Til kamp mod hudens aldringstegn

Antiaging vinder frem som aldrig før. Der bruges store summer på rynkecremer og behandlinger med botox og restylane, men hvad virker, og hvordan virker det? Her sætter vi fokus på kampen mod hudens aldring.

Rynker, dybe furer, slap hud og leverpletter i huden forbinder vi med alderdom, og mange vil gå langt for at undgå disse aldringstegn. Vores hud kan se yngre ud end vores biologiske alder, hvis vi passer godt på den, eller den kan komme til at se ældre ud, hvis vi udsætter den for rygning og solbadning , der er hudens største fjender.

De synlige aldringstegn varierer fra person til person. Hvis du vil vide, hvordan din hud kommer til at se ud, efterhånden som du bliver ældre, så se på dine forældre. Arv spiller nemlig en stor rolle. Hvordan du passer din hud spiller dog også en stor rolle. Passer du din hud, kan du forsinke hudens aldringstegn betydeligt. Det mener Mille Mosegaard, der er kosmetolog og uddannelsesleder hos Innowell samt under uddannelse til læge.

Allerede fra vi er omkring 25 år, går det ned ad bakke med vores hud, så hvis man vil undgå at få for mange rynker, skal man sætte tidligt ind med antiaging. Huden mister mange af sine beskyttende funktioner, efterhånden som vi ældes, ligesom immunforsvaret nedsættes. Det betyder også, at huden lettere får skader. Når der opstår skader, er de også sværere at reparere.

Hudens aldringstegn viser sig typisk der, hvor man har fået sol uden tilstrækkelig UV-beskyttelse. Solen er nemlig den største enkeltfaktor for tidlig aldring. Både UVA- og UVB stråler får huden til at blive mere slap, rynket og kan forårsage solskader. Det er også derfor, at de første aldringstegn viser sig på hænder og i ansigtet, hvor huden ikke har været dækket af tøj.

Hvordan ældes huden?

Når huden bliver ældre, dannes nye hudceller langsommere, og de er mere skrøbelige og går lettere til grunde. Huden bliver mere tør, tyndere og til sidst også rynket. Huden er inddelt i tre med hinanden forbundne lag:

• epidermis (overhud), hvor nye hudceller dannes

• dermis (læderhud), der er et kompakt bindevævslag

• subcutis (underhud), som hovedsageligt består af fedtceller

I dermis dannes to meget vigtige fibre: kollagen, der giver huden styrke, og elastin der sørger for, at huden er elastisk. Rynker opstår, blandt andet fordi dannelsen af kollagen og elastin mindskes med alderen. De for huden så vigtige fibre produceres langsommere. Desuden nedbrydes kollagen og elastin af UV-stråler. Svedproduktionen mindskes også med alderen, og hudens talgkirtler mindsker produktionen af sebum, hvilket fører til tør hud og en svækket hudbarriere. Ydermere mindskes fedtcellerne i subcutis, hvilket gør huden slap.

Med alderen får huden ikke kun rynker, men kan også få leverpletter, der skyldes en skade på melanocytterne, som danner pigmentet melanin. Det er melanin, der gør os ensartet brune i solen som yngre. Leverpletterne er udtryk for, at melanocytterne er meget koncentreret et sted på huden og har således ikke noget med leveren at gøre. Andre steder på huden kan der helt mangle melanocytter, og det giver helt hvide hudpletter.

Myter om hud og aldring

At kvinder bliver mere rynkede end mænd, mener Mille Mosegaard ikke, at der er belæg for. Til gengæld er der en tendens til, at mænd får de første aldringstegn senere end kvinder. Dette skyldes blandt andet deres hudtype, som typisk er mere fedtet, og det kan beskytte dem imod rynker, da rynker optræder tidligere i tør hud.

Selvom nogle synes, det lyder fjollet, at man skal kunne få permanente rynker af at rynke sine bryn ofte, er det til en vis grad sandt.

- Hvis man meget ofte bevæger sit ansigt på en bestemt måde, får man efterhånden permanente rynker. Det kan man for eksempel se på rygere, der ofte har små rynker omkring munden af at spidse læberne omkring en cigaret, siger Mille Mosegaard.

Kan man smøre sig yngre?

Antiaging skal du ikke vente med, til rynkerne har meldt deres ankomst. Det er vigtigt at passe på sin hud, så man ikke ældes tidligere end højst nødvendigt. Solcreme bør man derfor ifølge Mille Mosegaard bruge hele livet, uanset om solen skinner eller ej, for at beskytte huden imod UVA- og UVB stråler.

Huden vil altid ældes, så man kan kun udskyde hudens tegn på aldringsprocessen. Rynkecremer kan udglatte fine linjer og rynker ved at hjælpe overfladehuden med at holde på væsken og dermed få den til at se glattere ud samt ved at tilføre eller stimulere huden til dannelse af for eksempel kollagen.

Gode ingredienser i rynkecremer

En vigtig faktor for at mindske aldringstegn er at undgå udtørring af huden . Det er derfor en god idé at bruge fugtighedscreme hver dag, hvis du har tør hud. For virkelig at bekæmpe aldringstegn gælder det om at gå efter en creme, der ikke blot tilfører huden fugt, men også kan mindske rynker.

Fremtidens hudpleje inden for antiaging er ifølge Mille Mosegaard cremer med molekyler, der påvirker vores stamceller. Disse rynkecremer kom i 1997 og kostede dengang omkring 1500 dollar for 50 ml. I dag er cremerne langt mere udbredte og kan købes for få hundrede kroner.

Fra blandt andet plantestamceller udtrækkes molekyler, som hjælper stamcellen til at holde funktionen ved lige og stimulerer til dannelse af for eksempel kollagen og elastin. Disse cremer har således en opstrammende effekt på huden. Når vi bliver ældre, svækkes hudens stamceller nemlig og mister noget af deres funktion. Cremerne har ingen bivirkninger, idet man prøver at snyde huden til at danne det, den selv mangler.

AHA (alfa hydroxyacid) kan findes i cremer, renseprodukter, masker og så videre. Det mest veldokumenterede AHA-stof er glycolisk syre, som i undersøgelser har vist god effekt ved at fjerne døde hudceller, mindske fine rynker, stimulere dannelsen af kollagen og elastin og forbedre uensartet pigmentering. Man kan bruge syren i forskellige koncentrationer – kosmetologer kan bruge cremer i en lidt højere koncentration, end de cremer man kan få i håndkøb, mens en læge må bruge cremer i 70 procent koncentration til for eksempel at fjerne ar. Det optimale er en koncentration på 5-20 procent. AHA virker bedst ved en pH på 3-4. Syreindholdet gør, at huden kan blive sensitiv over for solen, fordi den skraber det øverste hudlag af. Har man sart hud, skal man også være lidt forsigtig med at bruge sådanne cremer. De koncentrationer, der anvendes hos en kosmetolog, kan føre til irritationer, men disse vil forsvinde efter 1-2 uger.

Peptider kan øge produktionen af kollagen og dermed mindske de små fine rynker. Peptider er kæder af aminosyrer, der går ind og fortæller huden, at den mangler kollagen. Ved at bruge cremer med peptider understøtter man en naturlig proces, og cremerne har ingen bivirkninger. Se efter ordet Matrixyl eller Argereline i cremens indholdsfortegnelse. Matrixyl reducerer dybe rynker og øger produktionen af kollagen, mens Argereline har en botox-lignende effekt på dynamiske rynker. Kobber-peptider er ligeledes meget effektive, fordi kobber fjerner beskadiget elastin og kollagen og stimulerer til dannelse af nye fibre.

- Der er endnu ikke så meget forskning i peptider, men den forskning, der foreligger, tyder på, at cremer med peptider virker mindst lige så godt som cremer med vitamin C og Retinol, som også bruges som antiaging-produkter, siger Mille Mosegaard.

Peptider kan stimulere til dannelse af hyaluronisk syre, som i forvejen findes i huden og er koncentreret fugt.

Hyaluronisk syre virker som en svamp, fordi syren kan tilbageholde sin egen vægt i vand 1000 gange. Det betyder, at den hjælper huden til at suge fugt til sig og holde på den. Denne syre mindsker fine rynker og forebygger, fordi den holder på fugten.

Ceramider fungerer som hudbarriere mod udefra kommende skadelige mikroorganismer. Ifølge Mille Mosegaard vil cremer med naturlige barrierestoffer som ceramider vinde indpas fremover. Vores egen produktion af ceramider falder med alderen, så ved at tilføre ceramider kan vi genopbygge hudbarrieren og mindske risikoen for udtørring og rynker.

Retinol er en af flere former for A-vitaminsyre, som har omfattende forskning bag sig, og veldokumenteret virkning på fine rynker. A-vitamin stimulerer celledannelsen, så huden bliver tykkere og af bedre kvalitet. Retinol-cremer kan udskrives af hudlægen i større koncentrationer, end man kan købe i håndkøb.

- Man skal bruge retinol i mindst seks måneder for at se den fulde effekt. Efter de første uger kan man opleve tørhed og afskalning, der desværre får mange til at stoppe med behandlingen. Men fortsæt og suppler med en god fugtighedscreme, anbefaler Mille Mosegaard.

Er dyre rynkecremer bedre end billige?

- Selvom der er mange effektive rynkecremer, er det ikke dermed sagt, at de dyre cremer er bedre end de billige. Ifølge EU-lovgivningen skal det, der er mest af i cremen, stå først på cremens varedeklaration. Så hvis de gode indholdsstoffer står nævnt til sidst, så er koncentrationen ikke høj. Ønsker man for eksempel en creme med hyaluronisk syre, og der så står på cremen, at den indeholder vand og glycerin, og først til sidst på ingredienslisten står hyaluronisk syre, så er det ikke for hyaluronsyren, du skal købe cremen, siger Mille Mosegaard.

Typisk har hudplejeserier, der kun sælges hos lægeklinikker eller gennem kosmetologklinikker, en højere koncentration af de aktive indholdsstoffer.

Er der dokumentation for virkningen af rynkecremer?

Generelt mangler hudplejeområdet forskning og beviser for, at deres produkter virker.

- Der er over 400 producenter af hudpleje, og alene i 2012 voksede branchen med cirka syv procent. Når så mange nye cremer konstant dukker op på markedet, ligger der selvfølgelig ikke årevis af forskning bag, ligesom når et lægemiddel kommer på markedet. Hudplejeprodukter undergår heller ikke de samme strenge lovkrav som lægemidler, så derfor findes der sjældent understøttende forskning bag hudplejefirmaernes påstande om, hvor godt et middel virker. Hvis der endelig findes forskning, så er det ofte hudplejemærkets egne resultater, og så kan pålideligheden diskuteres, fortæller Mille Mosegard.

De ingredienser, der er nævnt ovenfor, er nogle af de få ingredienser med bevist effektivitet. Men det betyder ikke, at alle cremer, der påstår at tilføre huden kollagen, vil give en effekt, understreger Mille Moseggard.

Kollagen er en vid betegnelse og komplette kollagen-molekyler er for eksempel så store, at de ikke kan penetrere huden. Derfor skal kollagen tilføres via hydroliseret kollagen (små fragmenter af kollagen), eller ved at tilføje peptider eller lignende molekyler, som kan stimulere til kollagendannelse, uddyber hun.

For at gøre det hele til en endnu større jungle, så er for eksempel hydroliseret kollagen ikke nødvendigvis i stand til at penetrere dybt nok ned i huden, så komponenterne kan indgå i hudens eget kollagen-stillads. I stedet vil noget af kollagenet blot fjernes fra huden via vask og fordampning. Her er tricket, at cremen skal have gode penetrerende evner, så ingredienserne kan trænge dybt ned.

- En af hudens vigtigste funktioner er at være barriere, så der er rigtig mange ingredienser, der slet ikke ville kunne penetrere vores hud uden hudpenetrerende hjælpestoffer. Antioxidanter, urteekstrakter, essentielle olier og mange antiaging ingredienser ville blot ligge på hudoverfladen, hvis de ikke fik penetrerende hjælp. Fedtsyrer bruges ofte som hjælp, da de er effektive og sikre, forklarer Mille Mosegaard.

Kan man sprøjte sig yngre?

Botox (botulinum toksin type A) gives som indsprøjtninger og er efterhånden meget udbredt. Når man for eksempel rynker panden, trækker musklerne sig sammen, og her virker botox ved at blokere det signalstof, der overfører beskeden fra nerven til musklen, så musklen lammes, og huden ser glat ud. Behandlingen holder to-tre måneder, for på et tidspunkt finder nerven nye veje til at kunne bevæge musklen og dermed rynke huden igen.

Indsprøjtninger med botox skal udføres af en læge, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at udføre behandlingerne.

- Nogle tror, at botox udvindes direkte fra den farlige botulinum bakterie, der kan give pølseforgiftning. Botulinum toksiner er nogle af de mest giftige substanser, der findes, men botox isoleres og forfines i laboratorier og er meget sikker i forhold til den farlige botulinum bakterie. Desuden bruges den til kosmetiske formål i en koncentration, der er meget lav (for eksempel 5-15 units til panderynker), mens der skal mindst 2500 units til, før man taler om toksiske (giftige) mængder. Botox kan også bruges til andre lidelser som for eksempel spasmer og hovedpine, hvor den muskellammende effekt kan være gavnlig. Her bruges også højere doser, siger Mille Mosegaard.

Botox har størst effekt på dynamiske rynker, det vil sige rynker, der endnu ikke er permanente, men som kun kommer, mens man for eksempel rynker sine øjenbryn. Behandlingen kan derfor give en meget synlig effekt især omkring øjne og bryn, men vil ikke fjerne permanente rynker.

En risiko ved botox er, at man kan komme til at lamme den forkerte muskel. Det kan betyde, at man får et uensartet ansigt – for eksempel et skævt smil eller forskellige øjenomgivelser. Dette forsvinder dog, når botox’en nedbrydes. Gravide bør ikke bruge Botox, fordi man endnu ikke kender langtidseffekterne ved brug under graviditet.

Botox (som er et protein) nedbrydes til aminosyrer helt naturligt med tiden. Nogle af aminosyrerne genbruges til at bygge nye proteiner, mens andre udskilles via nyrerne og tisses ud.

Restylane:

Restylane består af hyaluronisk syre og vand og er derfor mere naturligt end botox, fordi indsprøjtningerne kun indeholder noget, som findes i huden. Restylane udfylder rynkerne, tilfører huden fugt og holder på den. Behandlingen har langtidseffekt og virker op til et år, fordi huden også stimuleres til dannelse af kollagen.

Restylane egner sig godt til permanente rynker og dybe furer, for eksempel dem man får fra næsefold til munden. Behandlingen har ingen kendte bivirkninger.

- Man behøver bare at se på nogle af Hollywood-stjernerne for at lægge mærke til, at de mangler mimik, fordi de har fået botox i store dele af ansigtet. Overdreven brug af restylane eller botox, kan give et helt forkert look, hvor ansigtets karaktertræk er ændret, og ansigtsmimikken er lammet i en periode, siger Mille Mosegaard.

Kan man drikke og spise sig yngre?

Frie radikaler er med til at ælde huden og kommer blandt andet fra solbadning og rygning. Antioxidanter kan neutralisere de frie radikaler, så de ikke skader huden. Der findes ikke så meget forskning om, hvordan de virker på huden. Man kan både bruge cremer med antioxidanter og få dem gennem kosten.

- Grøn te, vitamin C og Q10 er gode antioxidanter, som kan tilføjes via cremer eller indtages via mad og drikke, siger Mille Mosegaard.

Mille Mosegaard anbefaler, at man drikker omkring otte glas vand om dagen, da vand er vigtigt for at bevare en fugtig hud. Undgå alkohol og drikke med koffein, fordi de trækker vand ud af kroppen. Det gælder dog ikke urtete som kamille og rød te.

Vitamin A , vitamin C og vitamin E er vigtige for huden. Spis for eksempel broccoli, gulerødder, løg, kartofler og spinat. I det hele taget er grønbladede grøntsager rige på disse vitaminer. Citrusfrugter er rige på vitamin C, der er byggesten til kollagen. Lycopen er en af de stærkeste antioxidanter og beskytter kroppen mod frie radikaler. Lycopen findes for eksempel i tomater, rød grapefrugt og papaja.

Fakta

Kosmetologens 5 gode råd:

• Gå efter en rynkecreme, der både giver huden fugt og fedt samt stimulerer kollagendannelsen.

• Beskyt din hud imod solen ved at bruge solcreme året rundt.

• Undgå rygning.

• Spis varieret og sundt.

• Drik rigeligt med væske, helst vand.

  Kilde: Mille Mosegaard. Kosmetolog og uddannelsesleder hos Innowell samt under uddannelse til læge.

Læs mere om ÆLDRES SUNDHED

• Fysisk aktivitet gør kroppen yngre

• Motion efter 60

• Kostråd til raske ældre

• SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM ÆLDRE

Har du et spørgsmål til Netdoktors eksperter?