Overvægt og fedme er blevet et af de største sundhedsproblemer i verden og har også ramt Danmark. Sundhedsstyrelsen definerer fedme som en tilstand, hvor mængden af fedt er forøget i en sådan grad, at det har konsekvenser for helbredet, hvilket er årsagen til, at fedme udgør et sundhedsproblem.
Overordnet findes der tre typer af behandling af overvægt: Livsstilsændringer, medicinsk behandling og kirurgisk behandling, også kendt som fedmeoperationer.
For læse mere om behandling af overvægt, herunder livsstilsændringer og medicinsk behandling, se Behandling af overvægt
Se også Netdoktors nye magasin om svær overvægt
Kirurgisk behandling af overvægt
De første mave-tarmkirurgiske indgreb mod fedme blev foretaget allerede i 1950’erne, hvor man observerede varigt vægttab hos patienter, som var blevet opereret for mavesår eller havde fået fjernet dele af tyndtarmen. Imidlertid var de første fedmeoperationer forbundet med mange komplikationer og bivirkninger. Belært af fortidens erfaringer er der nu udviklet mere skånsomme metoder, som har få bivirkninger, og hvor langtidsresultater har vist, at operationerne medfører vedvarende vægttab og forbedret livskvalitet, reducerer følgesygdommene (specielt type 2 diabetes samt hjertekarsygdomme, medfører reduceret forekomst af kræft og nedsætter dødeligheden. Fedmekirurgi er sidste led i en lang behandlingsrække, og følgende kriterier skal være opfyldt for at blive indstillet til operation:
Som det er nu, er kravene for at være kandidat til kirurgisk behandling af overvægt, at man har:
-
BMI over 35 med fedmerelaterede sygdomme som type 2 diabetes, forhøjet blodtryk som er svært at regulere, søvnapnø, polycystisk ovarie syndrom (PCOS), hvor der er fertilitetsproblemer, symptomgivende slidgigt (artrose) i hofter eller ben, hvor andre behandlingsmuligheder er udtømte, eller andre væsentlige sundhedsfaglige begrundelser efter individuel vurdering ved endokrinologisk speciallæge.
- BMI over 40 og en væsentlig sundhedsfaglig begrundelse efter individuel lægefaglig vurdering.
Man kan ikke blive opereret hvis man har et misbrug, en spiseforstyrrelse eller svær psykisk lidelse. Desuden skal man være over 25 år. Problemstillinger, som taler imod en operation, er sygdomme i, eller tidligere større operationer på spiserør, mavesæk, tyndtarm eller lever, svære hjerte-lungesymptomer, problemer ved lokal eller fuld bedøvelse.
Det er afgørende for at kunne tilbyde operation, at patienten skønnes at kunne og vil følge den efterfølgende behandling med kosttilskud (substitutionsbehadnling), således at man undgår mangelsygdomme på grund af nedsat optagelse af næringsstoffer.
To typer operationer
I Danmark tilbydes to operationstyper, laparoskopisk gastrisk bypass eller gastrisk sleeve.
Figur A viser princippet i gastrisk bypass og figur B gastrisk sleeve-operationen.
Laparoskopisk gastrisk bypass Ved en gastrisk bypass-operation (Figur A) omgås det meste af mavesækken og den første del af tyndtarmen. Føden passerer direkte fra spiserøret via en lille del af mavesækken på cirka 30 ml direkte ned i tyndtarmen. Operationen virker ved at ændre udskillelsen af de appetitregulerende tarmhormoner således at appetitten hæmmes og der indtages færre kalorier. Efter operationen er det nødvendigt at indtage et tilskud af vitaminer, bl.a. injektion af B12 cirka hver 3-6 måned og jern og kalk.
Gastrisk sleeve Ved gastrisk sleeve-operation omdannes ventriklen til et rør, der ligner en ”banan”, hvorved føden føres hurtigt ned i tyndtarmen (Figur B). Denne mere simple operation virker også ved at ændre udskillelsen af de appetitregulerende tarmhormoner.
Det gennemsnitlige vægttab efter en gastric bypass-operation er i Danmark omkring 40 kg eller 15 BMI-enheder, noget mindre vægttab ses efter gastric sleeve-operationen. Opererede patienter med type 2-diabetes vil ofte opleve forbedring af deres diabetes allerede få dage efter operationen. Det maksimale vægttab er opnået cirka 18 måneder efter operationen, hvorefter cirka 25 procent af de opererede vil begynde at tage noget på igen. Den hyppigste operation er i dag gastrisk sleeve-operationen, da den er simplere og har færre bivirkninger en gastrisk bypass.
Der kan optræde komplikationer efter bypass-operationer, men heldigvis er det sjældent, mindre end to procent.
Fordelen ved operationen er nedsat risiko for at udvikle type 2- diabetes og hjerte-kar-sygdomme og samt at operationen mindsker dødeligheden. Hovedparten af patienterne med type 2 diabetes vil opleve at deres diabetes allerede forsvinder 1-2 uger efter operationen. Derfor er det vigtigt at udnytte den øgede bevægelighed og energi, som følger med vægttabet, til at dyrke mere motion for at undgå vægtstigningen.
Fedmeoperationer kan ikke stå alene, men bør altid følges af livsstilsændringer med omlægning af kostvanerne og øget motion.