Behandling af hælspore

Hvad er hælspore?

Udtrykket hælspore bliver ofte brugt som en samlet betegnelse for smerter i og omkring hælen. Selve tilstanden hælspore er en forkalkning af svang-senen, hvor den hæfter på hælknoglen. Det er kroppens naturlige forsøg på at beskytte/forstærke senen mod bristninger eller anden skade.

Videnskaben er dog ikke enig om hvorvidt hælspore overhovedet spiller en rolle omkring smerteoplevelsen. Man kan nemlig også finde hælsporer hos mennesker uden smerter. Smerter i og omkring hælen kan også skyldes betændelse i svang-senen (svangsenebetændelse), som faktisk er én af de hyppigste årsager til hælsmerter. Svangsenebetændelse kan over tid udvikle sig til en decideret hælspore.

Symptomerne på hælspore og svangsenebetændelse har mange ligheder, og kan nogle gange være meget svære, om end næsten umulige, at skelne fra hinanden. Derfor vil denne artikel bruge betegnelsen hælspore om begge tilstande.

Hvad er årsagen til hælspore?

Hælspore er en irritationstilstand (inflammationsproces) som skyldes uhensigtsmæssig belastning af sener og muskler under foden. Den uhensigtsmæssige belastning kan ske på grund af blandt andet:

  • Platfod, hulfod, tidligere brud eller operationer i området (såkaldte strukturelle årsager)

  • Nedsat styrke i fodens små muskler eller nedsat bevægelse over ankelleddet på grund af en kort Achillessene, eller noget helt andet (såkaldte funktionelle årsager)

  • Dårlige helingsprocesser, på grund af for eksempel diabetes (såkaldt systemiske årsager)

Derudover kan følgende ting gøre en mere udsat for hælspore:

  • Ensidigt gentagne bevægelser

  • Stående arbejde på hårdt underlag

  • Øget træningsmængde for eksempel i forbindelse med løb og hop/spring

  • Forkert eller dårligt fodtøj, for eksempel med dårlig pasform, slidt og udtrådt fodtøj eller fodtøj, der er funktionelt uegnet til en given opgave f.eks. sko med dårlig vridningsstabilitet, blød hælkappe og sko uden greb

  • Anatomiske forhold såsom hulfod og platfod, eller nedsat bevægelighed i kroppen, eksempelvis en stram/kort Achillessene

  • Overvægt

  • Diabetes og andre systemiske lidelser, herunder visse reumatologiske lidelser

Hvad er symptomerne på hælspore?

  • Smerter under hæl og/eller svang, når man støtter på foden

  • Smerter når man sætter i gang efter at have hvilet

  • Gradvist tiltagende smerte over tid. Kan ofte sættes i forbindelse med øget belastning på arbejde eller øget træningsmængde i idræt

  • Hælspore kan være asymptomatisk, det vil sige uden egentlige gener

Hvordan behandler man hælspore?

Det er vigtigt at starte en relevant behandling op så tidligt som muligt for at få en hurtig heling. Derfor bør man opsøge relevant fagpersonale såsom osteopat eller fysioterapeut (gerne med specialviden om indlæg). På baggrund af en grundig undersøgelse kan fysioterapeuten eller osteopaten starte et korrekt behandlingsforløb. Hver eneste par af fødder er forskellige, og behandlingen bør være tilpasset den enkelte.

Aflastning af det skadede væv

Da svangsenen er overbelastet, gælder det om i en kortere eller længere periode at aflaste den. Det kan for den enkelte blandt andet betyde, at man må nedsætte sin træningsmængde, eller ændre ens arbejdsrutiner, så man ikke står så meget. Desuden kan korrekt fodtøj og specielle indlæg være nødvendige hjælpemidler.

Når en korrekt sko skal vælges, kan det være nødvendigt at opsøge en specialbutik med ekspertviden inden for netop den sko, man har brug for, hvad enten det drejer sig om løbesko, hverdagssko eller for den sags skyld sikkerhedssko. Først og fremmest drejer det sig om at finde en sko med rigtig pasform. Derefter gælder det om at finde en sko, der kan møde de specifikke krav. Som en tommelfingerregel skal skoen være vridningsstabil med en fast hælkappe og passe til din fod.

Er der tale om en overbelastning i svangsenen, skal man være ekstra påpasselig med, hvilken løsning man forsøger sig med. Det gælder både behandlingstilgangen men også indlæg eller andet aflastning i sit fodtøj. En hælkop/geléhæl kan virke logisk at bruge, da den ligger under hælen, hvor smerterne er. Det kan dog let have modsat effekt. En aflastning kun under hælbenet medfører som oftest et løft af hælen og kan dermed resultere i et øget træk på svangsenen. Derfor bør behovet for indlæg altid drøftes med det relevante fagpersonale.

Genoptræning

Det en god idé at genoptræne svag muskulatur i fod og underben og at udbedre eventuel nedsat bevægelighed som kan skyldes stive sener, muskler og led. På den måde får kroppen de optimale forhold at hele under.

Her er to øvelser, som du kan bruge til genoptræning og til at øge bevægeligheden i foden.

1. Hæl-løft

Udførsel Stil dig på ét ben på et trin/forhøjning med hælen ude over trinnets kant og et sammenrullet håndklæde under tæerne, så de er fuldt strakte.

Løft dig op på tæer, mens du tæller til 3

Hold dig på tæer, mens du tæller til 2

Sænk tilbage til startstillingen, mens du tæller til 3

Øvelsen skal udføres hver anden dag i tre måneder (12 uger).


Videoen er udarbejdet af Nickolaj Kaae, fysioterapeut hos Kaiser Sport og Ortopædi.


Vægt og gentagelser Lav øvelsen med vægt på, enten via en rygsæk eller håndvægte.

De første to uger: Start med en vægt, som gør, at du bliver træt når du har lavet 3 runder med 12 gentagelser i hver runde.

De næste fire uger: Vægten skal øges, så du kun kan udføre 4 runder med 10 gentagelser i hver runde.

Fra 4. til 12. uge skal vægten øges yderligere, så du kun kan udføre 5 runder med 8 gentagelser i hver runde.

2. Tå-spredning

Udførsel Fra siddende eller stående skal du løfte alle tæerne uden at forfoden (‘trædepuden’) også løftes.

Læg først lilletåen ned og spred den ud til siden.

Gør det samme med storetåen og hold samtidig de tre midterste tæer i luften. Hold denne spænding i 5 sekunder, slap af i foden.

Gentag øvelsen


Videoen er udarbejdet af Nickolaj Kaae, fysioterapeut hos Kaiser Sport og Ortopædi.


Gentagelser Udfør øvelsen i 10 minutter hver dag.

Anden behandling

Som udgangspunkt henviser din praktiserende læge dig i første omgang til fysioterapi eller andre relevante faggrupper. I svære tilfælde, eller hvis behandlingerne er uden effekt, henviser din læge til speciallæge i reumatologi eller ortopædi.

Anden behandling kan blandt andet inkludere:

  • Ultralyd - fysioterapeut

  • Laser - fysioterapeut

  • Shockwave - fysioterapeut

  • Akupunktur - fysioterapeut eller akupunktør

  • Steroidinjektioner - udføres hos speciallæge

  • Operation - dog kun relevant i meget grelle tilfælde

Sidst opdateret: 05.09.2017