Undersøgelser for leddegigt

Hvilke symptomer bør du søge læge for?

Hævelse

Det vigtigste symptom ved al gigt er hævelse, og hvis et led hæver uden i forvejen at have været udsat for en skade, bør det undersøges af en læge. Hvis der samtidig er usædvanlig rødme/varme af leddet, eller hvis der er påvirket almentilstand eller feber, skal man tale med lægen med det samme.

Ved leddegigt kan flere led hæve samtidig, ofte samme led på begge sider, det vil sige for eksempel knoled for finger nummer to og tre på både højre og venstre hånd, og symmetrien vil styrke mistanken om leddegigt. Hævelser kan senere i forløbet forekomme uden samtidige smerter, men i begyndelsen gør leddegigt ondt.

Kriterierne for diagnosen leddegigt indebærer, at hævelsen skal have stået på i seks uger for i sig selv at støtte diagnosen, men hvis hævelserne er typiske, venter man ikke med at behandle.

Ledømhed

Leddegigt giver ofte ømhed, men så længe leddet ikke hæver, vil diagnosen være tvivlsom. Hvis der er udtalt ømhed, bør man dog søge læge, selvom leddet ikke er hævet. Ømheden vil pege mere sikkert på leddegigt, hvis der samtidig er varme omkring leddet.

---

VIDEO: Symptomerne på leddegigt kan være diffuse, og især i den tidligere fase af sygdommen kan det være svært at stille diagnosen. Sådan var det også for Birgitte Jansbak, der havde symptomer i flere år og endte ud i et 11 måneders langt udredningsforløb. Hør hendes fortælling:

---

Hvilke tanker er gode at gøre sig før første lægebesøg?

Det vil hjælpe lægen at have gjort sig tanker om følgende:

• Hvordan opdagede du symptomerne? Her er det meget vigtigt at tænke over, om ledgenerne opstod uden forudgående skade, og om der har været tilsvarende symptomer på både højre og venstre side (symmetri).
• Dagbog over symptomer: Det er altid en god idé at skrive ned, hvilke symptomer du oplever.
• Har du gjort noget for at mindske symptomer? Og med hvilken effekt? Husk også at skrive ned, hvad du eventuelt tager af medicin.

Hvilke undersøgelser får man hos den praktiserende læge?

Den praktiserende læge vil typisk spørge om:

• Tidsforløb, herunder tidligere ledsymptomer, hævelse af leddet og eventuelt af andre led.
• Familiære forhold: Er der andre med gigt i familien?

Derudover vil den praktiserende læge typisk lave følgende undersøgelser:

• Lægen undersøger leddet for hævelse og ømhed ved at trykke på det; leddegigt får leddets hinder til at hæve, nærmest lidt pudeformet.
• Desuden vil lægen undersøge hjerte- og lungefunktionen med stetoskopi.
• Næsten alle praktiserende læger har apparat til måling af en blodprøve for c-reaktivt protein (CRP), der er en væsentlig markør for inflammation i kroppen. Derudover kan lægen bestille ekstra blodprøver til undersøgelse for eksempel gigtantistoffer (anti-CCP, reumafaktor).
• Mange læger vil desuden bestille røntgenundersøgelse af leddet.

I hvilke tilfælde/hvornår henviser lægen til en reumatolog?

Hvis lægen med sikkerhed kan konstatere hævelse af leddet, vil man typisk blive henvist til speciallæge i reumatologi med henblik medicinsk behandling. Man bliver også henvist, hvis ens egen læge er i tvivl om diagnosen.

Hvilke undersøgelser får man hos en reumatolog?

Reumatologen vil spørge ind til forløbet af hævelser, hvilke led generer, og om man oplever andre symptomer.

Derudover vil reumatologen undersøge følgende:

• Undersøgelse af leddene med ultralydsapparat indgår ofte som standard.
• Der bliver som regel også bestilt røntgenbilleder af hænder og fødder for at afsløre eventuelle erosioner (gnav) i leddene.
• Hvis der mangler blodprøver til diagnosen, bestilles de, og hvis man skal i medicinsk behandling, er der nogle prøver, som skal foreligge forinden for at sikre, at man kan tåle medicinen. Disse prøver er samtidig udgangspunktet for opfølgning på behandlingen, dels med hensyn til effekt, dels for at følge eventuel udvikling af bivirkninger.

---

Spørg lægen

Professor, dr. med. Henning Bliddal svarer her på spørgsmål fra Netdoktors læsere. Til daglig er han chef for den reumatologiske forskningsenhed Parker Instituttet ved Frederiksberg Hospital.
Stil dit spørgsmål her >>

---

Blod- og urinprøver

Hvilke blod- og urinprøver er relevante i forbindelse med leddegigt?

I blodprøver kan man måle: C-reaktivt protein (CRP), blodceller (hæmoglobin, leucocytter, trombocytter), levertal (ALAT, basisk fosfatase), nyrefunktion (creatinin) samt gigtantistoffer (anti-ccp, reumafaktor). Blodprøver tages enten hos den praktiserende læge eller på hospital.

Urin testes normalt kun ved mistanke om nyrepåvirkning.

Hvad kan prøverne vise?

CRP er ofte forhøjet i forhold til det normale ved aktiv leddegigt, men man kan have gigt uden ændring af blodprøverne.

Gigtantistoffer tages i begyndelsen af udredningen, idet fundet af dem både er med til at sikre diagnosen leddegigt og til at give et indtryk af udsigten for behandlingen, idet gigten kan være mere aggressiv, hvis der er antistoffer.

Hvornår kan man forvente svar på prøverne?

Nu om dage kommer svarene på alle disse blodprøver efter en til to dage, og de fleste specialister/hospitalsafdelinger vil bede om, at man får taget blodprøverne forinden, så man har svarene ved kontrolbesøget.

Røntgen

Røntgenbilleder tages enten på hospitalet eller – i København – på private røntgenklinikker.

Hvad kan et røntgenbillede vise?

Der er meget sjældent spor af gigten i de tidlige faser, men her tages røntgenbilledet for at have et udgangspunkt for eventuelle senere forandringer. I løbet af et længerevarende og kronisk behandlingsforløb tages røntgenbillederne typisk med flere års mellemrum, og røntgenlægen ser dels efter udtynding af knoglerne, dels efter erosioner (gnav).

Hvornår i sygdomsforløbet kan sygelige forandringer ses på billeder?

Hvis behandlingen af gigten får den til at gå i stå, kommer der ikke yderligere forandringer. Modsat kan erosioner opstå i løbet af ½-1 år ved aktiv gigt. Man ved fra MR-scanninger, at forandringerne kommer længe før, de kan ses på røntgenbilleder.

Ultralyd

Det er ikke altid nødvendigt med ultralydsscanning af leddene, kun hvis specialisten er i tvivl om diagnosen eller gigtens aktivitet. Scanningen er ufarlig i sig selv og foregår gennem en gel – de fleste vil kende princippet fra scanninger under graviditet.

Hvad kan ultralyd vise?

Hævelsen af vævet omkring led og sener viser sig ved øget væskeindhold, hvilket er meget tydeligt at se på ultralyd som mørke partier i og omkring strukturen. Hvis ultralydsapparatet er mere avanceret, kan det også måle blodgennemstrømning ved såkaldt Doppler. Hvis sygdommen er meget aktiv, vil inflammationen medføre øget blodforsyning til området. Det samme kan i øvrigt give anledning til varme på huden over et inflammeret led, hvilket man selv kan mærke. Man skal gøre sig klart, at ultralyd ikke kan se igennem knoglen og derfor kun undersøger den del af leddet, som vender ud mod huden.

Hvornår kan man forvente svar?

Ultralydsscanning er den fordel at foregå, mens du selv kan følge med, det vil sige, at svaret kommer med det samme.

MR-scanning

MR-scanning kan kun undersøge ét område ad gangen, og som regel foretages der scanning af en hånd. Disse scanninger er i gigtsammenhæng næsten kun i brug ved forskningsprojekter eller ganske særlige udredninger.

Hvad kan MR-scanning vise?

MR-scanning viser både defekter i knogler og inflammation i væv. Følsomheden er mindre end ved ultralyd, men ved MR-scanning kan man se hele leddet.

Hvornår man kan forvente svar?

Beskrivelse af MR-scanning er en højt specialiseret funktion, og de fleste steder er svaret først klar efter en til to uger.

Vurdering af smerternes styrke (Visuel Analog Skala)

Smerter er jo ejermandens og kan ikke måles. Man bliver derfor nødt til at spørge på forskellig vis om smerten, ofte på en skala 0-10, hvor 0 = ingen og 10 = værst tænkelige. Selve spørgsmålet uddybes ofte med en ekstra beskrivelse, så som "lige nu", "værste inden for 4 uger" eller "gennemsnitlig de sidste 4 uger", men der er mange varianter.

Nyere spørgeskemaer går desuden ind på hvilken type smerte, der er tale om, for eksempel kan brændende/jagende smerte tyde på en påvirkning af nerver.

Hvad kan vurdering af smerternes styrke vise?

I de fleste tilfælde følges udviklingen i smerter, det vil sige, at man bliver stillet de(t) samme spørgsmål hver gang.

Andre undersøgelser

Der er sjældent behov for yderligere undersøgelser, men hvis der for eksempel bliver tappet ledvæske fra et særligt gigtplaget led, kan væsken blive undersøgt for krystaller i et mikroskop og – ved mistanke om infektion – til mikrobiologisk undersøgelse

Hvordan stilles den endelige diagnose?

Diagnosen stilles ud fra typiske symptomer samt retningslinjer fra 2010, der tilgodeser tidlig diagnose. Selvom der foreligger nogle retningslinjer for diagnosen, leddegigt, vil reumatologen i hvert enkelt tilfælde tage stilling til, om diagnosen er tilstrækkeligt underbygget for at begynde en behandling. For at kunne stille diagnosen med sikkerhed skal der som et minimum være mindst eet hævet led.

Ifølge de internationale kriterier for diagnosen, leddegigt, skal en patient have en score 6 point eller mere ud fra nedenstående skalaer:

Ledinvolvering:
0 point: 1 stort led score
1 point: 2-10 store led score
2 point: 1-2 små led score
3 point: 4-10 små led score
5 point: 10 led hvoraf mindst ét er et lille led score

Serologiske undersøgelser
0 point: Negativ for både reumafaktor (RF) og anti-citrullineret peptid antistof (anti-CCP).
2 point: Lavtitret (lavt indhold af) RF eller lavtitret (lavt indhold af) antiCCP.
3 point: Højtitret (højt indhold af) RF eller højtitret (højt indhold af) antiCCP.

Akutte faserespons
0 point: Normal CRP (C-reaktivt protein) og normal SR (sænkningsreaktion).
1 point: Abnorm høj CRP (C-reaktivt protein) eller høj SR (sænkningsreaktion).

Varighed af symptomer
0 point: Mindre end 6 uger.
1 point: 6 uger eller mere.