistoffer som kan hæmme forskellige dele af betændelsesreaktionen.
Derudover kan der gives:
-
Smertestillende medicin sammen med medicin, som dæmper sygdommen, når det er klarlagt, hvad årsagen til smerterne er. Gives som tabletter og injektion.
-
Antibiotika når der samtidig er bakterielt udløste infektioner. Gives som tabletter og injektion
-
Vitaminer når der ved blodprøver er påvist mangel af en eller flere vitaminer. Gives som tabletter og injektion.
- Medicin mod diarré når dette er et fremtrædende problem. Gives som tabletter.
Links
Læs om stomi
Patientforening: Colitis-Crohn Foreningen