Laktosefri produkter - hvordan ser jeg det?

Det kan være svært for personer med laktoseintolerans at gennemskue, hvilke produkter de kan tåle, fordi der ikke står på produkter eller fødevarer, hvor meget laktose de indeholder.

Hvilke betegnelser skal jeg kigge efter?

Fødevarer eller retter kan indeholde mælk, fløde eller bestanddele eller dele af mælk og betegnes for eksempel på varedeklarationen som skummetmælkspulver, tørmælk, mælkepulver, mælkesukker og mælkebestanddele.

Hvornår er et produkt laktosefrit?

Hvis en vare skal betegnes og mærkes som "laktosefri", må den maksimalt indeholde 0,01 gram laktose per 100 gram. Fødevarer kan ifølge Fødevarestyrelsen mærkes med "lav laktose eller laktosefattig", hvis de maksimalt indeholder 1 gram laktose per 100 gram.

Laktosefri produkter er særligt fremstillet og beregnet til personer med laktoseintolerance. Det kan for eksempel være mælk uden laktose eller mælk hvor laktose er fjernet ved at tilsætte enzymet laktase. Der findes dog ikke et bestemt mærke, som der for eksempel gør ved varer, der er glutenfri.

Laktosefri produkter hører til under gruppen af fødevarer bestemt til særlig ernæring. For disse produkter gælder, at de på grund af deres særlige sammensætning, eller den særlige måde de er fremstillet på, klart adskiller sig fra almindelige fødevarer. De skal samtidig være egnet til det angivne formål og forhandles på en sådan måde, at det fremgår, at de er egnede til dette formål.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad kan jeg læse på en ingrediensliste?

På deklarationer kan man læse, hvor meget der findes af de enkelte næringsstoffer i varen. De fleste varer, som er lavet af flere forskellige råvarer (ingredienser), skal mærkes med en ingrediensliste.

Færdigpakkede fødevarer, der indeholder mere end én ingrediens, skal som udgangspunkt være påført en liste, hvoraf man kan læse, hvilke ingredienser der er i varen. Ingredienserne er angivet efter faldende mængde, således at den ingrediens, der er mindst af, står sidst. På færdigpakkede fødevarer skal producenten som hovedregel nævne alle de råvarer, der er brugt. Færdigpakkede fødevarer er for eksempel et rugbrød, som er pakket ind i en plasticpose og ligger på hylden i supermarkedet. Undtaget fra denne regel er små emballager med en overflade på mindre end 10 cm2.

Fødevarer, som pakkes ind, mens man venter, regnes ikke for færdigpakkede fødevarer og behøver derfor ikke at være mærket.

Der kan blive brugt samlebetegnelser, som for eksempel ordet "grøntsager" eller "krydderier", der ikke uddyber, hvilke grøntsager eller krydderier, der er i produktet. Samlebetegnelser må dog ikke indeholde de 14 ingredienser, som fremgår af EU's allergiliste. Det betyder, at der altid i en varedeklaration skal oplyses om for eksempel mælk, nødder, lupin samt glutenholdige kornprodukter som hvede, byg og rug indgår i produktet. Friske fødevarer for eksempel et æble eller en kylling skal ikke deklareres.

Hvorfor står der ikke, hvor meget laktose, der er i produktet?

Hverken i Danmark eller i EU er der regler for, hvilke fødevarer der må indeholde laktose, eller hvor meget laktose en fødevare må indeholde. Der er heller ingen regler, der siger, at man som producent eller forhandler skal oplyse om, hvor meget laktose fødevaren indeholder. Det betyder, at man som forbruger må læse på deklarationen og se, om der er mælk eller lignende i fødevaren. Fødevarestyrelsen anbefaler, at sådanne produkter mærkes med "uden mælk", "uden mælkebestanddele" eller lignende, i stedet for "laktosefri".

Hvis en producent, importør eller forhandler ønsker at markedsføre deres fødevare som særlig egnet til personer med laktoseintolerans, skal firmaet indsende en ansøgning (en såkaldt notifikation), hvor de oplyser indholdet af laktose i varen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Læs mere om LAKTOSEINTOLERANS

Sidst opdateret: 23.01.2019