Nældefeber (Urticaria)

Hvad er nældefeber?

Nældefeber er hudsygdom, som vil ramme omkring 20 procent af befolkningen på et eller andet tidspunkt i livet. De fleste vil få et enkelt udbrud af akut nældefeber, mens andre kan få langvarige udbrud af nældefeber af mere end seks ugers varighed (det kaldes for kronisk nældefeber).

Hvad er symptomerne på nældefeber?

Nældefeber er kløende, blegt eller rødt udslæt på huden. Det typiske udslæt ligner det udslæt, man får, efter man har brændt sig på en brændenælde (heraf den latinske betegnelse for nældefeber - urtica - der betyder nælde på latin).

I sjældnere tilfælde opstår der en reaktion dybere i hudens lag, specielt i områder omkring øjnene, kønsorganerne, læberne, munden, tungen eller svælget. Dette kalder man for angioødem (eller Quincke ødem).

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad fremkalder nældefeber i huden?

Udslættet kommer ved, at celler i huden frigiver stoffet histamin, som giver utæthed i hudens små blodkar, og det resulterer i hævelse. Samtidig irriterer det hudens nerve-ender, og det giver kløe.

Nældefeber kan opstå på få minutter, og nælderne kan flytte sig rundt på huden indenfor minutter til timer. Det er også histamin, der giver rødme og kløe efter insektstik.

Hvad er årsagen til, at man får nældefeber?

I langt de fleste tilfælde (cirka 90 procent) kan man ikke fastslå årsagen til nældefeber. Det, der typisk udløser de sidste 10 procent af tilfældene, er:

  • Infektioner (det ser man tit hos børn).

  • Reaktioner på medicin: Ofte penicillin, andre antibiotika og svampemidler, gigtmidler (såkaldte NSAID-præparater), stærkere smertestillende stoffer (morfin og morfinlignende præparater) eller blodtryksmedicin.

  • Reaktioner på mad eller drikkevarer.

  • Fysiske påvirkninger af huden (tryk, kulde, varme, sved og sol).

  • Hvis man samtidig har en allergisk sygdom, kan direkte kontakt med for eksempel græs eller pelsdyr give nældefeber.

  • Visse systemsygdomme, for eksempel stofskiftesygdom eller bindevævssygdom, optræder oftere hos personer med nældefeber.
Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad skal man være opmærksom på ved nældefeber efter insektstik?

Hvis man får voldsom nældefeber efter et insektstik (bi eller hveps), der for eksempel dækker det meste af kroppen eller er i munden eller halsen, skal man straks kontakte lægen.

Man skal også kontakte lægen med det samme, hvis der kommer hævelser i munden og svælget, og man får svært ved at trække vejret, eller man føler sig meget utilpas og er tæt på at besvime.

Hvordan føles nældefeber?

Man kan være meget generet af kløe, og kløen kan forstyrre både daglige aktiviteter og søvn. Hvis nældefeberen varer ved, eller hvis den vender tilbage, kan det derfor påvirke livskvaliteten.

Hvordan undersøger man for nældefeber?

Hvis man oplever nældefeberanfald, der varer ved, eller hvis nældefeberen vender tilbage, bør man kontakte sin læge for at blive undersøgt. Har man ikke udslæt på det tidspunkt, man opsøger lægen, kan det være en god idé at tage et billede af udslættet og vise det til lægen.

Efter at have hørt sygehistorien kan lægen vælge at teste for allergi med en hudpriktest og/eller blodprøver RAST og eller HR test, eller henvise til en speciallæge (hudlæge eller allergispecialist) med specialviden på området.

Et enkeltstående tilfælde med nældefeber på et begrænset område af kroppen, hvor reaktionen forsvinder efter kort tid (timer til døgn), behøver ikke nødvendigvis at føre til lægekontakt. Dette kan man eventuelt selv behandle med antihistamin, som kan købes i håndkøb.

Specielle former for kronisk (mere end seks uger varende) eller tilbagevendende nældefeber

Dermografisme eller "Skrivehud"

Dermografisme eller "Skrivehud" er en nældefeber, hvor der ved ridsen/kradsen i huden opstår lokal nældefeber.

Tryk-nældefeber

Tryk-nældefeber er en nældefeber, hvor huden reagerer under stramme elastikker, stropper, bukselinning og lignende.

Soludløst nældefeber

Denne form for nældefeber er sjælden. Den ses især på kinderne og i ansigtet, efter man har været udsat for sol.

Kolinerg nældefeber

Kolinerg nældefeber ses efter fysisk anstrengelse og giver ofte små stærkt kløende nælder på overkroppen.

Kontakt-nældefeber

Kontakt-nældefeber ses hos nogle allergikere, hvor huden har været i kontakt med for eksempel madvarer, pelsdyr, græs eller medicin. Kontakt-nældefeber kan også opstå efter berøring af brændenælder eller brandmænd.

Kronisk autoimmun nældefeber

Kronisk autoimmun nældefeber er tilbagevendende episoder med nældefeber, hvor kroppen har dannet antistoffer mod sine egne allergiceller. Denne form for nældefeber kan man undersøge med en speciel blodprøve (HR test for kronisk urticaria).

Arveligt angio ødem

Arveligt angioødem (hereditært angioødem, HAE) er en yderst sjælden, arvelig sygdom, hvor mangel på et enzym (C1-inhibitor) kan medføre meget voldsomme tilbagevende hævelser. Der er kun cirka 100 kendte tilfælde i Danmark. Behandlingen er en specialist opgave. Diagnosen kan stilles ved en blodprøve, hvor mængden af C1-inhibitor koncentration og funktion måles. Der findes en endnu sjældnere form for arveligt angioødem, hvor sygdomsramte har en genfejl (mutation) i koagulationsfaktor XII eller andre proteiner, som har betydning for blodkar.

Hvordan behandler man nældefeber?

Basisbehandling er "ikke sløvende" antihistamin tabletter, der tager kløen og hævelserne. Man bør rådføre sig med egen læge eller eventuelt apoteket, så man får udleveret et lægemiddel med mindst mulige bivirkninger og størst effekt.

I sværere tilfælde kan lægen vælge at supplere med binyrebarkhormon i kortere perioder. Hvis der er vedvarende og generende hævelser under anfaldene, kan speciallægen eller hospitalet efter nøjere undersøgelser vælge at supplere med andre behandlingsformer. Svære tilfælde af kronisk angioødem kan i dag tilbydes behandling med indsprøjtninger af lægemidlet omalizumab (antistof mod immunglobulin E).

Læs mere om ALLERGI

Sidst opdateret: 03.01.2019

Medicin som kan anvendes