Hvad er dystymi?
Dystymi er tilstand præget af langvarig forstemthed, med depressive symptomer. Symptomerne er ikke af en sværhedsgrad, som opfylder kriterierne for egentlig depression
Dystymi forekommer dobbelt så hyppigt hos kvinder, som hos mænd.
Hvilke symptomer er der på dystymi?
Dystymi optræder med følgende symptomer:
-
nedsat aktivitet eller energi
-
søvnbesvær
-
lethed til tårer
-
interessesvækkelse eller glædesløshed
-
nedsat lyst til sex
-
håbløshedsfølelse
-
uoverkommelighedsfølelse
-
pessimistisk indstilling
-
indadvendthed
- fåmælthed
De depressive symptomer er ikke tilstede i en sådan sværhedsgrad, at de opfylder kriterierne for depression, men dystymi er en mere langvarig tilstand, som varer mere end 2 år, og er typisk meget svingende fra dag til dag. I modsætning til depressionen som er konstant tilstede dag ud og dag ind.
Tidligere har man selvfølgelig også kendt til disse tilstande, men da blev de klassificeret under forskellige andre diagnoser, såsom depressive neuroser, asteni, hysteri og lignende.
Undersøgelser har vist, at dystymi påvirker livskvaliteten i meget høj grad, selvom symptomerne ikke er så udtalte og konstante som ved en egentlig depression.
Hvad er årsagen til dystymi?
Årsagen til tilstanden er som ved depression en blanding af arvelige forhold og belastende opvækstvilkår. Ofte vil der forud for dystymien have været en periode med langvarigt stress.
Hvordan behandles dystymi?
Kendskabet til tilstanden, samt hvad man skal gøre ved den, er ikke særligt udbredt blandt læger og psykologer. Hertil kommer at tilstanden ofte ikke ses i ren form, men ofte sammen med angstlidelser, misbrugslidelser eller egentlig depression. Hvis dystymi kompliceres med en egentlig depression oveni, kaldes det på amerikansk "double depression".
Ud fra de relativt få undersøgelser, der er lavet angående medicinsk behandling af dystymi, og som er af tilstrækkelig god kvalitet, kan man konkludere, at det ser ud som om antidepressiv medicin hjælper. Det gælder både de gammeldags tricykliske antidepressiver samt de nye SSRI'er. Der er ikke lavet meget forskning angående effekten af psykoterapi, men et par undersøgelser tyder på at kognitiv terapi og interpersonel psykoterapi har en vis effekt.