Hvornår skal du vælge at få en ny hofte?

I Danmark får 10.000 mennesker om året en ny hofte. Hvornår er man kandidat til at få skiftet leddet ud med et nyt? Og hvad taler for og imod operationen?

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Ny hofte, skal, skal ikke? Når det spørgsmål melder sig, skyldes det i langt de fleste tilfælde, at man har slidgigt i hoften. Efterhånden som den udvikler sig, vil man få mere og mere ondt og blive mere og mere inaktiv. Til en start behandler man med smertestillende medicin, Panodil, og evt. gigtmedicin og med motion typisk hos en fysioterapeut.

Sådan beskriver overlæge Poul T. Nielsen, der har specialeansvar for hofte- og knækirurgi på Aalborg Universitetshospital, det indledende forløb ved slidgigt i hoften.

Det sidste skridt i behandlingen er en ny hofte. Der skal dog være en eller flere faktorer til stede, før han vurderer, at det er en god løsning.

- Smerterne i hoften skal være så kraftige, at man ikke kan sove om natten; at man ikke længere kan passe sit arbejde – eller at man er blevet så inaktiv, at man ikke kan få noget ud af sin fritid. Det handler med andre ord om livskvalitet.

Når han ikke opererer tidligere, skyldes det, at der som ved alle operationer er risiko for komplikationer – og at en kunstig hofte ikke holder evigt. Jo tidligere man opererer, desto større er risikoen for, at den skal udskiftes på et tidspunkt.

For at en operation kan komme på tale, skal undersøgelser desuden vise klare tegn på slidgigt eller andre hoftelidelser. Bevægeligheden i hoften skal være nedsat, dvs. at man ikke kan bevæge benet så meget tilbage og ud til siden. Og så skal slidgigten kunne ses på enten røntgenbilleder eller på billeder fra en scanning, hyppigst MR-scanning

- Vi opererer ikke, medmindre der er en eller anden form for billede eller scanning, der viser, at der er slidgigt i leddet. Og så skal det, patienten siger, passe med det, vi kan undersøge os frem til, forklarer Poul T. Nielsen.

Rygproblemer og musklerne omkring hofteleddet kan give smerter, som ligner dem, man har ved slidgigt i hoften. Derfor er det vigtigt at slå fast, at smerterne rent faktisk stammer fra hofteleddet og ikke fra andre led eller muskler.

Hvornår skal du sige ja tak

Inden man siger ja tak til en ny hofte, er der flere faktorer, man skal overveje.

- Først og fremmest skal man synes, at man har ondt nok og er hæmmet nok i de daglige gøremål og aktiviteter, fastslår Poul T. Nielsen

Man skal også overveje, om man kan leve med de begrænsninger, der er forbundet med at få en ny hofte. For eksempel kan særligt yngre mennesker have et arbejde eller en sportsgren, de ikke vil slippe.

- Hvis ens arbejde kræver, at man skal ned på alle fire og kravle rundt mærkelige steder, så kan der være nogle, der vælger et nyt led fra, for den type arbejde indebærer en risiko for, at leddets dele skrider fra hinanden. Det samme kan gøre sig gældende, hvis man gerne vil fortsætte med at løbe maraton, spille håndbold eller fodbold, for de belastninger kan et nyt led ikke klare, siger Poul T. Nielsen.

Derfor gør overlægen og hans kolleger meget ud af at afklare, hvad man kan forvente med en ny hofte.

Risiko for betændelse og ledskred

Noget andet, man skal overveje, er, om man vil acceptere de komplikationer, der kan opstå med en ny hofte. En af dem er, at der kan gå betændelse omkring protesen. Det er en alvorlig komplikation, som sker for cirka en procent. Penicillin hjælper ikke, fordi bakterierne danner en glat film, de kan skjule sig i. Derfor består behandlingen i en operation, hvor ortopædkirurgen går ind og renser op omkring protesen. Nogle gange skal protesen udskiftes for at få bugt med betændelsen.

Hvis man er overvægtig, har sukkersyge, er ryger eller har et svækket helbred, som påvirker immunforsvaret, har man en øget risiko for at få betændelse i den nye hofte.

Man kan også være så uheldig, at ledhovedet skrider ud af ledskålen. Årsagen til, at det sker, er typisk, at man er kommet til at bevæge hoften ud i en yderstilling, f.eks. ved at tage sko på, eller hvis man falder. Risikoen for sådan et ledskred er mellem en og fem procent. Som regel kan hoften sættes på plads igen. Hvis ikke, kan man få en ny hofteprotese med dobbelt ledskål. Den er mere stabil, og derfor er risikoen for ledskred mindre.

Hvem kan få en ny hofte

Alle kan i princippet få en ny hofte. Der er ingen grænse for, hvor gammel man er, hvor meget man vejer, eller hvor skrøbelige ens knogler er. Dog – hvis man har lidelser, som øger risikoen for komplikationer i forbindelse med at blive bedøvet enten i ryggen eller i fuld narkose kan det ske, at det er for risikabelt at gennemgå en hofteoperation. For eksempel hvis man lider af sværere hjerte- eller lungesygdomme.

Det eneste, en ny hofte for alvor kræver, er, at man er i stand til at samarbejde, så man kan følge nogle anvisninger efter operationen. Især skal man kunne holde igen med at lave for store bevægelser i leddet. Og så må der ikke være for høj risiko for, at man falder og slår hoften, eksempelvis hvis et menneske med demens rejser sig fra en stol, selv om vedkommendes balance er meget dårlig.

- Mennesker kan have svært ved at samarbejde, hvis de har alkoholproblemer, demens, eller hvis de lider af neurologiske lidelser såsom sklerose eller lammelser efter en hjerneblødning. Men ingen af de sygdomme er i sig selv en hindring for at få en ny hofte, siger den specialeansvarlige overlæge.

Hvis man er overvægtig, vil man desuden blive opfordret til at tabe sig inden operationen, så det nye hofteled ikke bliver så belastet.

Hvor godt fungerer den nye hofte?

Med en ny hofte får man i det store hele en rigtig god funktion i hofteleddet, inden for de begrænsninger der er.

- De fleste bliver fri for smerter og får en bedre bevægelighed. Især dem, som havde meget dårlig bevægelighed, oplever en virkelig stor forbedring, fordi de så kan tage mange af deres aktiviteter op igen, siger Poul T. Nielsen.

Når det kommer til, hvor hurtigt man er klar til at genoptage sit arbejde, afhænger det helt af, hvilken type arbejde man har.

- Er man jord- og betonarbejder, skal man nok vente tre måneder med at gå på arbejde. Det samme gælder hvis man f.eks. er sygeplejerske og skal gå meget. Andre kan vende tilbage efter tre-fire uger, hvis de har kontorarbejde, men det kommer også an på, hvor stort et hensyn arbejdspladsen kan tage til en, såsom at sørge for kontorstol og -bord som kan skåne hoften, fortæller den specialeansvarlige i hofte- og knækirurgi.

Hvor længe kan man så regne med, at den nye hofte holder? For 20 år siden sagde man 10 år. Nu kan en ny hofte holde 20-30 år.

- Den typiske patient er omkring 70 år, når han eller hun får en ny hofte, og derfor vil den for de flestes vedkommende holde resten af deres liv, understreger Poul T. Nielsen.

ET NYT HOFTELED BESTÅR AF TO DELE

Hofteleddet består af en ledskål, som sidder i bækkenet, og et lårbenshoved, som sidder øverst på lårbensknoglen. De to dele fjerner man og erstatter med nye dele, som er lavet af metal og en speciel plastik. Man kan også nøjes med kun at erstatte lårbenshovedet, hvis lårbenshalsen er brækket.

Kilde: Overlæge Poul T. Nielsen, specialeansvarlig for hofte- og knækirurgi på Aalborg Universitetshospital.

FAKTA OM NYE HOFTER

  • I Danmark får 10.000 en ny hofte om året.
  • De fleste er 50-90 år, når de får en ny hofte.
  • Man har sat nye hofter ind i de sidste 100 år. Først i 60'erne begyndte de nye hofter at blive velfungerende og mere holdbare, og derfra er det gået hurtigt fremad med hensyn til, hvor godt de fungerer i forhold til holdbarhed og funktion.

Kilde: Overlæge Poul T. Nielsen, specialeansvarlig for hofte- og knækirurgi på Aalborg Universitetshospital.

kUNSTIGE LED I HOFTE, KNÆ OG ANKEL

Hofteled, knæled og ankelled er vægtbærende. Det vil sige, at de bliver belastet med vores egen vægt, når vi står, går og løber – ja, alt hvad vi foretager os, når vi er på benene. Belastningen bliver større, desto tungere vi er, og hvor meget vi løfter og bærer rundt på i det daglige. Derfor er det de led, vi hyppigst får slidgigt i, og som vi pga. slidgigten kan få behov for at få skiftet ud med et kunstigt. For vægtbærende led er forløbet af sygdommen det samme, ligesom principperne for behandling og udskiftning af leddet er de samme.

Kilde: Overlæge Poul T. Nielsen, specialeansvarlig for hofte- og knækirurgi på Aalborg Universitetshospital.

Sidst opdateret: 08.07.2020