Fedmeoperationer

Fedme er et hastigt stigende problem i hele den vestlige verden. Fedme forårsager både et ringere selvværd hos de overvægtige og nedsatte muligheder for at virke både socialt og i arbejdslivet. Desuden er der en forøget risiko for en række sygdomme – specielt type 2 sukkersyge – og livslængden er forkortet . Samfundsmæssigt betyder fedme en forøget udgiftsbyrde. Der er derfor mange gode grunde til at gøre noget ved problemet.

Indsatsen bør både bestå af forbyggelse for at dæmme op for stigningen i antallet overvægtige personer, og behandling af dem der allerede er overvægtige. For dem der allerede er svært overvægtige er problemet dog, at tilstanden bliver en kronisk lidelse.

Vi ved i dag, at langt de fleste overvægtige mennesker er gode til at tabe sig, men hurtigt tager på igen. Baggrunden er, at hvis man først lider af fedme, vil vægttab føre til, at kroppen iværksætter forskellige modregulationer, der prøver at trække vægten tilbage til det forhøjede niveau. Derfor anslår man, at kun cirka 5 procent af alle svært overvægtige vil være i stand til at fastholde et vægttab i flere år.

I de senere år er der sket en stærk stigning i antallet af fedmeoperationer, og denne artikel har særligt fokus på hvem der kan blive opereret, og hvad man kan forvente af operationen.

Hvad er fedmeoperationer?

Det man opnår ved operation er dels en begrænsning af, hvor meget man kan spise, dels en ændring af anatomien, der betyder, at man tidligere føler mæthed, og endelig en begrænsning af det antal kalorier der kan optages.

Hvem kan få en fedmeoperation?

Sundhedsstyrelsen har fastsat nogle kriterier for, hvem der kan få en fedmeoperation. Man har valgt at tage udgangspunkt i det såkaldte body mass index (BMI), som man udregner ved at dividere vægten (i kg) med højden opløftet til 2. potens (for eksempel en person på 200 kg med højde på 2 meter har et BMI på 200/2 x 2, dvs. 50).

Kriterierne for fedmeoperation er følgende:

• Ifølge Sundhedsstyrelsen kan fedmekirurgi være en mulighed, hvis BMI er over 35, og hvis man samtidig har en ledsagesygdom til fedme (for eksempel type 2 diabetes). Dette gælder både for operationer i det offentlige sygehusvæsen samt på privathospitalerne.

• Hvis der ikke er en ledsagesygdom skal BMI være over 40, hvis man ønsker en operation i det private. Skal operationen foregå i det offentlige sygehusvæsen, er det et krav, at man har et BMI over 50, hvis der ikke er nogen ledsagesygdom.

• Den nedre aldersgrænse er sat til 25 år, hvis man bliver opereret inden for det offentlige sygehusvæsen. Bliver man opereret i det private, er den nedre grænse på 18 år.

Desuden skal man forud for operationen tabe 8-10 procent af sin kropsvægten. Dette aftales i et samlet forløb, således at man opereres umiddelbart når dette vægttab er opnået. Grunden til at man skal tabe sig er, at den fedtfyldte lever herved skrumper ret markant. Det betyder, at det er lettere at operere, og når det er lettere for kirurgen er det sikrere for patienten.

Det er vigtigt at understrege, at en opfyldelse af disse kriterier ikke kan stå alene, men at adgang til kirurgi altid sker efter vurdering af den enkelte. Her skal Sundhedsstyrelsens kriterier være opfyldt, men samtidig vil der indgå andre forhold i vurderingen, herunder tidligere forsøg på vægttab, mm.

Hvor henvender man sig, hvis man ønsker en fedmeoperation?

Hvis man overvejer fedmekirurgi, er det en god idé at henvende sig til sin egen læge, som vil kunne diskutere mulighederne, og som herefter kan henvise til et offentligt sygehus (hvis man opfylder de ”offentlige” kriterier) eller til privathospital. Hvis man bliver henvist direkte til et privathospital, vil man selv skulle betale, og prisen er ca. 65.000 kr. for operation og to års opfølgning. Hvis man bliver henvist til et offentligt sygehus, og der er ventetid på mere end en måned, har man ret til at blive viderehenvist til et privat sygehus uden selv at skulle betale. Fedmeoperationer bliver udført på 7 offentlige og 3 private sygehuse. I 2011 blev cirka 60 procent af alle operationerne foretaget på privathospitaler.

Hvilke typer fedmeoperationer findes der?

Der findes flere typer af fedmeoperationer, men i Danmark er den såkaldte bypass operation langt den hyppigste (cirka 98 procent af alle indgreb). To andre operationtyper foretages sjældnere: banding og sleeve operation.

Hvad sker der ved selve indgrebet?

Praktisk talt alle operationer foretages ved hjælp af kikkertkirurgi, og de fleste patienter kan udskrives efter 1-2 dage.

Gastric by-pass

Ved bypass operation bliver mavesækken gjort mindre, og man foretager en omkørsel i tyndtarmene, som betyder, at man føler tidligere mæthed. Samtidig vil man efter operationen ikke være i stand til at optage lige så mange kalorier som før. Hos patienter med type 2 diabetes forsvinder lidelsen allerede dagen efter hos cirka 85 procent.

Man ved ikke med 100 procent sikkerhed, hvorfor der er så hastig effekt på diabetes; men det har noget at gøre med, at når mad passerer tolvfingertarmen, frisættes to typer af hormoner, som henholdsvis øger og nedsætter følsomheden for insulin. Ved type 2 diabetes frisættes relativt mere hormonstof der nedsætter insulinfølsomheden. Efter bypass operation passerer maden slet ikke gennem tolvfingertarmen længere, og derfor frisættes ingen af de to hormontyper, og derfor ændres følsomheden for insulin ikke længere.

Banding operation

Ved banding-operationen bliver der lagt et bånd højt på mavesækken. Dette bånd betyder, at den øverste del af mavesækken bliver meget lille. Den kan derfor ikke rumme lige så meget som tidligere og hos mange patienter betyder det også at man tidligt vil føle mæthed.

Sleeve operation

Sleeve operation er et indgreb hvor man fjerner en del af mavesækken så den kommer til at ligne et ærme (sleeve betyder ærme). Efter operationen kan man ikke spise så meget som før, og de fleste føler også tidligere mæthed.

Hvilke komplikationer kan der opstå i forbindelse med en fedmeoperation?

Efter fedmekirurgi er der – ligesom ved alle andre typer af kirurgi – risiko for komplikationer. Denne risiko er imidlertid meget lav i Danmark. Knapt 2 procent må gennemgå en ny operation inden for den første måned. Genoperationen sker typisk ved hjælp af en kikkertundersøgelse af maven (gastroskopi), men nogle få vil opleve at skulle igennem et større indgreb på grund af større komplikationer i form af blødning eller lækage fra et bugorgan. Hvis der opstår lækage er det næsten altid fra sammensyningsstedet mellem den lille, nye mavesæk og tyndtarmen.

Dødeligheden inden for de første 30 dage efter en fedmeoperation er 1-2 promille, hvilket betyder, at risikoen er den samme – eller mindre – end en galdestensoperation. På længere sigt kan der også opstå brok – enten i et af de huller, hvor man har anbragt porte for at få plads til at indføre operationsinstrumenterne (porthuller) eller et indre brok. Dette skal man rette til ved en ny operation.

Hvilke ændringer kan man forvente efter en fedmeoperation?

Efter operation kan man typisk kun indtage små portioner. Man må derfor spise flere gange i løbet af dagen. Man tilråder desuden ikke at drikke samtidig med at man spiser.

Der er visse ting det kan være sværere at tåle efter indgrebet. Fødevarer med stort sukkerindhold fører ofte til det man kalder dumping: mathedsfølelse, hurtig puls, utilpashed. Dette varer 30-60 minutter. Hvis man indtager for stor fedtmængde får mange diaré. Mange vil også opleve andre typer af ændringer som kan variere fra patient til patient. For eksempel skal man være forsigtig med alkohol, hvor man typisk ikke kan tåle den samme mængde som tidligere.

Hvad er udsigten for fremtiden efter en fedmeoperation?

Fedmeoperationer er den eneste metode, der har vist vægttab over mange år. Samtidig er der dokumenteret effekt på de fleste af de lidelser, der ledsager fedme (sukkersyge, forhøjet blodtryk, ledsmerter, mm.). Endelig er det vist, at man lever længere efter fedmeoperation.

Vægttab efter operation

Den operationstype, der har størst effekt på overvægt, er gastric by-pass Har man fået en gastric by-pass, kan man forvente at tabe 70-80 procent af overvægten, mod 60-70 procent af overvægten efter sleeve og 50 procent af overvægten efter banding. Disse tal dækker dog over en vis spredning, således at resultatet er bedre hos nogle og mindre godt hos andre. Det samlede resultat hænger blandt andet sammen med den indsats man selv yder (fysisk træning, mm.), og resultatet er bedre, hvis man samtidig selv bidrager.

Kontroller resten af livet

Efter operationen skal man kontrolleres resten af livet med forskellige typer af blodprøver, og man skal tage tilskud af vitaminer. Nogle må også have proteintilskud. Kontrollerne vil typisk ske på behandlingssted de første to år, hvorefter kontrol overgår til egen læge. I de første to år omfatter kontrollen, foruden blodprøvetagning, samtaler med diætist, specialsygeplejerske og mediciner.