Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Laktoseintolerans – hvad kan jeg tåle?

Ved laktoseintolerans er det meget forskelligt, hvor meget laktose den enkelte kan tåle. Man kan derfor med fordel prøve sig frem til lige netop den mængde laktose, man selv kan klare.

Opdateret: 23. Januar 2019

Hvad er laktoseintolerans?

Laktoseintolerans er en tilstand, hvor man helt mangler enzymet laktase i tarmen, eller hvor man har laktase i tarmen, men alligevel reagerer med symptomer, når man drikker mælk – det vil sige, at man tolererer laktosen dårligt.

Kan alle med laktoseintolerans tåle det samme?

Det er forskelligt, hvor meget laktose den enkelte tåle, ligesom det kan være forskelligt, hvilke typer mælkeprodukter der tåles. De generende symptomer opstår, fordi man generes af den luft og de nedbrydningsprodukter, der dannes, når bakterier i tyktarmen omsætter laktose. Man kender ikke den mindste mængde laktose, der kan udløse symptomer.

Hvordan finder man ud af, hvor meget laktose man kan tåle?

Da det er så individuelt, hvor meget laktose man kan tåle, og hvordan man oplever symptomer, kan man med fordel prøve sig frem til lige netop den mængde laktose, man kan klare. Det kan være en god ide at undlade almindelig mælk i en kortere periode og eventuelt erstatte det med laktosefri mælk. Hvis symptomerne forsvinder, når man har undladt laktose, kan man senere prøve med små mængder almindelig mælk for eksempel i sin kaffe eller i madlavning, og derved finder man sin egen tolerance.

Er det nødvendigt at undgå fødevarer og retter med laktose?

Symptomer på laktoseintolerans i form af diarré, oppustethed og mavekneb er uskadelige, men kan være meget generende. Derfor holder mange med laktoseintolerans helt op med at drikke mælk og spise mælkeprodukter. Det er normalt ikke nødvendigt og heller ikke hensigtsmæssigt. Mælk og ost indeholder vigtige næringsstoffer som for eksempel kalk og protein. Der er derfor en risiko for, at man ikke får dækket sit behov for kalk og protein, hvis man ophører med at indtage mælk, yoghurt og ost.

Undersøgelser viser, at de fleste med laktoseintolerans kan tåle små mængder laktose ad gangen svarende til cirka 6-7 gram laktose (svarer til 1,5 dl mælk), men det er meget individuelt. Som regel tåler de fleste med laktoseintolerans alle former for skæreost og smør, og mange kan også tåle et stykke chokolade eller pålæg eller brød, der indeholder mælk eller mælkebestanddele.

Det kan være en god idé at indtage mælk eller andet, der indeholder laktose som en del af et måltid. Det tolereres som regel bedre, end hvis man drikker et glas mælk på tom mave. Årsagen er, at mavesækken tømmes langsommere ved et måltid end ved en drik, og derved får tarmen kun tilført små mængder laktose ad gangen. Derved kan man bedre nå at opløse laktosen. Det er dog igen meget individuelt. Der er også nogle med laktoseintolerans, der tåler syrnede mælkeprodukter, for eksempel yoghurt bedre end mælk. Årsagen kan være et lidt lavere indhold af laktose i syrnede mælkeprodukter.

Hvad kan man gøre ved laktoseintolerans?

Laktoseintolerans er ikke en sygdom, og man kan ikke behandle laktoseintolerans, men det, man kan gøre, er, at:

  • Undgå fødevarer eller retter, der indeholder laktose.
  • Nedsætte indholdet af laktose i det man spiser og drikker ved at vælge produkter med lavt indhold af laktose eller laktosefri produkter.
  • Anvende laktase der kan købes som kapsler, dråber og som tabletter.

Er det vanskeligt at undgå fødevarer, der indeholder laktose?

Det er enkelt at fjerne laktose fra sin kost ved at udelade mælk og mejeriprodukter. Det er mere vanskeligt at undgå mælk og mælkeprodukter i fødevarer, hvor mælk eller ingredienser herfra er tilsat for eksempel til kager og bageblandinger. Det kræver, at man læser varedeklarationer, når man handler.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Hvad skal man kigge efter, når man handler?

Hvis man vil undgå laktose, er det en god ide at kigge på varedeklarationen på de fødevarer, man køber. Man behøver ikke læse varedeklarationen på fødevarer, man normalt spiser i en lille mængde for eksempel en skive pålæg, der kun vejer 8-10 gram eller en kiks eller lignende. Men spiser man større mængder af en fødevare for eksempel en dessert, mælkechokolade eller en sovs, betyder det noget, at der kan være tilsat laktose eller mælk. Et eksempel kan være en færdig lasagne tilberedt med en mælkesovs. Her er det nødvendigt at læse varedeklarationen og se, om der er tilsat mælk og dermed laktose til retten.

Ved andre fødevarer, som for eksempel brød, hvor hovedingrediensen er mel, betyder det som regel ikke noget, at der er tilsat mælk eller laktose, da mængden af mælk eller mælkebestanddele normalt er meget lille. Laktose kan for eksempel findes i betegnelser eller som del af ingredienser i: Mælkepulver, skummetmælkspulver, tørmælk, myseost (norsk gedeost), mælkebestanddele, vallepulver og mælkesukker.

Hvad kan mælk og syrnede mælkeprodukter erstattes med?

Laktosefri produkter

I flere supermarkeder kan man købe mælk, piskefløde og syrnede mælkeprodukter for eksempel yoghurt samt creme fraiche helt uden laktose. Her har mejeriet "opløst" – det vil sige behandlet – laktosen med enzym på mejeriet, og indholdet af laktose er dermed fjernet. Derved kan personer med laktoseintolerans indtage og tåle mælk, fløde og lignende. Indholdet af protein og kalk er bevaret.

Soja-, havre-, mandel- og rismælk

"Mælk" lavet ud af soja, havre, mandel og ris er naturligt uden laktose og kan eventuelt drikkes eller anvendes som erstatning for mælk i madlavning. Indholdet af kalk og protein er dog lavere end i almindelig mælk. Kvaliteten af protein i ris-, mandel-, og risdrik er dårligere end i almindelig mælk. Indholdet af sukker er meget højt i risdrik. De nævnte erstatninger er derfor ikke altid en god erstatning for mælk og mælkeprodukter.

I risdrik har man fundet små mængder af det giftige grundstof arsen. Derfor bør små børn undgå risdrik i store mængder, for eksempel som erstatning for komælk. Særlig små børn under 10 kg bør man ikke tilbyde risdrik som mælkeerstatning, da den daglige indtagelse af arsen kan nå over et acceptabelt niveau.

Soja er rig på isoflavoner, det vil sige stoffer med svage østrogenlignende virkninger. Der er usikkerhed om korttids- og langtidsvirkningerne af et højt indtag af disse stoffer i den tidlige barndom hos både piger og drenge.

Enzymet laktase – hvordan bruges det?

Laktase er et enzym, der opløser laktose. Laktase kan man enten tilsætte til mælk, fløde, syrnede mælkeprodukter, retter med mælk for eksempel til risengrød og lasagne eller indtage til et måltid med laktose. Det betyder, at man kan indtage mælk og retter, hvor mælk indgår.

Laktase kan man købe på apoteket, og det købes som kapsler, dråber og som tabletter. Kapslerne kan man åbne og tilsætte indholdet til mælk eller retter med mælk. Dråberne kan man tilsætte til mælk eller retter med mælk. Tabletterne kan man indtage lige før et måltid med laktose. Laktase tåler ikke opvarmning, og derfor skal varme retter afkøle lidt, førend man tilsætter enzymet. Der er ingen risiko for overdosering. Enzymtilskuddet kan man købe i håndkøb, og man kan normalt ikke søge tilskud.

Diætistens rolle ved diætbehandling af laktoseintolerans

Uanset om man er blevet diagnosticeret laktoseintolerant af en læge, eller af anden grund ønsker at reducere sin indtagelse af mælk og mælkeprodukter, er det vigtigt, at man sikrer sig, at alle de næringsstoffer, man ikke længere får, når man undlader mælken, bliver hentet andre steder fra. Særligt sårbare grupper som børn, ældre, gravide og ammende bør søge henvisning til diætist, som blandt andet kan hjælpe med at udarbejde en kostplan og vejlede, så man fortsat får nok kalk og protein.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons