Annonce

Fedme, svær overvægt og BMI

Hvad er fedme?

Fedme defineres i klinisk forstand på baggrund af en persons BMI (Body Mass Index), som er et tal der beregnes ud fra forholdet mellem højde og vægt. Hvis ens BMI ligger mellem 25 og 29,9 er man moderat overvægtig, hvis tallet er højere end 30 er man svært overvægtig og hvis BMI er over 35 så taler læger om medicinsk fedme med stor risiko for følgesygdomme til overvægten.

Der bliver flere og flere overvægtige danskere, og de overvægtige bliver svært overvægtige. De nyeste opgørelser viser, at omkring 16,8% procent af danskerne er svært overvægtige med et BMI over 30.

Der er flere moderat overvægtige end svært overvægtige. 51 procent af danskere er moderat overvægtige med BMI mellem 25 og 30. Det betyder, at mere end hver anden i Danmark vejer for meget.

Se også Netdoktors nye magasin om svær overvægt

Hvorfor bliver man overvægtig?

Overvægt og fedme skyldes helt basalt, at det gennemsnitlige energiindtag (kalorier) fra kosten gennem en længere periode er højere end det gennemsnitlige energiforbrug. Den overskydende energi vil blive oplagret som fedtdepoter rundt omkring på kroppen. Nogle få kalorier for meget hver dag gennem måneder og år kan blive til mange kilo fedt i sidste ende. Hvis du bare spiser en småkage/eller lille kiks for meget hver dag, kan det blive til 2-5 kg pr. år. En småkage fylder ikke ret meget i maven!

Så overvægten udvikler sig, hvis man bevæger sig for lidt kombineret med, at man spiser for meget. Det er især en fed energitæt kost, med lavt indhold af frugt, grønt og fuldkornsprodukter, rig på sukkersødede drikkevarer og alkohol samt et uregelmæssigt måltidsmønster, der er skyld i overvægt.

Genetisk forskning er i rivende udvikling og viser, at gener (arvemassen) også har betydning ved overvægt. Overvægtige forældre får oftere overvægtige børn. Det skyldes både gener såvel som miljøpåvirkninger. Hvis man er er arveligt disponeret til overvægt, kan det have indflydelse på appetitreguleringen, energiomsætningen, hvilestofskiftet, samt evnen til at forbrænde fedt og større tendens til at lagre det i stedet for. De miljømæssige faktorer handler om forældrenes opgave som rollemodeller for deres børn. Børn spejler (aber efter) deres forældre. Hvis man har set sine forældre have en inaktiv livsstil og spise usund mad, er der større sandsynlighed for, at man selv følger det samme mønster.

Den voldsomme vækst i antallet af overvægtige mennesker i Danmark gennem de sidste 60 år skyldes ændringer i samfundet, der har ændret vores måde at leve på, specielt vores mad- og motionsvaner. Mad er blevet billigt, og især fed, næringsfattig mad er billigt. Derudover arbejder flere danskere i stillesiddende jobs, og i fritiden sørger rulletrapper, elevatorer, biler og offentlig transport for, at vi bevæger alt for lidt uden at tænke videre over det. Behovet for aktivitet og spænding dækkes i høj grad af tv, video, computerspil og internet. Vi kan komme i kontakt med mange mennesker på de sociale medier, og vi kan komme rundt i verden hjemme fra stuen.

Hvordan finder man ud af om man vejer for meget?

BMI

Man kan beregne sit BMI (Body Mass Index) for at få et indtryk af, om man er overvægtig. BMI beregnes ud fra kropsvægten i kilo divideret med højden i meter gange meter (kilo/m2). En person på 1,7 meter og 70 kilo har derfor et BMI på 24,2. Normalvægt er BMI mellem 18,5 og 24,9. Skillelinjen mellem normalvægt og overvægt er ved BMI 25. Det vil sige, at man er overvægtig og bør tabe sig, hvis ens BMI er på 25 eller derover. BMI op til 29,9 er defineret som moderat overvægt, mens en person med BMI på 30 er svær overvægt og en personmed BMI på 35 er svært medicinsk overvægtig, og har en særlig øget risiko for følgesygdomme. Der er undtagelser for brug af ovenstående BMI værdier til at definere overvægt. Muskler og knogler vejer mere end fedt, så mennesker med kraftige knogler eller bodybuildere med store muskler kan godt have et BMI over 25 og 30 uden at være overvægtige.

Hvornår er overvægten farlig?

Det er sundest at have BMI mellem 18,5 og 24,9. Hvis man har et BMI over 25, stiger risikoen for følgesygdomme, og man bør derfor forsøge at tabe sig.

Det er heller ikke godt at have et BMI, der er for lavt. Hvis ens BMI kommer under 18,5, stiger risikoen for andre sygdomme, blandt andet fordi det går ud over muskel- og knoglevævet.

Fedtets placering på kroppen har også stor betydning for, hvor farlig overvægten er. Hvis det er omkring maven og brystkassen, er det farligere, end hvis det for eksempel sidder på lårene eller bagen. Her sidder det længere væk fra de centrale organer og finder ikke så let vej ind i blodårerne. Man kan sammenligne de to fedt-former med en pære og et æble. Hvis du holder dem i stilken er pæren tykkest forneden, mens æblet er tykkest midt på. Man kan vurdere, om man har tendens til pæreform eller æbleform ved at beregne forholdet mellem taljeomkredsen og hofteomkredsen. Dette kaldes æble-pære-index eller talje/hofte-ratio.

Man kan også nøjes med at måle sin taljeomkreds, det vil sige uden kropsvægt og hofteomkreds, da taljeomkredsen både siger noget om den totale overvægt og størrelsen af mavedepotet. Dermed er det et godt og simpelt mål for risikoen for følgesygdomme. Hvis taljeomkredsen er mellem 80-88 centimeter for kvinder og mellem 94-102 centimeter for mænd, er der moderat forøget risiko for følgesygdomme, og ved højere taljeomkreds er sygdomsrisikoen stærkt øget.

Men hverken BMI eller taljeomkreds fortæller, hvor meget fedt, der er i kroppen. Hvis man vil have målt sin fedtprocent, skal man bruge andre og mere komplicerede metoder. Den mest anvendelige metode for folk, der ikke har adgang til kostbart og avanceret laboratorieudstyr, kaldes bioimpedans. Princippet er, at apparatet sender en meget svag, umærkelig strøm igennem kroppen og måler den elektriske modstand. Der er forskel på den elektriske modstand i fedtvæv og ikke-fedtvæv. Maskinen forsynes med informationer om køn, alder, vægt, højde og eventuelt kropsbygning, hvorefter den kan beregne fedtprocenten.

Læs mere om fedtprocent: Overvægt og fedtfordeling på kroppen (sidste afsnit i artiklen)

Hvad er de hyppigste følgesygdomme?

Overvægt og fedme giver anledning til både psykiske og fysiske udfordringer. Overvægtige mennesker stigmatiseres og diskrimineres ofte, og en række psykiske problemer opstår i kølvandet; først og fremmest følelsen af mindreværd. Fysiske gener i form af åndenød, problemer med personlig hygiejne, smerter i knæ og ryg og hudproblemer er velkendte. Med overvægt og svær overvægt øges risikoen også for alvorlige sygdomme, hvor de fleste af sygdommene kan føre til tabte leveår. De alvorlige sygdomme omfatter type 2 diabetes, blodpropper, kræft, galdesten, hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk med flere.

Læs mere om følgesygdomme til overvægt her: Følgesygdomme til overvægt.

Endelig er det værd at nævne, at personer med svær overvægt nu tilbydes influenzavacciner og coronavacciner på linje med andre kronikere, fordi svært overvægtige har en øget risiko for at få et mere voldsomt forløb med disse infektioner end den raske voksenbefolkning.

Læs mere om SVÆR OVERVÆGT

Sidst opdateret: 17.05.2021

Medicin som kan anvendes

Annonce