Brevkasse

Spørgsmål   Undersøgelser

Spørgsmål: Hvordan slipper jeg af med dårlig ånde?

Kære NetDoktor,

Jeg lider af meget dårlig ånde. Den er værst om morgenen, når det er længe siden, jeg har spist. Efter et måltid forsvinder den dårlige ånde, men efter 1 time er den tilbage igen. Jeg har været hos tandlægen, som siger, at mine tænder ikke fejler noget. Jeg har ligeledes forsøgt at børste min tunge grundigt, men jeg har på fornemmelsen, at lugten kommer fra min mave. Hvad kan jeg gøre ved min dårlige ånde? -Den er meget generende, især for familien og arbejdskolleger.

Med venlig hilsen

En spørger

Svar:

Kære Spørger,

Dårlig ånde kan have en række årsager, hvoraf tandproblemer nok er den hyppigste. Her er tandbørstning og anvendelse af tandtråd gode redskaber til at komme af med lugten. Ens tandstatus kan også være problemet, hvorfor et tandlægebesøg altid er relevant. Halsproblemer fra mandler samt slimhindeproblemer i svælg, mundhule, bihuler og næse kan også være en årsag til dårlig ånde. En undersøgelse hos en øre-næse-hals-læge vil da være relevant. Endelig kan lidelser i spiserør og mavesæk give anledning til dårlig ånde. I dit tilfælde vil jeg foreslå, at du taler med din egen læge om en henvisning til en spiserørs/maveundersøgelse(kikkertundersøgelse), som er en enkel, og ikke særlig ubehagelig, ambulant undersøgelse. Ensidige spisevaner med hyppig tendens til opstød vil naturligvis også kunne give ”dårlig ånde”.

Med venlig hilsen

Hans Ole Svendsen

Speciallæge i almen medicin


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Er det forsvarligt at tage afsted når man venter sig?

2025-03-8 | 00:00

Har jeg fået leddegigt?

2025-01-20 | 00:00

Kan man gøre noget ved en finger man brækkede for lang tid siden?

2023-11-2 | 18:04

Mad i hullet efter visdomstand

2023-10-9 | 20:36

Kan hashrygning før graviditet skade fosteret?

2022-11-10 | 12:47

Jeg har svært ved at holde på afføringen hvad kan man gøre?

2021-09-22 | 22:17

Har jeg skinnebensbetændelse?

2021-10-11 | 15:06

Fordele og ulemper ved operation

2021-01-31 | 11:59

Kan jeg få influenza endnu en gang?

2018-02-23 | 15:14

Hvorfor har jeg nedsat styrke og ondt i armene?

2014-04-13 | 00:00

Min skaldede isse er solbrændt. Hvad skal jeg gøre?

2012-04-19 | 00:00

Jeg har skrumpelever og nu skal lægerne indsætte et rør i levern. Hvad indebærer behandlingen?

2008-06-17 | 00:00

Har min mand kronisk træthedssyndrom?

2008-06-11 | 00:00

Hvorfor mangler jeg jern og D-vitamin?

2008-03-8 | 00:00

Stivgørende operation eller discusprotese ved vedvarende smerter efter discusprolaps operation?

2008-01-4 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.