Der skelnes mellem to hovedtyper af lungekræft:
Den hyppigste hovedtype er ikke-småcellet lungekræft, der ofte forkortes NSCLC. Den ses hos cirka 85 procent af de lungekræftramte. Den kan inddeles i en række undertyper.
De to mest almindelige undertyper af ikke-småcellet lungekræft er:
Adenokarcinom.
Der skelnes desuden mellem, om kræftvævet indeholder en række genforandringer (mutationer) eller ej, ligesom der sondres mellem undertyper med og uden såkaldte positive immunmarkører.
Småcellet lungekræft ses hos lidt under 15 procent af de lungekræftramte. Denne type lungekræft forkortes ofte SCLC.
Behandlingen af småcellet og ikke-småcellet lungekræft er forskellig, fordi sygdommene udvikler sig forskelligt og svarer forskelligt på behandlingerne.
Behandlingen af ikke-småcellet lungekræft er kirurgisk, hvis det er muligt at fjerne alt kræftvæv ved en operation. Omtrent hver fjerde lungekræftpatient kan opereres. Hvis operation ikke er mulig, anvendes immunterapi, kemoterapi og biologisk (målrettet) behandling til at holde kræftsygdommen nede.
Immunterapi anvendes hvis kræftvævet viser tydeligt indhold af immunmarkører, for eksempel såkaldt PD-L1.
Målrettet (også kaldet targeteret) behandling benyttes i de tilfælde, hvor kræftvævets gener afviger i for eksempel EGFR-genet eller ALK-genet.
Kemoterapi anvendes som hovedregel, hvis der ikke er mulighed for immunterapi eller målrettet behandling.
Lungekræft behandles ofte med strålebehandling. Det kan være i form af en intensiv højpræcisions (stereotaktisk) bestråling, strålebehandling kombineret med kemoterapi eller kortvarig, lindrende stråleterapi.
Småcellet lungekræft bliver primært behandlet med kemoterapi. I nogle situationer kombineres kemoterapien med intensiv stråleterapi. Det er yderst sjældent, at småcellet lungekræft kan opereres.
Sidst opdateret: 11.02.2020