Kræft og arv

De genetiske afdelinger får i disse år et stigende antal henvendelser fra praktiserende læger og hospitalsafdelinger, som ønsker at få undersøgt mønsteret for udvikling af kræft i særligt kræftramte familier. De fleste kræfttilfælde skyldes ikke, at man er arveligt disponeret for kræft, men det er vigtigt at vide, hvornår det kan være tilfældet.

Hvornår kan kræft være nedarvet?

Generelt kan man være arveligt disponeret for kræft:

Når der er flere i en familie, der har den samme kræftform.
Hvis man får kræft i en ung alder.
Hvis der findes bestemte kræftformer i familien. Af eksempler kan nævnes arvelig brystkræft og æggestokkræft (HBOC) samt arvelig tarm- og livmoderkræft (HNPCC).

I disse familier vil der ofte være et særligt behov for genetisk rådgivning. Undersøgelse og udredning af personer eller familier, som man mistænker for at være arveligt disponeret for kræft, er en specialistopgave og varetages af specielle 'onkogenetiske' klinikker på landets klinisk genetiske afdelinger (se adresseliste nedenfor).

Læs mere om genetisk rådgivning på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside

Formål med genetisk udredning for arvelig kræft

Formålet med at undersøge mønsteret for udvikling af kræft i kræftramte familier er:

At informere personer om deres risiko for at udvikle kræft og tilbyde regelmæssige kontrolundersøgelser, hvis formål er at påvise eventuel kræft så tidligt, at chancen for helbredelse øges.
At informere om andre muligheder for forebyggelse, som for eksempel viderehenvisning til andre specialafdelinger til operationer, der nedsætter risikoen for kræft.
At informere om genetisk testning og eventuelt påbegynde dette. I familier, hvor sygdomsdisponerende genforandringer (mutationer) påvises, vil ca. halvdelen af risikopersonerne blive frikendt ved hjælp af gentestning.

Arvelig brystkræft

Hos cirka fem procent af de patienter, der har brystkræft , forekommer der flere tilfælde af kræft i familien (især brystkræft og/eller æggestokkræft ). Det samme er tilfældet i cirka 10 procent af tilfældene af patienter med æggestokkræft .

Ved arvelig brystkræft og æggestokkræft (HBOC) ses udover øget risiko for bryst- og æggestokkræft også en øget risiko for især æggelederkræft og brystkræft i begge bryster. Mænd i disse familier kan også have øget risiko for kræft (brystkræft og prostatakræft ), men udvikler kun sjældent sygdommene.

I en del af disse familier kan der påvises forandringer i de såkaldte BRCA1- og BRCA2-gener, som er forbundet med en øget risiko for kræft. Da mutationer ikke altid kan påvises, vil risikoen for at udvikle kræft i sådanne familier være baseret på hvor mange og hvilke kræftsygdomme, der er eller tidligere har været i familien (stamtavlen). Den enkelte persons risiko kan variere og er blandt andet afhængig af ens alder og placering i stamtavlen.

Hvis der påvises en mutation i familien, vil nære familiemedlemmer tilbydes gentestning. Disse raske slægtninge vil oftest have 50 procent chance for, at gentesten frikender dem for øget kræftrisiko.

Arvelig tarmkræft

Hos cirka fem procent af patienter med kræft i tyk- og endetarm forekommer der flere tilfælde af kræft i familien. Disse familier kan opdeles i flere undergrupper, som for eksempel HNPCC (Hereditær Non Polypøs Colorektal Cancer) og FAP (Familiær Adenomatøs colon Polypose).

Ved HNPCC ses der udover en øget risiko for tarmkræft, også en øget risiko for især livmoderkræft og svulster i urinleder og nyrebækken. I en del af HNPCC-familierne kan påvises mutationer i MLH1-, MSH2- og MSH6-generne, hvilket kan øge risikoen for kræft.

Ved FAP udvikles et meget stort antal polypper (polypose) i tarmen, oftest allerede i teenagealderen, hvilket medfører udvikling til tarmkræft i ung alder, medmindre tarmen fjernes, når polypperne opstår. FAP skyldes mutationer i APC-genet, men det er ikke muligt at påvise APC-mutationer i alle FAP-familier.

Da mutationer ikke altid kan påvises, vil risikoen for kræfttilfælde i sådanne familier være baseret på antallet af kræftsygdomme i familien (stamtavlen). Den enkelte persons risiko kan variere og er blandt andet afhængig af ens alder og placering i stamtavlen.

Hvem kan henvises genetisk testning?

Nedenfor er anført vejledende henvisningskriterier, men vær opmærksom på, at disse varierer mellem de klinisk genetiske afdelinger. Spørg den nærmeste genetiske afdeling (se adresseliste nedenfor).

Brystkræft og æggestokkræft:

1.- og 2. gradsslægtninge

grads slægtninge:forældre, børn, søskende.
grads slægtninge:bedsteforældre, børnebørn, mostre, morbrødre, fastre, farbrødre, niecer, nevøer.

Man kan blive henvist til genetisk rådgivning, hvis man:

A. Er kræftpatient og opfylder en eller flere af nedenstående kriterier.

B. Er rask 1.gradsslægtning til en kræftpatient, der opfylder en eller flere af nedenstående kriterier. Det vil for eksempel sige, hvis ens forælder, barn eller søskende har fået brystkræft, inden vedkommende er fyldt 40 år.

C. Er 2.gradsslægtning via en mand til en kræftramt, der opfylder en eller flere af nedenstående kriterier. For eksempel hvis ens faster eller farmor både har haft bryst- og æggestokkræft.

En person med brystkræft diagnosticeret før 40 år.
En person med både brystkræft og æggestokkræft .
To 1.gradsslægtninge med brystkræft diagnosticeret før 50 år eller æggestokkræft , uanset alder.
Tre 1.gradsslægtninge (eller 2.gradsslægtninge via en mand) med brystkræft - helst over mindst to generationer, hvoraf én er diagnosticeret før 50-årsalderen.
En mand med brystkræft .
Andre arvelige sygdomme med øget risiko for brystkræft og/eller æggestokkræft .

Tarmkræft og livmoderkræft:

Man kan blive henvist til genetisk rådgivning, hvis man:

A. Er kræftpatient og opfylder en eller flere af nedenstående kriterier.

En person med tarmkræft diagnosticeret før 50 år.
To 1.gradsslægtninge med tarmkræft.
Tre 1.gradsslægtninge med tarmkræft eller livmoderkræft over mindst to generationer, hvoraf mindst én er diagnosticeret før 50 år.
Familiær adenomatøs colonpolypose og andre arvelige sygdomme med øget risiko for tarmkræft.

Hvordan kan gener være årsag til kræft?

Kroppens celler – undtagent de røde blodlegemer – indeholder en cellekerne med generne, som består af arvematerialet DNA. Hver kropscelle indeholder to kopier af vore ca. 25.000 gener (med få undtagelser), idet vi har arvet den ene kopi fra moderen og den anden kopi fra faderen. I vore kønsceller (ægceller og sædceller) er der kun én kopi af hvert gen, således at der ved befrugtningen igen vil være to kopier af hvert gen.

Hvis man har en mutation, som f.eks. medfører øget risiko for at udvikle kræft, vil der være 50 procent sandsynlighed for at videreføre den ved hver graviditet. Dette skyldes, at der som ovenfor beskrevet er to kopier af hvert gen i kropscellerne, og at kønscellerne kun indeholder én kopi af hvert gen.

Hvis man har arvet en genmutation, kan det betyde en øget risiko for at udvikle kræft, men denne risiko er sjældent 100 procent. Det betyder i praksis, at personer, der for eksempel ved en gentest får påvist en sygdomsdisponerende mutation, vil have en kræftrisiko, som kan være meget høj, men denne risiko er fordelt over mange år. Dette skyldes, at det er nødvendigt, at den anden kopi af et gen ødelægges for, at en celle ændrer sig til en kræftcelle. Det er vist i nedenstående figur.

Links

Ønsker man yderligere oplysninger om kræft og gener, henvises til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside , som indeholder mange oplysninger om emnet. Du kan blandt andet læse om arvelig brystkræft og få rådgivning om kræft og arvelighed .