Laktoseintolerans er sjælden hos små børn

Hvad skyldes laktoseintolerans?

Laktoseintolerans skyldes nedsat aktivitet af enzymet laktase, der nedbryder mælkeproteinet laktose. Laktoseintolerans kan deles op i tre former:

Primær medfødt laktoseintolerans.

Ved primær medfødt laktoseintolerans mangler barnet enzymet laktase fra fødslen. Denne tilstand er meget sjælden. Der fødes ca. 10 børn om året med dette. Tilstanden medfører vandtynd diarre, når barnet starter med at blive ammet eller får modermælkserstatning – det vil sige lige fra fødslen. Barnet vil typisk være sulten og vil gerne spise, men taber sig i vægt. Der er typisk ikke opkastninger forbundet med denne tilstand.

Primær erhvervet laktoseintolerans

Primær erhvervet laktoseintolerans er den hyppigste form for laktoseintolerans og ses hos ca. 5-10 procent af den danske befolkning. Ved denne tilstand mindskes aktiviteten af enzymet laktase med alderen. Symptomerne er typisk diarre, luft i maven samt mavesmerter. Hos nordeuropæiske børn er aktiviteten af laktase enzymet praktisk taget altid høj nok til at nedbryde laktose, indtil barnet er fire år gammel. Børn af afrikansk eller asiatisk oprindelse kan have lav aktivitet af laktase allerede fra et-toårs alderen, hvilket kan give symptomer i denne alder.

Sekundær erhvervet laktoseintolerans

Sekundær erhvervet laktoseintolerans ses ved forskellige sygdomme, som rammer tyndtarmen for eksempel Crohn’s sygdom (i Danmark ca. 150-200 børn under 15 år) , glutenintolerans (cøliaki) (ca. 1 procent af den danske befolkning) , mælkeallergi (2-3 procent af spædbørn i Danmark) og mavetarminfektioner. Enzymet laktase sidder i tyndtarmen, og mængden af enzym kan nedsættes ved disse sygdomme og give laktoseintolerans.

Skal barnet holde sig fra mælk, hvis det lige har haft mavetarminfektion?

Hvis barnet har haft en mavetarminfektion med diarre og kun har været mildt dehydreret, det vil sige oftest kunne klares hjemme med væske, er der kun sjældent tale om betydende laktoseintolerans. Man kan derfor fortsætte med at give mælkeprodukter. Hos børn under tre måneder eller børn med indlæggelseskrævende mavetarminfektion, hvor diarréen varer over 14 dage, kan det være rimeligt holde barnet fra mælkeprodukter (give laktosefri mælk) i to til tre uger, og gradvis introducere mælk igen, men dette bør drøftes med lægen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan stilles diagnosen hos børn?

Diagnosen kan stilles på tre måder:

  • Laktosebelastningstest
  • Analyse af udåndingsluft (Pusteprøve: Denne test findes ikke på alle hospitaler og kan være svær at udføre på børn.
  • Gentest

Gentest

Hvis barnets gentest viser ”genotypen C/C”, betyder det, at barnets enzym laktase vil blive mindre aktivt med alderen. Hos nordeuropæere sker dette typisk først fra fireårs alderen. Selvom barnet har genotypen C/C og er under fire år, har barnet derfor sjældent symptomer på grund af laktoseintolerans. Hvis barnet er mellem 4 og 10 år og har ”genotypen C/C”, kan man forsøge en periode med laktosefri kost (dvs. laktosefri mælk) og se, om symptomerne forsvinder, og derefter reintroducere laktoseholdig mælk igen. Hvis symptomerne kommer igen, har barnet laktoseintolerans. I tvivlstilfælde (fx hvis barnet ikke er helt uden symptomer på laktosefri kost, kan man lave en af de andre undersøgelser nævnt ovenfor). Er barnet over 10 år og har ”genotype C/C”, vil aktiviteten af laktase-enzymet være så lavt, at det vil give symptomer at genindføre laktose, og man kan stille diagnosen laktoseintolerans.

Hvis barnet er af ikke-europæisk etnicitet for eksempel asiat eller afrikansk, da vil ”genotypen C/C” bevirke, at laktase-aktiviteten kan være lav allerede i et-to års alderen og derfor give symptomer. Man vil da forsøge med at give laktosefri mælk og se effekten på symptomerne.

Andre undersøgelser

Hvis der er mistanke om sekundær laktoseintolerans (forårsaget af sygdom) eller primær medfødt laktose intolerans, vil man tage blodprøver på barnet og ofte lave en kikkertundersøgelse med vævsprøve fra tyndtarmen.

Hvem bør undersøges for laktoseintolerans ?

Børn af afrikansk eller asiatisk oprindelse under tre år, der får symptomer på laktoseintolerans, bør udredes nærmere. Børn af nordeuropæisk oprindelse har sjældent laktoseintolerans, der giver symptomer før fireårs alderen, og mavesymptomerne kan have en anden årsag. Nyfødte børn med vandig diarre lige efter fødslen, som ikke tager på i vægt eller taber sig, skal undersøges nærmere.

Annonce (læs videre nedenfor)

Behandling af laktoseintolerans hos små børn

Hvis barnet fra fødslen mangler enzymet laktase (primær medfødt laktose intolerans), skal barnet have laktosefri modermælkserstatning.

Hvis barnet har en sygdom, der har resulteret i laktoseintolerans (primær erhvervet laktoseintolerans), skal barnet i første omgang have laktosefattig kost, da der er stor variation i, hvor meget laktose de enkelte børn kan tåle. Hvis der fortsat er symptomer, skal man give laktosefri kost. Man kan give enzymet laktase i kapsler (spalter dog ikke laktose 100 procent) før et måltid ved specielle lejligheder, hvor der gives laktoseholdige produkter (fx børnefødselsdage).

Hvis barnet har en anden sygdom, der giver laktoseintolerans (sekundær erhvervet laktoseintolerans), skal denne tilstand behandles, og laktoseintoleransen vil forsvinde.

Læs mere om LAKTOSEINTOLERANS

Sidst opdateret: 05.04.2014