Kære NetDoktor,
Jeg har et problem med rigtig meget luft i maven - oppustethed! Når jeg spiser bare en lille smule, bliver min mave meget oppustet, hvilket er ubehageligt. Det affødte problem af dette er naturligvis at luften skal ud, og det lugter meget ofte rigtigt fælt! Nu er jeg så heldig at have jobs ved siden af mit studie, hvor jeg kan gå og småprutte hele tiden, uden det generer nogen, men det kan jeg ikke rigtigt, når jeg er i skole og på besøg. Jeg får ofte rigtig ondt i maven efter bare en enkelt time, hvor jeg har 'holdt' mig! Jeg kommer naturligvis også af med luften i mit hjem, men min kæreste er efterhånden ved at være træt af den konstante stank der kommer ud af mig og har bedt mig om at søge lægehjælp - det vil jo være trist, hvis hun forlod mig pga. prutter!
-Hvad er det, der kan forårsage så megen luft i mave og tarm, og hvorfor lugter det så ualmindelig råddent?
-Hvad kan man evt. gøre ved mit problem?
Min kost er meget varieret, og jeg sørger for at få fibre igennem morgenmaden og rugbrød til frokost. Alt i alt synes jeg ikke min livsstil er meget anderledes end andres. Min kæreste, som i øvrigt spiser lig mig, har ingen luftproblemer.
Med venlig hilsen
En spørger