Brevkasse

Spørgsmål   Undersøgelser

Spørgsmål: Har min mand kronisk træthedssyndrom?

Kære Netdoktor

Min mand kom for 12 år siden ud for en kælke ulykke, hvor han i den forbindelse brækkede halebenet, flækkede et led i rygsøjlen og også fik en eller anden form for piskesmæld. Han kom tilsyneladende over det uden men, men begyndte efter et par år at have mindre og mindre energi. Det blev efterhånden så udtalt at han ikke længere kunne bestride et fuldtidsarbejde hvorefter han fik en dyb depression. Han gennemgik mange forskellige undersøgelser men man fandt ikke noget unormalt, men det endte med at han fik tilkendt førtidspension. Det er nu et par år siden og situationen er den samme. Ingen energi. Al tankevirksomhed er forbundet med anstrengelse og søvn gør ikke den store forskel. Han beskiver det selv som følelsen af lige at have løbet et marathonløb, og så med det samme blive sendt ud på et marathonløb mere og et mere og et mere. Nu har jeg fornylig hørt om noget der blev kaldt "fatigue" eller "udmattelsessyndrom" og det er egentlig det mit spørgsmål lyder på. Er det noget I har hørt om og i så fald, hvor kan jeg læse om det?

Venlig hilsen en spørger

Svar:

Kære Spørger

Kronisk træthedssyndrom - på engelsk "chronic fatigue syndrome" ses typisk efter en virus-infektion. Du kan læse lidt mere herom i dette link til "Ugeskrift for Læger" http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2005/UFL_2005_07/UFL__2005_07_46670

Træthed kan dog skyldes utroligt mange ting, lige fra banal blodmangel til svær kræftsygdom. Ved depression kan patienten ofte berette om nedsat energi, imidlertid savner jeg oplysning om, hvorvidt din mand føler sig trist eller ej. Det er nok en god ide, at bestille tid hos din praktiserende læge for at få lagt et udredningsprogram, så man forhåbentligt kan finde ud af, hvorfor han er så træt.

Med venlig hilsen

Hans Mørch

Speciallæge i psykiatriske sygdomme


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Er det forsvarligt at tage afsted når man venter sig?

2025-03-8 | 00:00

Har jeg fået leddegigt?

2025-01-20 | 00:00

Kan man gøre noget ved en finger man brækkede for lang tid siden?

2023-11-2 | 18:04

Mad i hullet efter visdomstand

2023-10-9 | 20:36

Kan hashrygning før graviditet skade fosteret?

2022-11-10 | 12:47

Jeg har svært ved at holde på afføringen hvad kan man gøre?

2021-09-22 | 22:17

Har jeg skinnebensbetændelse?

2021-10-11 | 15:06

Fordele og ulemper ved operation

2021-01-31 | 11:59

Kan jeg få influenza endnu en gang?

2018-02-23 | 15:14

Hvorfor har jeg nedsat styrke og ondt i armene?

2014-04-13 | 00:00

Min skaldede isse er solbrændt. Hvad skal jeg gøre?

2012-04-19 | 00:00

Jeg har skrumpelever og nu skal lægerne indsætte et rør i levern. Hvad indebærer behandlingen?

2008-06-17 | 00:00

Har min mand kronisk træthedssyndrom?

2008-06-11 | 00:00

Hvorfor mangler jeg jern og D-vitamin?

2008-03-8 | 00:00

Stivgørende operation eller discusprotese ved vedvarende smerter efter discusprolaps operation?

2008-01-4 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.