Hvad er glutenintolerance (cøliaki)?
Glutenintolerance, der også kaldes cøliaki, er en sygdom, hvor man er overfølsom over for nogle bestemte proteiner, som findes i korn. Disse kornproteiner - også kaldet gluten - findes især i hvede, byg og rug. Glutenintolerance er en varig lidelse, der kan opstå i alle aldersgrupper, men forekomsten i befolkningen stiger med alderen.
Når personer med glutenintolerance spiser gluten, aktiveres immunforsvaret og starter en betændelsesreaktion (inflammation) i tyndtarmens slimhinde. Dette bevirker, at de 'hårtotter' og 'børstesøm' (tarmvilli), der bidrager til at øge tyndtarmens overfladeareal, bliver ødelagt. Det resulterer i, at tarmen fungerer dårligere og alle næringsstoffer (vitaminer, mineraler, kulhydrater og fedt) ikke bliver optaget, som de skal. Slimhindens funktion kan dog genoprettes hvis tarmslimhinden får lov til at hele og vedligeholdes med en kost, hvor man udelader ovennævnte kornsorter.
Glutenintolerance er en autoimmun sygdom og må ikke forveksles med allergier mod typer af gluten (for eksempel hvede), selvom behandlingen af begge sygdomme er meget ens – nemlig at undgå den udløsende fødevare. Forskellen ligger blandt andet i den måde, hvorpå immunforsvaret aktiveres på. Ved cøliaki stimulerer gluten immunforsvaret til at producere antistoffer, der angriber kroppens egne celler (her især tarmslimhinden). Ved allergi derimod er der i forvejen antistoffer mod et glutenprotein, der kan starte en betændelsesreaktion. Derudover skal man ved cøliaki undgå alle former for gluten, mens allergien kun er rettet mod et specifikt glutenprotein, for eksempel hvede eller rug.
Hvorfor får man glutenintolerance (cøliaki)?
Der er en arvelig tendens, og det anbefales, at ens egne børn bliver testet for, om de har cøliaki, hvis man selv udvikler sygdommen. Man kender dog ikke de præcise årsager til, at man udvikler sygdommen. Dog er det en forudsætning for sygdommens opståen, at man indtager kost, der indeholder de glutenholdige kornarter.
Risikoen for at udvikle glutenallergi er større, desto tidligere småbørn begynder at spise grød og brød. Derfor anbefaler man, at små børn først spiser glutenholdig mad fra seks måneders-alderen.
I nogle lande er glutenallergi særlig hyppig (Sverige, Irland).
Hvad er symptomerne på glutenintolerance (cøliaki)?
Symptomerne på glutenintolerance varierer fra person til person, og de fleste vil kun have beskedne symptomer, hvilket gør diagnosen svær at stille. Glutenintolerance kaldes også "den store imitator", fordi dens symptomer minder om mange andre sygdomme og tilstande i mavetarmkanalen. Mange af symptomerne skyldes, at tarmen bliver dårligere til at optage madens næringsstoffer, men der kan også optræde symptomer fra andre dele af kroppen.
Hyppige symptomer:
-
Væksthæmning og vantrivsel hos børn.
-
Oppustethed og maverumlen.
-
Kronisk diarré.
-
Vitamin/mineralmangel (især jern og kalk, hvilket kan give jernmangelanæmi og knogleskørhed).
-
Vægttab eller kronisk lav vægt.
-
Træthed (på grund af jern- eller blodmangel).
-
Kløende udslet, der skyldes hudsygdommen "dermatitis herpetiformis".
-
Påvirket leverfunktion.
Hvad kan man selv gøre?
Følg Sundhedsstyrelsens retningslinjer om kost til børn, så de ikke får glutenholdig mad for tidligt i livet. Typisk introduceres rugbrød og hvedebrød fra seks måneders-alderen.
Hvordan stiller lægen diagnosen glutenintolerance (cøliaki)?
Får man mistanke om glutenintolerance, vil den første undersøgelse som regel være en blodprøve, hvor man måler transglutaminase antistof, endomysieantistoffer og/eller gliadin-antistoffer. Disse bliver forhøjede på baggrund af betændelsesreaktionen, som gluten starter hos personer med glutenintolerance.
Blodprøverne kan dog være falsk forhøjede hos visse personer, og den endelige diagnose skal derfor bekræftes ved en mavekikkertundersøgelse og slimhindeprøve (biopsi) fra tyndtarmen. For begge undersøgelser gælder dog, at de skal udføres, inden man går på en glutenfri diæt. Dette skyldes, at tarmslimhinden ellers heler op, og antistofferne i blodet forsvinder hurtigt, efter at man stopper med at spise glutenholdig kost. I så fald vil man ikke kunne finde sygdommen via blodprøven eller slimhindeprøven.
Efter at man har fået stillet diagnosen glutenintolerance vil man typisk blive fulgt et par gange om året indtil transglutaminase-antistoffet i blodprøverne er blevet normalt som tegn på, at slimhinden er helet op. Efterfølgende følges man typisk med årlige kontroller for at sikre, at man bibeholder glutenholdig kost og ikke udvikler mangeltilstande på fx vitaminer og sporstoffer.
Hvordan behandles glutenintolerance (cøliaki)?
Behandlingen er glutenfri diæt hele livet efter vejledning fra en uddannet diætist. Overordnet bør man følge disse principper:
-
Man skal indtage ris, hirse, majs, soja, kartofler mm.
-
Man skal undgå mad/drikke der indeholder mel fra hvede, rug, byg.
-
Man skal undgå øl (der er brygget på korn).
-
Man bør i starten undgå mælkeprodukter på grund af forbigående mælkesukker-intolerans - også kaldet laktoseintolerans.
-
Man bør tage tilskud af jern og kalk samt multivitaminer for at sikre, at man indtager de anbefalede mængder.
Udsigt for fremtiden
Det er vigtigt at følge den glutenfri diæt. Hvis man ikke gør det, giver det risiko for:
-
Væksthæmning hos børn på grund af den nedsatte optagelse af næringsstoffer gennem tarmen.
-
Risiko for knogleskørhed for voksne på grund af den nedsatte optagelse af blandt andet mineraler (herunder kalk).
Hvis diæten ikke overholdes, er der en let øget risiko for visse sjældne kræftformer (blandt andet tyndtarmskræft).