Annonce

Kræft i mandlerne (tonsil cancer)

Hvorfor får man kræft i mandlerne?

I mundsvælget findes mandlerne og tungeroden, som er en del af immunforsvaret. Mandlerne er placeret på hver sin side mellem forreste og bagerste ganebue, og tungeroden udgør den bagerste del af tungen (tungebasis). Kræft opstår oftest i slimhinden på mandler og tungerod.

Der findes to forskellige årsager til, at man får kræft i mandler og tungerod. Den ene hænger sammen med indtagelse af alkohol og rygning, mens den anden skyldes HPV, der primært menes at være en seksuelt overført sygdom, som kan overføres ved for eksempel oralsex.

HPV står for Human Papilloma Virus, og er en samlet betegnelse for cirka 200 forskellige virus. De fleste HPV-typer er godartede, og kan for eksempel være årsag til vorter på hænder og fødder samt kønsvorter. Der findes dog mindst 15 HPV-typer, som kan være farlige, idet disse kan give kræft forskellige steder i kroppen, heriblandt i livmoderhalsen, på kønsdelene, omkring endetarmen og også i mandler og tungerod. HPV smitter ved hud og slimhindekontakt og menes altså primært at være en seksuelt overført sygdom. Man ved ikke om kræft i mandler og tungerod udvikler sig på samme måde som livmoderhalskræft, hvor en HPV-infektion bliver kronisk og udvikler sig til kræft. Raske mandler er meget sjældent inficeret med HPV.

I Danmark for perioden 2000 til 2010 ved vi, at der er der sket en kraftig stigning i antallet af både mandelkræft og tungerodskræft. Begge fremgange kan forklares ved et øget antal HPV-relaterede tilfælde. Ca. 60 % af mandel- og tungerodskræfttilfælde er relateret til HPV - en andel, som er stigning. Dette er en generel tendens som ses over det meste af den vestlige verden, samtidig med at ikke-HPV-relateret kræfttilfælde er på tilbagegang på grund af fald i tobaks- og alkoholforbrug. Tre ud af fire tilfælde af mandelkræft rammer mænd, og hvis kræften skyldes HPV, er mændene ofte under 60 år.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan føles sygdommen?

Mandelkræft er typisk beliggende dybt i mandlen eller tungeroden, og svulsten er meget lille. Derfor kan man ikke altid se kræften uden på mandlen/tungeroden, og den giver sjældent lokale symptomer. Opstår der sår eller knuder på mandlerne eller tungeroden, skal man altid søge læge for at udelukke kræftsygdom.

Første symptom hos patienter med en HPV-relateret mandelkræft er ofte en hævelse på halsen, som er en lymfeknudemetastase fra kræften i mandlen eller tungeroden. Når kræften vokser kan patienterne opleve lidt ukarakteristisk klumpfornemmelse i halsen eller synkesmerter, som kan være ledsaget af øresmerter.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad kan man selv gøre?

Når det drejer sig om den ikke-HPV-relaterede mandelkræft, så kan man mindske risikoen ved at undgå rygning og alkoholmisbrug. Det er desuden vist, at patienter med HPV-relateret mandelkræft også har en bedre prognose, hvis de ikke ryger/har røget.

Forebyggelse af HPVsmitte

Risikoen for HPV-smitte ved oralsex kan mindskes ved anvendelse af barrierebeskyttelse som kondom eller dental dam. Dette forebygger dog ikke HPV-smitte 100 %, da HPV-virus kan sidde mange steder i kroppen og er meget smitsomt.

Vaccination

Nye regler for vaccination 2015

HPV-vaccinationen har været en fast del af Børnevaccinations-programmet siden 2009. Alle piger får derfor tilbudt vaccinen i 12 års alderen.

Du kan læse mere om vaccination på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Der findes en vaccination mod HPV, som er udviklet til at forhindre livmoderhalskræft hos kvinder. Den er i dag en del af det danske børnevaccinationsprogram og gives rutinemæssigt til piger i 12-årsalderen. Man ved endnu ikke, om vaccinen også kan forhindre udvikling af HPV-relateret mandel- og tungerodskræft, men dette undersøges nu på internationalt plan. Efter at vaccinen blev godkendt til at forebygge endetarmskræft har USA, Australien og Østrig indført HPV-vaccination også af drenge i 11-12-årsalderen, som en del af deres børnevaccinationsprogram. Indtil videre skal danske mænd og drenge selv betale for at blive vaccinerede mod HPV.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen undersøger mundhulen og svælget og tager en vævsprøve for at finde ud af, om det er kræft. Vævsprøven tages ofte i fuld bedøvelse.

I nogle tilfælde af HPV-relateret mandelkræft møder patienten op med en lymfeknudemetastase på halsen, uden at den primære kræftknude kan findes. I disse tilfælde får patienten fjernet begge mandler og får taget prøver fra tungeroden i fuld bedøvelse, så man kan undersøge, om metastasen stammer derfra. Alle patienter bliver PET/CT-scannet, for at undersøge hvor udbredt kræften er, og om kræften har spredt sig.

Når man ikke kan finde den primære kræftknude, er kræften som regel lille og beliggende dybt i mandlen eller tungeroden.

Vævsprøverne undersøges rutinemæssigt for HPV DNA på Rigshospitalet. Øvrige Danmark tilbyder undersøgelse for HPV-markøren p16, der er et protein, som kan vise, om der er tegn på, at der er HPV-virus på mandler og tungerod.

Hvordan behandles sygdommen?

MHPV-relateret og ikke-HPV-relateret mandel og tungerodskræft behandles på samme måde. Det drejer sig enten om strålebehandling eller robotkirurgi i udvalgte tilfælde, hvor såvel svulsten i svælget samt evt. metastaser kan fjernes under samme indgreb.Ved strålebehandling stråles i alt 33 eller 34 gange med fem eller seks ugentlige behandlinger afhængigt af, hvor fremskreden kræften er. Hvis kræften er meget fremskreden, får man ofte også kemoterapi en gang ugentligt samtidig med strålebehandlingen.

Man kan opleve bivirkninger ved selve strålingen i form af forbrænding af hud og slimhinder. Dette giver ofte smerter og spiseproblemer, som kan medføre indlæggelse i perioder samt sonde-ernæring.

Hvis man vælger at udføre robotkirurgi er det, fordi man formoder, at patienten vil få for store gener i efterforløbet ved stråling.

På længere sigt får mange efter stråle- og kemobehandling langtidsbivirkninger i det behandlede område i form af vedvarende synke- og spiseproblemer, mundtørhed, hævelse, stemmeproblemer og vejrtrækningsbesvær.

Annonce (læs videre nedenfor)

Udsigt for fremtiden

Det har store konsekvenser at blive ramt af mandelkræft – både for det enkelte individ og for samfundet. Kræft i mandlerne er en alvorlig sygdom med en ofte alvorlig prognose. Patienter med HPV-relateret mandelkræft har en bedre prognose end patienter med ikke-HPV-relateret mandelkræft. Cirka 75% af patienter med HPV-relateret kræft sygdom er i live efter 5 år. For ikke-HPV relateret mandelkræft gælder det kun omkring 30%.

Test din viden om HPV og livmoderhalskræft her

Læs mere

Sidst opdateret: 16.10.2015

Annonce