Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Transferrin

Transferrin er et transportprotein i blodet, hvor jern bindes til og transporteres rundt i kroppen med. Transferrin tages altid sammen med en blodprøve for jern og undersøges for at afdække jernmangel

Opdateret: 16. Januar 2019

P-transferrin: Hvad betyder P’et?

P står for plasma. Plasma er den del af blodet der er tilbage, når man har filtreret blodplader samt røde- og hvide blodlegemer fra. Det er i plasmaet, transferrin findes og måles fra.

Hvad er transferrin?

Transferrin er et transportprotein i blodet, hvortil jern bindes og herved transporteres rundt i kroppen. Transferrin tages altid sammen med en blodprøve for jern og undersøges for at afdække jernmangel eller jernophobning (hæmokromatose).

Hvad er normale tal for transferrin?

Voksne: 24 - 41 µmol/L

Gravide: Der være stigende værdier gennem graviditeten op til 38 - 70 µmol/L ved fødslen

Transferrinmætning med jern:

Transferrinmætning er et udtryk for, hvor meget jern der er bundet til transferrin og en interessant parameter i udredning af jernmangel:

Voksne over 18 år:

  • Mænd: 15 - 57 %

  • Kvinder under 50 år: 10 - 50 %

  • Kvinder over 50 år: 15 - 50 %

Børn (omtrentlige værdier):

  • Under 5 år: 7 - 45 %
  • 5 - 10 år: 15 - 40 %
  • 10 - 14 år: 10 - 35 % for drenge, og 2 - 40 % for piger
  • 14 - 19 år: 6 - 35 %

Intervallerne kan variere afhængigt af lokale analysemetoder i laboratoriet, hvor blodprøven er blevet analyseret. Man kan derfor støde på andre grænseværdier eller andre måleenheder end dem herover.

Hvad betyder et for lavt niveau af transferrin?

  • Underernæring

  • Leverinsufficiens (nedsat leverfunktion)

  • Proteintab (for eksempel nefrotisk syndrom eller tarmsygdom)

  • Inflammatoriske sygdomme, infektioner eller cancer

  • Hæmokromatose (her vil transferrinmætningen altid være høj)

  • Tilstande med øget nedbrydning af hæmoglobin, for eksempel hæmolytisk anæmi (her vil transferrinmætningen være høj)

Hvad betyder et forhøjet niveau af transferrin?

  • Jernmangel (her er transferrinmætningen altid lav, ofte under 10 procent)

  • Østrogenpåvirkning ( ved p-piller eller graviditet)

  • Langvarig behandling med jern (her vil transferrinmætningen ofte også være høj)


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.