Træning og fysioterapi ved morbus Bechterew

Morbus Bechterew er en inflammatorisk proces, hvor gigtbetændelsen blandt andet sætter sig i ryghvirvlerne. Betændelsen i ryggen fører til, at der opstår stivhed i rygsøjlen og brystkassen på grund af forkalkninger i rygsøjlens små led mellem hvirvlerne, ribbensledene og yderkanterne af båndskiverne mellem hvirvlerne (diskus).

Morbus Bechterew kan ikke kureres, men biologisk medicin kan hæmme den inflammatoriske proces, og regelmæssig træning og fysioterapi kan hjælpe med at bevare rygsøjlens og brystkassens bevægelighed og modvirke krumhed i ryggen og den øgede risiko for åreforkalkning, som ses ved inflammatoriske gigtsygdomme. Derudover kan fysisk aktivitet også lindre smerterne, der er forbundet med sygdommen.

Hvad er fordelene ved træning og fysioterapi ved morbus Bechterew?

Sammen med medicinsk behandling er træning og fysioterapi en vigtig del af behandlingen af morbus Bechterew. Man ved ikke med sikkerhed, om træning kan forhindre forkalkningen i rygsøjlen, men det tyder på, at regelmæssig bevægelsestræning kan begrænse forkalkningen og nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Derudover ved man, at tidligere tids behandling, hvor man gav patienter korset på for at skåne leddene, havde en negativ effekt og førte til, at der hurtigt blev udviklet forkalkninger og sammenvoksninger i rygsøjlen.

Morbus Bechterew er ligesom andre inflammatoriske gigtsygdomme forbundet med en øget risiko for, at man får hjertekarsygdomme på grund af, at betændelsesprocessen også sætter sig i karvæggen. Et typisk tegn på åreforkalkning er en tiltagende stivhed i blodkarrene, og her har konditionstræning med moderat til høj intensitet vist sig at have en positiv effekt, idet træningen kan mindske stivheden.

Hvor ofte og hvor længe bør man træne?

Et liv med morbus Bechterew er ofte kendetegnet ved, at sygdomsforløbet veksler mellem gode og mindre gode perioder.

Gode perioder

I nogle perioder vil betændelsesprocessen være i bero eller ganske lidt aktiv. Disse gode perioder er kendetegnet ved mindre træthed, ingen eller kortvarig stivhed i leddene om morgenen samt smerter på under 4 på en smerteskala fra 0 til 10, hvor 0 er lig med ingen smerter, mens 10 er lig med de værst tænkelige smerter.

I de gode perioder kan man træne så meget og så hårdt, som man er i stand til og har lyst til. Der må gerne være en lille forværring af smerterne under træningen, men smerteforværringen skal forsvinde efter træningen, og der må ikke være tiltagende smerter over tid.

I de gode perioder bør man være fysisk aktiv hver dag og træne 2 gange om ugen i mindst 20 min., hvor man føler sig forpustet. Endvidere bør man træne bevægelighed i ryg, nakke og brystkasse mindst 3 gange om ugen.

Dårlige perioder

I de dårlige perioder vil betændelsesprocessen være meget aktiv, og det vil medføre øget træthed, langvarig stivhed i leddene om morgenen og smerter på 4 eller mere på en smerteskala fra 0 til 10.

I disse perioder kan let fysisk aktivitet og træning med lav til moderat intensitet normalt lindre smerterne. Hvis træningen er for hård, vil smerterne blive værre efter træning og tiltage over tid. Selvom man har en dårlig periode, bør man stadig være fysisk aktiv hver dag, dog ikke i så lang tid ad gangen. Hårdt fysisk belastende arbejde bør man dog helt undgå.

I de dårlige perioder bør man også træne mindst 2 gange om ugen i mindst 20 min., hvor man føler sig forpustet. Man kan med fordel forsøge at planlægge træningen på det tidspunkt på dagen, hvor smerterne er mindst, og eventuelt tage et varmt bad lige før, man begynder træningen. Cykling vil normalt være mere skånsomt end løb og hurtig gang. Derudover er det en god idé at træne bevægelighed med rolige bevægelser i ryg, nakke og brystkasse mindst 3 gange om ugen. Ligesom ved de gode perioder er det vigtigt at få bevæget de angrebne led fra yderstilling til yderstilling mindst én enkelt gang om dagen, hvis det ikke forværrer smerterne.

Vær dog altid opmærksom på, at øvelser og træning ikke skal fremkalde nye smerter. Lette og forbigående gener vil ofte forekomme, men dette er helt normalt og kan ikke undgås, hvis man vil bevare sin bevægelighed i ryggen i de dårlige perioder.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvilke forholdsregler bør man tage?

Man skal altid holde øje med og tage hensyn til sine smerter, som beskrevet i afsnittet ovenfor. Let fysisk aktivitet vil normalt altid give en smertelindring, og hvile vil normalt ikke lindre smerterne men ofte forværre dem.

Hvis dette billede ændrer sig, og man for eksempel begynder at få flere og flere smerter ved let fysisk aktivitet, og smerterne kun bliver lindret ved hvile, så er det tegn på, at smerterne ikke er betinget af betændelsen i vævet, men derimod er mekanisk betinget.

Hvis dette er tilfældet, bør man altid kontakte sin læge, for symptomerne kan være tegn på, at en diskus-dækplade i ryggen kan være ødelagt. Dette kaldes en Anderssons læsion. Hvis dette er tilfældet, må man ikke træne, før dækpladen i ryggen er helet op, og denne heling sker bedst ved, at man holder sig i ro i perioden.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at foretage en stivgørende operation mellem de to ryghvirvler, hvor den ødelagte dækplade befinder sig. Er der mistanke om skader eller forandringer på dækpladerne i ryggen, kan man få foretaget en CT- eller MR-scanning, som kan afsløre forandringerne.

Praktisk information om træning og fysioterapi

Patienter med morbus Bechterew kan blive henvist til gratis (vederlagsfri) fysioterapi gennem deres egen læge, hvis de har en funktionsnedsættelse, hvilket vil sige, at man har problemer med at udføre én eller flere almindelige funktioner i dagligdagen. Ved let funktionsnedsættelse er man berettiget til at få dækket træning på hold, og ved svær funktionsnedsættelse kan man udover træning på hold også få 20 supplerende individuelle behandlinger med fysioterapi om året. Det er lægen, der vurderer, hvilken grad af funktionsnedsættelse den enkelte patient har.

Du kan læse mere om muligheden for gratis (vederlagsfri) fysioterapi her.

Annonce (læs videre nedenfor)

4 gode øvelser ved morbus Bechterew

Øvelse 1

Træk hagen lige ind til halsen, og pres hovedet lige bag ud uden at løfte hagen. Hold gerne en hånd op foran ansigtet og fokusér på den under øvelsen. Det hjælper dig til at undgå at løfte hagen. Fortsæt øvelsen 10 gange. Ved de sidste gentagelser kan du med fordel presse hagen let bagud med hånden.

Antal gentagelser: Gentag 10 gange - evt. endnu 10 gange.

Øvelse 2

Læg dig på maven. Pacer hænderne under skuldrene, og stræk armene, uden at hofterne løftes fra underlaget. Bøj hovedet bagover, så hele rygsøjlen bliver bøjet bagover i et svaj. Hold positionen i 2-5 sekunder.

Hvis du er relativ stiv i rygsøjlen, kan du med fordel strække ryggen ved at ligge på underarmene i stedet for strakte arme.

Antal gentagelser: Gentag 10 gange - evt. 10 gange til.

Øvelse 3

Læg dig på maven ind over et stort sammenrullet tæppe eller lignende. Løft overkroppen op, mens du løfter armene op bagud og trækker skulderbladene sammen. Hold positionen i 2-5 sekunder.

Antal gentagelser: 10 gange – pause – 10 gange – pause og evt. endnu 10 gange.

Øvelse 4

Sæt dig på en stol. Træk vejret dybt ind, og løft brystkassen, mens du fører armene skråt op og ud til siden. Pust ud, mens du krummer dig sammen og klemmer brystkassen sammen med arme og hænder. Træk vejret dybt ind, og gentag øvelsen.


Flere øvelser mod morbus Bechterew

Der findes flere øvelser, der kan hjælpe med at bevare bevægeligheden i ryggen og forebygge, at ryggen bliver krum. Se flere øvelser her:

Sidst opdateret: 05.08.2017