Annonce

Medicinsk behandling af lungekræft

Fakta om medicinsk behandling af lungekræft

  • Den medicinske behandling af lungekræft består af kemoterapi, targeteret behandling og/eller immunterapi.
  • Man kan desuden behandle nogle tilfælde af lungekræft med operation og i nogle tilfælde med stråleterapi.
  • Hvilken medicinsk behandling, man får, afhænger af typen af lungekræft samt om der er spredning (metastaser) af sygdommen.
  • Bivirkningerne ved den medicinske behandling varierer alt efter hvilken behandling, der er tale om, men kan for eksempel være hårtab, kvalme eller træthed.

Hvad er medicinsk kræftbehandling?

Den medicinske kræftbehandling af lungekræft var tidligere udelukkende kemoterapi, men i dag er der kommet nye grupper af medicinsk behandling til, som kaldes targeteret behandling og immunterapi. Valg af behandlingen afhænger af stadiet af kræftsygdommen samt visse egenskaber ved kræftcellerne, som man kan finde på vævsprøver fra kræftsvulsten.

Læs mere om lungekræft her.

Kemoterapi

Almindelig kemoterapi er stoffer, der ved screening af forskellige substanser har vist sig at kunne hæmme eller dræbe kræftceller. Ved almindelig kemoterapi ved man dog ikke nødvendigvis helt sikkert, hvordan kemoterapien virker inden i kræftcellerne. Behandlingen kan være som piller eller kapsler, der indtages, eller det kan være som infusion i en blodåre i armen.

Targeteret behandling

Targeteret behandling er en nyere form for kemoterapi, som omfatter en gruppe stoffer, der fra starten er designet til at indvirke på bestemte processer eller mekanismer i kræftceller som er opstået ved ændringer i cellernes gener (mutationer). Det er derfor en målrettet behandling, hvor hvert enkelt lægemiddel er rettet mod en bestemt mutation, som skal være til stede, for at det pågældende lægemiddel virker. Der er mange forskellige mutationer, som kan behandles og mange forskellige targeterede lægemidler. Her virker stofferne ved, at kræftcellen hæmmes eller dræbes. Behandlingen er i form af kapsler, som indtages dagligt.

Immunterapi

Immunterapi er antistoffer, som aktiverer kroppens eget immunsystem til at bekæmpe kræftcellerne. Kræftcellerne undersøges for en markør kaldet PD-L1, der bruges til at vurdere, om immunterapi kan virke på kræftsygdommen. Behandlingen gives som infusion i en blodåre i armen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan bruges medicinsk behandling af lungekræft?

Al medicinsk kræftbehandling foregår ambulant, altså uden indlæggelser. Behandlingen gives enten i blodåren, eller indtages som tabletter eller kapsler. Hvilken form for behandling, der skal gives, afhænger af:

  • typen af lungekræft
  • hvor udbredt sygdommen er, også kaldet stadiet for sygdommen Karakteristika ved kræftcellerne

Læs mere om stadier af lungekræft her

Der findes to hovedtyper af lungekræft:

  • Småcellet lungekræft, som udgør under 15 procent af alle lungekræft-tilfældene.
  • Ikke-småcellet lungekræft, som er den hyppigste lungekræftform. Den optræder hos over 75 procent af tilfældene.

Læs mere om typer af lungekræft her

Småcellet lungekræft

Man inddeler småcellet lungekræft i to hovedgrupper:

  • Lokal sygdom - som ikke har spredt sig udenfor brystkassen
  • Udvidet sygdom - som har spredt sig

Lokal sygdom

Ved lokal sygdom behandler man med kemoterapi. Man skal i alt have tre behandlingsserier. En behandlingsserie kan bestå af kemoterapi i blodåren en gang hver tredje uge ledsaget af kemo kapsler i 3 dage. Samtidig får man langvarig strålebehandling (6 uger) mod svulsten i brystkassen. Der kan nogle gange suppleres med forebyggende kortvarig stråleterapi (2 uger) på hjernen.

Udvidet sygdom

Ved udvidet sygdom gives kemoterapien på samme måde som ved lokal sygdom. Der gives sædvanligvis fire serier. Der kan nogle gange suppleres med en kortvarig stråleterapi (2 uger) på lungekræften efterfølgende.

Ikke-småcellet lungekræft

Ikke-småcellet lungekræft inddeles efter stadie i tre hovedgrupper:

  • Operabel (kun i brystkassen uden indvækst og uden metastaser: Man kan fjerne lungekræftsvulsten ved en operation. Suppleres ofte med medicinsk kræftbehandling.

  • Lokal avanceret (kun i brystkassen, uden metastaser, men med indvækst i omgivelser): Behandles med stråleterapi, helst sammen med kemoterapi. Kan suppleres med immunterapi i visse situationer.

  • Metastatisk: Metastatisk lungekræft er lungekræft, som har spredt sig til dattersvulster (metastaser). Man kan anvende både targeteret behandling, immunterapi og kemoterapi, afhængigt af karakteristika ved kræftcellerne baseret på vævsprøver fra kræftsvulsten.

Operabel lungekræft

Ved operabel sygdom kan man fjerne lungekræft-svulsten ved en operation. I de fleste tilfælde (men ikke alle) giver man supplerende kemoterapi efter operationen for at mindske risikoen for tilbagefald af kræftsygdommen. Denne efterbehandling kaldes adjuverende kemoterapi. Der kan også i nogle tilfælde gives en kortvarig forbehandling (2 behandlingsserier, hver af 3 ugers varighed) med kemoterapi sammen med immunterapi inden operation. Denne forbehandling kaldes neoadjuverende behandling.

Læs mere om operation for lungekræft her

Lokal-avanceret lungekræft

Ved lokal-avanceret ikke-småcellet lungekræft giver man en kombination af kemoterapi og langvarig strålebehandling mod svulsten i brystkassen. Ved denne form for lungekræft anvender man flere forskellige kombinationer af medicinsk kræftbehandling, og typisk skal man have kemoterapi i tre måneder, heraf 6 uger med samtidig stråleterapi.

Når behandlingen er gennemført, følger man op med regelmæssige kontroller for at sikre sig, at sygdommen ikke vender tilbage. I visse tilfælde gives immunterapi efter gennemført kemo-stråleterapi i 12 måneder. Det afhænger af egenskaber ved kræftcellerne, som ses ved undersøgelser af vævsprøver fra svulsten.

Metastatisk lungekræft

Ved metastatisk ikke-småcellet lungekræft er der mulighed for både targeteret behandling, immunterapi og kemoterapi. Man afgør typisk, om det skal være den ene eller den anden behandling, ud fra de vævsprøver, som man har taget, da diagnosen lungekræft blev stillet. Er der for eksempel genmutationer i kræftcellerne, så kan det betyde noget for, om man kan anvende targeteret behandling.

Targeteret behandling er ikke aktuelt hvis der ikke er fundet behandlelige mutationer. Ved immunterapi og ved targeteret behandling gives behandlingen så længe den virker, hvilket i visse tilfælde er flere år. Ved kemoterapi gives oftest fire til seks behandlingsserier på hver tre ugers varighed. Herefter lægger man en videre behandlingsplan for den enkelte patient.

Hvordan virker medicinsk kræftbehandling på lungekræftpatienter?

Den medicinske kræftbehandling hæmmer, at kræftcellerne deler sig til flere kræftceller og hæmmer derved væksten af kræftsvulsten. Desuden kan nogle kræftceller skades så meget af behandlingen, at kræftcellerne dør. Dette er specielt udtalt, hvis der samtidig gives stråleterapi, som det er tilfældet ved småcellet lungekræft (lokal sygdom) og ved ikke-småcellet lungekræft (lokal-avanceret sygdom). Døde kræftceller transporteres væk af kroppens normale mekanismer, og herefter kan der ved for eksempel scanninger konstateres, at kræftsvulsten mindskes. Jo mere svulsten mindskes, jo mere vil symptomer på kræftsygdommen svinde.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvilke bivirkninger giver behandlingen?

Bivirkningerne er forskellige for de enkelte kemoterapistoffer og for de enkelte stoffer, som bruges ved targeteret behandling. Du får sædvanligvis en skriftlig beskrivelse af bivirkningerne ved den behandling, du tilbydes. Nogle af hovedtrækkene kan opsummeres her:

  • Hårtab: Der kan optræde forbigående hårtab. Håret vokser ud igen efter afsluttet behandling. Hårtab optræder ikke ved targeteret behandling.

  • Kvalme

  • Appetitløshed

  • Træthed: Træthed kan optræde ved de fleste behandlinger og er mere udtalt jo flere behandlingsserier, der gives.

  • Prikken i hænder og fødder: Generne mindskes igen, efter at behandlingen er afsluttet, men det tager mange måneder. Optræder vanligvis ikke ved targeteret behandling.

  • Blodmangel og øget risiko for blødning og infektion: Alle de tidligere nævnte kemoterapibehandlinger kan forbigående hæmme knoglemarven, hvor blodlegemer dannes, men denne bivirkning ses ikke ved de targeterede behandlinger. Antallet af blodlegemer kan derfor falde i dagene efter man har fået kemoterapi, og tallet bliver oftest normalt igen, inden næste behandling skal gives. Hvis antallet af hvide blodlegemer falder betydeligt, kan der komme feber. Ved mangel på blodplader kan komme småblødninger som blå mærker eller næseblod. Begge disse bivirkninger er relativt sjældne. Ved feber gives antibiotisk behandling under indlæggelse, og ved blodplademangel kan der gives blodplade-transfusion.

  • Udslæt: Nogle targeterede stoffer kan give udslæt på ansigt og krop, nogle gange ledsaget af kløe. Kan også optræde ved nogle kemoterapi stoffer.

  • Negle: En del targeterede stoffer kan give ømhed og betændelse ved negle randen.

  • Diarre: Ses ligeledes relativt hyppigt ved de targeterede stoffer.

Bivirkninger ved immunterapi

Ved immunterapi kan der også opstå en række bivirkninger. Du får sædvanligvis en skriftlig beskrivelse af bivirkningerne ved den behandling, du tilbydes.

Grunden til, at der kan optræde bivirkninger skyldes, at immunterapien aktiverer en gruppe hvide blodlegemer til at angribe kræftcellerne. Men disse hvide blodlegemer kan også reagere mod de raske celler i kroppen. Bivirkninger kan derfor opstå fra ethvert sted eller organ i kroppen. Mest almindeligt er udslæt og kløe. Andre bivirkninger kan være forstyrrelser i stofskiftet (kan behandles med stofskifte tabletter), diarre, eller åndenød.

Generelt kan bivirkninger behandles med binyrebarkhormon-tabletter (Prednisolon) samt andre specifikke lægemidler afhængigt af bivirkningstypen.

Læs mere om binyrebarkhormon her

Hvordan kan man mindske bivirkningerne?

Der findes en række muligheder for at mindske bivirkninger til behandlingen.

  • Kvalme kan effektivt forebygges ved, at man får forebyggende medicin mod kvalme inden hver behandling med kemoterapi. Man kan derudover supplere med yderligere anti-kvalme-medicin som tabletter i hjemmet.

  • Diarre kan behandles effektivt med stoppende tabletter, som også kan tages forebyggende inden behandlingen.

  • Udslæt kan man behandle med cremer, og man kan også få kløestillende tabletter.

Læs mere om LUNGEKRÆFT

Sidst opdateret: 18.01.2024

Medicin som kan anvendes

Cisplatin "Accord"
Cisplatin "Ebewe"
Abraxane
Cabazitaxel "Ever Pharma"
Cabazitaxel "Stada"
Cabazitaxel "Zentiva"
Docetaxel "Accord"
Docetaxel "Kabi"
Jevtana
Paclitaxel "Accord"
Paclitaxel "Fresenius Kabi"
Pazenir
Navelbine
Vinorelbin "Accord"
Vinorelbine "Orifarm"
Gemcitabin "Sandoz"
Gemcitabin "SUN"
Gemstada
Docetaxel "Accord"
Docetaxel "Kabi"
Alimta - Udgået: 01-05-2023
Pemetrexed "Accord"
Pemetrexed "Fresenius Kabi"
Pemetrexed "STADA"
Pemetrexed "Zentiva"
Pemetrexed Hospira - Udgået: 03-04-2023
Prolia
Xgeva
Annonce