Low FODMAP-diæt giver ro i maven

Low FODMAP-diæt kan hjælpe på irriteret tyktarm

Forskning fra blandt andet Australien og England viser, at 50 til 75 procent med irriteret tyktarm får færre symptomer ved at følge en diæt med et lavt indhold af specifikke kulhydrater, som tyndtarmen ikke kan fordøje. Diæten kaldes low FODMAP-diæt og er udviklet i Australien af diætist Susan Shepherd og læge (gastroenterolog) Peter Gibson, men har nu også vundet indpas i Europa, inklusiv Danmark.

Low FODMAP-diæt mindsker symptomer som luft i maven, oppustethed, mavesmerter og tynde afføringer. Diæten har også vist at have effekt hos personer med inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Her reducerer diæten ligeledes symptomer som luft, oppustethed og tynde afføringer.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad går low FODMAP-diæten ud på?

Low FODMAP-diæt er en eliminationsdiæt, det vil sige en udelukkelsesdiæt, hvor man udelukker fødevarer med bestemte kulhydrater i 4-6 uger. Herefter begynder man at spise disse fødevarer i små mængder og øger langsomt mængderne, indtil man får symptomer igen. På den måde finder man ud af, hvor meget man kan tåle – det vil sige, hvad ens toleranceniveau er. Low FODMAP-diæten er en kompliceret diæt, der fungerer bedst, hvis der gives vejledning af en diætist.

Hvad er FODMAP?

FODMAP er en gruppe af kortkædede kulhydrater (for eksempel oligosakkarider og fruktose), som tyndtarmen har vanskeligt ved at nedbryde og optage og derfor sender videre til tyktarmen. Her nedbrydes (fermenteres) de meget hurtigt af bakterier og trækker vand til sig (er osmotisk aktive). Hos personer med irritabel tarm giver det anledning til luft i maven, oppustethed og tynde afføringer, mens mavetarmkanalen hos raske mennesker, der indtager FODMAP, ikke påvirkes.

Hvad står FODMAP for?

Low FODMAP-diæten er en kost med et lavt indhold af Fermentertbare Oligo,- Di, – Monosakkarider og (And) Polyoler.

Oligosakkarider – fructooligo- og galactooligosakkarider (FOS og GOS), (fruktaner/galaktaner) nedbrydes stort set ikke, og 90 procent heraf når tyktarmen og nedbrydes der af bakterier. Det medfører, at der dannes gas, som blandt andet giver oppustet mave, mavesmerter og luftafgange. FOS findes for eksempel i løg, hvidløg og almindelig hvede samt rug, mens GOS findes i tørrede bælgfrugter.

Disakkarider består af to (di=to) monosakkarider. Laktose er disakkarid og findes i alle landpattedyrs mælk. Hvis man er laktoseintolerant, kan man ikke nedbryde eller opløse laktose. Kun få fødes med laktoseintolerans. Nogle med irritabel tyktarm tåler ikke laktose men det er langt fra alle. I low FODMAP-diæten kan laktoseholdige fødevarer eventuelt udelades og erstattes med laktosefri fødevarer.

Monosakkaridet fruktose er en sukkerart, der blandt andet findes i frugt. Nogle har meget svært ved at optage fruktose, mens andre kun har en let nedsat evne. De fleste tåler moderate mængder, hvor der kun ses symptomer, hvis man indtager fødevarer med højt indhold af fruktose, eller hvis der indtages flere eller mange fruktoseholdige fødevarer på én gang. Fruktose findes i frugt og i visse grøntsager for eksempel i æbler, pære, mango og honning.

Polyoler eller sukkeralkoholer som for eksempel sorbitol findes i stenfrugter (eksempelvis blommer, kirsebær), æbler, pærer, sukkerfri tyggegummi og pastiller. Mannitol findes i svampe og blomkål. I den generelle befolkning er kun meget få i stand til at optage mere end 10 gram sorbitol, uden at der udvikles luft i maven og oppustethed, men dog sjældent egentlige smerter. Der udvikles flere symptomer hos personer med irriteret tyktarm.

Eksempler på FODMAP – det vil sige fødevarer, der skal udelukkes

Mono-sakkarid: Fruktose

Vil typisk være i fødevarer som:

  • Asparges
  • Figen, frisk
  • Honning
  • Juice
  • Pære
  • Sukkerærter
  • Vandmelon
  • Æble

Di-sakkarid: Laktose:

Vil typisk være i fødevarer som:

  • Fløde
  • Fløde– og mælkeis
  • Kakaomælk
  • Myseost
  • Mælk (alle typer, både fra ko, ged og får)
  • Mælkechokolade
  • Syrnede mælkeprodukter

Oligo-sakkarider: Fruktaner (Frukto- oligosakkarider) og Galaktaner (Galakto-oligosakkarider):

Vil typisk være i fødevarer som:

  • Byg
  • Hvede
  • Hvidløg
  • Inulin
  • Kidneybønner
  • Løg
  • Pistacienødder
  • Porre
  • Rug

Polyoler: Isomalt (E 953), Mannitol (E 421), Maltitol (E 965), Sorbitol (E420), og Xylitol (E 967):

Vil typisk være i fødevarer som:

  • Abrikos
  • Blomme
  • Blomkål
  • Brombær
  • Kirsebær
  • Sukkerfrit tyggegummi
  • Sukkerfri pastiller
  • Svampe, friske
  • Svesker
  • Vandmelon

Hvad må spises på diæten?

Diæten er en udelukkelsesdiæt, men ikke en kulhydratfattig eller glutenfri diæt. Alle former for kød, fisk, fjerkræ, æg og fedtstof må anvendes. Her er eksempler på nogle af de fødevarer, der kan indgå – listen er dog langtfra fyldestgørende:

  • Grøntsager: agurk, gulerod, grønne bønner, knoldselleri og kartoffel.

  • Frugter: Ananas, appelsin, banan og jordbær.

  • Brød, mel og gryn: Boghvede, quinoa, majsmel, rismel, nogle former for glutenfrit brød, ris og moderate mængder havre.
  • Mælkeprodukter: Laktosefri mælkeprodukter inkl. yoghurt og fløde samt alle faste oste.

Hvilke bivirkninger giver low FODMAP-diæten?

Erfaringen viser, at når personer med tidligere tendens til løs afføring, følger diæten, vil nogle udvikle forstoppelse efter et par uger. Tilstanden afhjælpes ved hjælp af 2 spsk. hørfrø, væske og råd om fiberrige, men samtidig low FODMAP-fri fødevarer.

Hvorfor undgå laktose i low FODMAP-diæt?

En del med irritabel tarm har problemer med at tåle laktose, og derfor tilråder man at udelukke laktose fra sin kost i de første fire uger. Laktose er en såkaldt FODMAP og vil give luft i maven og oppustethed, hvis man ikke kan nedbryde laktosen. Efter fire uger kan man reintroducere – det vil sige genindføre laktose i kosten, og så ser man, om der er en reaktion fra tarmen.

Hvorfor er low FODMAP-diæten relevant for personer med laktoseintolerans?

Undersøgelser viser, at nogle med irritabel tarm har laktoseintolerance. Hvis man "kun" har laktoseintolerance og har god effekt af at undgå eller reducere laktoseindholdet i sin kost, behøver man ikke holde Low FODMAP-diæten.

Diætistens rolle ved diætbehandling med low FODMAP-diæt

Man kan få hjælp fra en klinisk diætist, der er uddannet i diæten. Diætistens rolle er at hjælpe med at udarbejde en kostplan og vejlede, så man får et passende antal måltider, fedtindhold, fiberindhold, fuldkorn og væske. Endelig kan diætisten også vejlede i indholdet af FODMAP. Det er vigtigt, at der efter 4-6 uger drøftes reintroduktion af fødevarer. Det vil sige, at man genindfører for eksempel små mængder rug, løg, æbler, eller hvad man savner mest.

Læs mere om LAKTOSEINTOLERANS

Sidst opdateret: 05.02.2019