Annonce

Hvordan husker vi, og hvordan bliver vi bedre til det?

Har du undret dig over, at du husker nogle ting, men glemmer andre? Eller at du ikke kan huske din tidlige barndom? Så læs her om, hvordan hukommelsen fungerer, og hvordan du kan blive bedre til at huske.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Uden vores hukommelse ville vi ikke kunne fungere i dagligdagen. Vi ville ikke være i stand til at lære noget som helst, og vi ville ikke kunne huske, hvad vi har gjort eller skal fremover. Men hvordan bærer vi os ad med at huske? Hvad påvirker hukommelsen? Og kan vi selv gøre noget for at blive bedre til at huske? Det har Nyt & Sundt spurgt Nadia Falcon Bærnthsen om, der er neuropsykolog på Hukommelsesklinikken, Neurocentret Rigshospitalet. Først skal vi se på, hvordan hukommelsen fungerer.

Sådan fungerer hukommelsen

Hukommelsen er en kompleks kognitiv funktion, som flere dele af hjernen er involveret i.

Hippocampus er en lille struktur i tindingelapperne i hjernen, som er særlig vigtig i forhold til at indlære nyt. Vi bruger også store dele af hjernebarken til lagring af erindringer eller faktuel viden.

- Hippocampus er en form for indlæringsportal. Når vi indlærer ny viden, bruger vi hippocampus, og når ting skal hentes frem igen, samarbejder hippocampus ofte med hjernens frontallapper. Hippocampus er ansvarlig for, at vi kan genfremhente et minde. Den kan føre os ind i den rigtige afdeling af hjernens store bibliotek ved at dirigere os til andre hjernedele for at finde dét frem, vi ønsker at huske, forklarer Nadia Falcon Bærnthsen.

Når erindringer bliver ældre, bliver de mere uafhængige af hippocampus. Derfor kan ældre erindringer virke mindre livlige og sansemættede. Når vi for eksempel husker en ferie i Paris for 20 år siden, vil vi ofte mest huske det faktuelle som, hvor vi var i Paris, men vi vil ofte ikke kunne huske, hvordan en croissant i Paris smagte. Hvis man tænker tilbage på en ferie for en måneds tid siden, vil man kunne huske flere af denne type sansemættede detaljer.

Amygdala og frygtindlæring

Amygdala er en lille mandelformet struktur, der ligger lige foran hippocampus. Denne del af hjernen har blandt andet betydning for vores hukommelse og følelser.

- Amygdala er især vigtig i forhold til frygtindlæring, og at vi reagerer på det, der er farligt for os. Hvis man lider af angst, kan man have en overaktiv amygdala, der reagerer på noget, der i virkeligheden ikke er faretruende, siger Nadia Falcon Bærnthsen.

Vi husker bedre oplevelser, der involverer intense følelser. Det gør vi blandt andet, fordi amygdala aktiveres ved intense følelser, og det kan være med til at forstærke indlæringen i hippocampus.

Flere former for hukommelse

Hukommelsen er ikke bare én ting. Lidt forsimplet sagt involverer hukommelse en indlæringsfase, en lagrings- eller konsolideringsfase og en fremhentningsfase. Vi har flere former for hukommelse.

- De fleste har hørt om, at vi har en korttidshukommelse og en langtidshukommelse. Forskere bruger i dag mest begrebet arbejdshukommelse i stedet for begrebet korttidshukommelse, fordi det er svært at definere, hvor kort tid, kort tid er. Hukommelsen er økonomisk i forhold til den plads, der er til rådighed, så vi beholder kun informationer i vores arbejdshukommelse, så længe vi har brug for at arbejde med dem. Vi er nødt til at kunne koncentrere os, for at vores hukommelse fungerer, og vi kan lære noget, siger Nadia Falcon Bærnthsen.

Langtidshukommelsen kan sammenlignes med et lager, hvor vi kan beholde information i længere tid. Langtidshukommelsen har en stor kapacitet og kan lagre enorme mængder data.

Hukommelsen er dog ikke altid tro mod os. Nogle gange er gamle minder behæftet med fejl. Vi kan komme til at ændre lidt på et minde, fordi nyere informationer kan blive blandet ind i gamle minder, når vi genaktiverer mindet.

Semantisk og episodisk hukommelse

Langtidshukommelsen kan inddeles i blandt andet semantisk og episodisk hukommelse.

Vores semantiske hukommelse lagrer ordforråd, begreber og almen viden, mens den episodiske hukommelse lagrer erindringer om oplevelser.

- De fleste ved, at hovedstaden i England er London (semantisk hukommelse), men kan ikke huske præcis, hvornår de lærte det. Hvis man for eksempel kunne huske den dag, hvor man i geografitimen i 2. klasse lærte, at London er hovedstad i England og kunne erindre ens lærer fortælle om det, ville det være den episodiske hukommelse. Den episodiske hukommelse hjælper os med at rejse tilbage til et minde og genopleve det, siger Nadia Falcon Bærnthsen.

Er det medfødt at have en god eller dårlig hukommelse?

- Det er til en vis grad medfødt. Vores hukommelse er ligesom de fleste andre mentale funktioner et resultat af både arv og miljø, dvs. både et produkt af vores genetiske arvemateriale og de forhold der er i vores opvækst. Om man har en god eller en dårlig hukommelse, kommer derfor også an på, om man generelt holder sig mentalt aktiv i livet, siger Nadia Falcon Bærnthsen.

Hjernen er plastisk og ændrer sig hele tiden. Jo mere man stimulerer sin hjerne ved for eksempel at bruge sin kreativitet, tage længere uddannelser eller spille på et musikinstrument, jo mere styrker man sin evne til at huske. Forskning tyder også på, at man til en vis grad kan beskytte sig mod kognitiv svækkelse og demens ved at stimulere sin hjerne livet igennem.

Størrelsen af hippocampus vil til en vis grad have betydning for, hvor godt eller dårligt vi husker. Desuden er der studier, der tyder på, at også størrelsesforholdet mellem den forreste og den bageste del af hjernestrukturen har en betydning for hukommelsen. Men størrelsen af hippocampus kan ændre sig gennem livet, når man stimulerer hukommelsen ved at bruge sin hjerne.

Stress, depression og fysiske sygdomme kan påvirke hukommelsen?

Hjernen påvirkes ifølge Nadia Falcon Bærnthsen af de ting, vi udsættes for. Undersøgelser af stressramte viser, at de husker dårligere, og at størrelsen på hippocampus bliver mindre under stress. Depression og andre former for psykisk sygdom kan også have en negativ effekt på vores hukommelse.

- Efter en depression eller en periode med stress vil der i mange tilfælde være et efterslæb, hvor man husker dårligt, også selvom ens humør er normaliseret, men så vil man som regel kunne genvinde hukommelsen med tiden. Sådan er det dog ikke i alle tilfælde, siger Nadia Falcon Bærnthsen.

Mange typer af hjernesygdomme kan give dårlig hukommelse. Det gælder for eksempel blodprop, sklerose, meningitis og hovedtraumer.

Så langt tilbage kan vi huske?

Vi kan som regel huske tilbage, til vi var omkring 3,5 år gamle. Nogle kan huske tilbage til 2,5-årsalderen, mens andre først kan huske oplevelser, fra de var omkring 4 år. Hvorfor det er sådan, ved forskerne ikke, men en teori går på, at de fleste børn under 3 år mangler nogle basale kognitive færdigheder, som gør, at oplevelserne ikke sætter sig fast over længere tid.

Vi er omkring 7 år, før hukommelsen fungerer normalt. Det kan skyldes, at sprog og begreber ikke er fuldt udviklede før denne alder.

Hvorfor husker vi nogle ting bedre end andre?

- Vores hjerne hæfter sig ved det, der giver mening og har betydning for os. Undersøgelser viser, at vi også lettere husker genkendelige ord eller billeder. Hvor godt vi husker, afhænger også af, hvor ofte vi genkalder et minde og taler om det. Jo mere man taler om sine oplevelser, desto bedre husker man dem. Når vi genkalder en oplevelse, trækker vi de informationer frem fra hukommelsen, der er vigtigst for os at huske i det øjeblik, siger Nadia Falcon Bærnthsen.

Motion, søvn og mindfulness har betydning

Motion er godt for hukommelsen, uden at forskerne ved hvorfor og hvilken form for motion, der er den bedste. Når du bruger musklerne, producerer din hjerne nogle stoffer, som styrker nervecellerne og stimulerer dannelsen af nye hjerneceller i hippocampus.

Der forskes meget i søvn i forhold til demenssygdomme, fordi undersøgelser viser, at en god nattesøvn er vigtig for hukommelsen.

- En af teorierne er, at når vi sover, bliver indlæring og oplevelser lagret, så vi kan huske det i længere tid, siger Nadia Falcon Bærnthsen.

Nogle studier tyder på, at også mindfulness meditation har en positiv effekt på både stress, depression og vores hukommelse.

Spis sundt og varieret

Lotte Lauritzen er Professor MSO i Børne- og international ernæring på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Ifølge Lotte Lauritzen eksisterer der ikke meget sikker viden om, hvordan fødevarer påvirker hjernen generelt, og der er kun forsket lidt i, hvordan de påvirker hukommelsen.

- For at kunne sige noget om, om der er bestemte fødevarer, der er bedre at spise end andre for hukommelsen, skal man udføre forsøg, som er designet til at undersøge dette. Der er ikke lavet mange af den slags forsøg. Dét, vi ved, der påvirker hjernen i forhold til fødevarer, er at spise sundt og varieret. Vi bliver bedre til at koncentrere os, når vi er mætte, sunde og raske. Og det er forudsætningen for, at hukommelsen fungerer optimalt, siger Lotte Lauritzen.

Hjælper omega 3 og omega 6 fedtsyrer på hukommelsen?

- Der er forsket mest i effekten af omega-3 fedtsyrer. Forskerne har undersøgt effekten på for eksempel depression, angst og ADHD, Alzheimers og forskellige specifikke kognitive funktioner. En del af undersøgelserne tyder på, at omega 3-fedtsyrer har en effekt på hjernen, men vi kan ikke entydigt sige, at de gør os skarpere eller bedre til at huske. Effekten af omega-3 kommer kun fra fed fisk som laks, ål og makrel – ikke hørfrøolie eller omega 6-fedtsyrer, siger Lotte Lauritzen.

Sådan kan du styrke hukommelsen

Hukommelsen og ens generelle kognitive funktionsniveau kan stimuleres med udfordrende og varierende opgaver. Men det er vigtigt, at opgaverne opleves som tiltalende.

- Man hører ofte, at det er godt at lave Sudoku for hjernen, men hvis du synes, det er kedeligt, så lad være. Når noget er kedeligt, bliver man ukoncentreret, og så stimuleres hukommelsen ikke, siger Nadia Falcon Bærnthsen.

Memo-teknikker kan også bruges til at styrke hukommelsen.

- Hvis der er noget, man skal huske, kan man benytte sig af det, man i forvejen ved med sin semantiske hukommelse, og så lægge noget nyt til, for at kunne huske. Hvis man for eksempel skal huske navnet på en person, man har mødt, kan man måske tænke på, at hvis han hedder Hans og bærer briller, så ligner hans brillestel et ’H’, siger Nadia Falcon Bærnthsen.

Det kan være svært at huske længere sekvenser af noget, for eksempel et telefonnummer. Hukommelsen har en begrænset kapacitet for elementer, men hvis man samler elementerne til større bidder, bliver det nemmere at huske. Dette kaldes for ”chunking”. For eksempel er det nemmere at huske et telefonnummer i blokke på flere tal sammen end tallene hver for sig.


Sidst opdateret: 06.07.2021

Annonce