Brevkasse

Spørgsmål   Undersøgelser

Spørgsmål: Har min søn fået neglesvamp?

Kære NetDoktor,

Jeg skriver ang. min søn. Det er startet på tommelfingeren lige over neglebåndet. Det var rødt, som om den var klemt, men efter et par mdr. blev den gul, og det gik op til mit på neglen, og efter et par mdr. igen hele neglen. Det halve af neglen er knækket af. Nu er det startet på ringfingeren, men det er udefra, og går ind mod neglebåndet.

Han havde ondt i tommelfingeren i starten, men det gik over efter et par dage.

Hvis det er neglesvamp, hvad er prisen?? Kan jeg få det billigere, når han ikke er så gammel??

Med venlig hilsen A.

Svar:

Kære A.

Du skriver, at din søn har forandringer af to fingernegle samt den omgivende hud.

Det er ikke muligt med det blotte øje at konstatere, om disse forandringer skyldes en svampeinfektion. Umiddelbart kunne din beskrivelse dog tyde mere i retning af en infektion med bakterier.

Jeg har desværre ikke mulighed for at stille en nærmere diagnose, da det kræver, at man har mulighed for at se og undersøge neglene og huden. Jeg vil derfor foreslå dig, at du kontakter til din egen læge med henblik på dette.

Hvis der er mistanke om en svampeinfektion, skal du have lavet en undersøgelse for neglesvamp. Undersøgelsen udføres ved at tage et svampeskrab, hvor lidt materiale fra neglens forandrede område skrabes af og undersøges i laboratoriet. Svar på undersøgelsen foreligger som regel efter 2 uger.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Er det forsvarligt at tage afsted når man venter sig?

2025-03-8 | 00:00

Har jeg fået leddegigt?

2025-01-20 | 00:00

Kan man gøre noget ved en finger man brækkede for lang tid siden?

2023-11-2 | 18:04

Mad i hullet efter visdomstand

2023-10-9 | 20:36

Kan hashrygning før graviditet skade fosteret?

2022-11-10 | 12:47

Jeg har svært ved at holde på afføringen hvad kan man gøre?

2021-09-22 | 22:17

Har jeg skinnebensbetændelse?

2021-10-11 | 15:06

Fordele og ulemper ved operation

2021-01-31 | 11:59

Kan jeg få influenza endnu en gang?

2018-02-23 | 15:14

Hvorfor har jeg nedsat styrke og ondt i armene?

2014-04-13 | 00:00

Min skaldede isse er solbrændt. Hvad skal jeg gøre?

2012-04-19 | 00:00

Jeg har skrumpelever og nu skal lægerne indsætte et rør i levern. Hvad indebærer behandlingen?

2008-06-17 | 00:00

Har min mand kronisk træthedssyndrom?

2008-06-11 | 00:00

Hvorfor mangler jeg jern og D-vitamin?

2008-03-8 | 00:00

Stivgørende operation eller discusprotese ved vedvarende smerter efter discusprolaps operation?

2008-01-4 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.