Af Dennis Raahave, overlæge dr.med, seniorforsker, ph.d, speciallæge i kirurgi og mave-tarm sygdomme
Irritabel tyktarm er en lidelse, der viser sig ved mavesmerter, oppustethed samt vekslende afføring. Det er en folkesygdom, idet cirka 10 til 20 procent af befolkningen er ramt af lidelsen, der forekommer langt hyppigere hos kvinder end hos mænd.
Ved irritabel tyktarm foreligger en forstyrrelse af tarmfunktionen uden påviselige forandringer i selve tyktarmen ved forskellige undersøgelser. Vævsprøver har dog vist, at der kan foreligge en form for betændelse i slimhinden.
Læs også: Forløbsbeskrivelse ved irriteret tyktarm
Man kender ikke årsagen til, hvorfor irritabel tyktarm opstår, men man mener, at følgende faktorer kan have en betydning:
Vestlig livsstil. Det vil sige forkert kost (for få fibre, for meget fedt og sukker), mangel på motion.
Ændret mønster for tarm-bevægelser og nervesystemet i tarmen.
Øget følsomhed for smerter fra tarmen. Tarmens bakterier påvirker tarmens føle- og bevægelsessystem og immunapparat, og det kommunikeres til centre i hjernen. På den måde kan tarmbakterier altså påvirke tarmsystemet, så man bliver mere følsom og oplever smerter fra området.
Genetisk baggrund.
Psykiske faktorer som angst, stress og humørsvingninger.
Efter en tarminfektion med sygdomsfremkaldende bakterier, for eksempel Salmonella.
Maven er oppustet og udspilet.
Mavesmerter – kan forsvinde ved afføring.
Afføring er tynd, hård eller blandet, eventuelt ildelugtende, ligesom prutterne.
Afføring flere gange i træk om morgenen ("morgen-løberi").
Diagnosen stilles ud fra symptomerne. Samtidig vil man udelukke, at der foreligger betændelser eller andre sygdomme i tarmen med for eksempel kikkert-undersøgelser, og måske også undersøge for laktoseintolerans eller glutenallergi. Det har nu vist sig, at symptomer på irritabel tyktarm også er forenelig med en skjult forstoppelse, som kan påvises ved en undersøgelse af passagetid og ophobning af afføring i tyktarmen. Der er således en sammenhæng mellem irritabel tyktarm og forstoppelse.
Læs også: Forstoppelse
En anden kostform, der har vist sig at gavne nogle, kaldes "Low FODMAP-diæt", hvor mængden af ufordøjelige sukkerarter mindskes. Her bør man undgå hvede, byg og rug og bløde oste, asparges, kål, løg, porre, bælgfrugter, æble og pære – men gerne spise havre, ris, majs, hårde oste, salat, agurk, rodfrugter, inklusive kartofler, banan, appelsin, grape, bær, yoghurt og mælk.
Tjek størrelsen af madportioner.
Undgå fint forarbejdede fødeemner for eksempel hvidt brød og kager.
Eventuelt yderligere daglig tilskud af fibre (HUSK, psyllium-frøskaller).
Drikke et krus med væske i timen (vekslende mellem vand, the, kaffe og så videre).
Motion mindst 30 minutter hver dag.
Læs også: Hæmorider
Lægen vil anbefale de samme tiltag som er beskrevet under "Hvad man selv kan gøre".
Desuden, afhængig af de dominerende symptomer, vil lægen anbefale følgende:
Tilstanden kan veksle meget, da der jo er mange faktorer indblandet. Der er en sammenhæng med andre lidelser som hovedpine, fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom. Det har vist sig, at nogle få procent senere vil få påviselig sygdom i tarmen, men det vides ikke med sikkerhed, om personer med irritabel tarm har øget risiko for at udvikle tarmkræft.
Læs også: Blødende tyktarmsbetændelse
Hvis man følger anbefalingerne og behandlingerne rimelig konsekvent, vil man kunne forvente tydelig bedring, idet afføringen vil kunne få en normal, blød konsistens og foregå ubesværet som en refleks. Mavesmerterne vil forsvinde, og oppustethed og udspiling blive langt mindre.
SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM MAVE-TARM
Sidst opdateret: 22.02.2019