Acetylsalicylsyre og smertestillende gigtmidler NSAID, kan give mavesår.
Risikoen for at få mavesår er lille for de fleste mennesker. Det er derfor kun en lille andel af dem, der tager denne slags medicin, der får mavesår.
Denne lille andel udgør dog en stor andel af mavesårspatienterne, fordi der er så mange, der indtager acetylsalicylsyre og NSAID.
Andelen af personer, der tager NSAID eller acetylsalicylsyre, er særlig stor blandt patienter med alvorlige mavesårskomplikationer.
Løst anslået, dør cirka 150 mennesker hvert år i Danmark som følge af mavesårskomplikationer udløst af acetylsalicylsyre og NSAID.
Har man tidligere haft blødende mavesår, må man ikke behandles med acetylsalicylsyre og NSAID.
Personer ældre end 60 år. Risikoen stiger med alderen.
Jo større dosis acetylsalicylsyre eller NSAID, des større risiko.
Hvis man får mavesmerter under NSAID behandling
Hvis man tidligere har haft mavesår er risikoen meget stor.
Hvis man samtidig får blodfortyndende behandling.
Hvis man kombinerer acetylsalicylsyre og NSAID
Hvis man samtidig får binyrbarkhormon (for eksempel prednisolon).
Risikoen bliver ikke mindre af om acetylsalicylsyre og NSAID:
Indtages på fyldt mave.
Tages som brusetablet eller glaseret tablet ('entero').
Samtidig indtagelse af syrehæmmende behandling nedsætter risikoen ved disse typer medicin.
Behandling med medicin der direkte modvirker den skadelige effekt på mavesækkens slimhinde er også gavnlig (Misoprostol). Misoprostol kan hos nogle patienter give diaré og mavekneb.
Personer med slidgigt står for mere end halvdelen af NSAID-forbruget i de vestlige lande. Smerterne ved denne tilstand behandles lige så effektivt med paracetamol, der ikke giver mavesår.
Ved urinsur gigt (podagra), kan anfaldet eventuelt behandles med kolchicin i stedet for NSAID. Kolchicin kan dog ikke umiddelbart ordineres af en praktiserende læge.
I mange tilfælde, kan acetylsalicylsyre erstattes med andre præparater, der ikke giver mavesår og som giver samme effekt. Acetylsalicylsyre bruges ofte som smertestillende præparat. Her er paracetamol lige så effektivt, uden at der risiko for mavesår. Acetylsalicylsyre er velindiceret som forebyggelse af komplikationer til åreforkalkningssygdomme. Det er imidlertid ikke vist, at acetylsalicylsyre er gavnligt på følgende indikationer:
Forhøjet bodtryk (uden symptomer).
Ved forebyggelse i forbindelse med visse åreforkalkningssygdomme er Persantin og Clopidogrel . Der ses imidlertid også mavesårsblødninger efter anvendelse af disse præparater.
Først og fremmest skal man straks ophøre med at tage disse præparater.
I særlige tilfælde kan lægen vurdere, at det er nødvendigt at fortsætte med NSAID-medicinen (se næste afsnit).
Hvis der ikke er tegn til Helicobacter Pylori behandles mavesåret med:
Sår i mavesækken kontrolleres med mavekikkertundersøgelse efter fire til seks uger.
Hvis der har været kompliceret mavesår (blødende mavesår eller perforeret mavesår), bør behandling med disse typer af præparater aldrig genoptages. Der er ofte gode alternativer til NSAID eller acetylsalisylsyre. Der skal i de øvrige tilfælde foreligge tungtvejende lægefaglige argumenter for at genoptage behandlingen. I disse tilfælde bør mavesåret behandles som angivet tidligere. Den medicin der udløste mavesåret ændres således:
NSAID: Der benyttes et præparat med lavest mulige risiko i lavest mulige dosis. Selektiv cox-2 hæmmer må dog ikke anvendes til patienter med hjerte-eller nyresygdom og er uvirksomt ved samtidig indtag af acetylsalicylsyre.
Denne medicin kombineres med fast syrepumpehæmmer. Man kan i stedet for syrepumpehæmmer kombinere NSAID-medicinen med præparatet Misoprostol, der modvirker den skadelige effekt som acetylsalicylsyre og NSAID har på mavesækkens slimhinde.
Sidst opdateret: 11.09.2007