Har jeg brug for antibiotika?
Sædvanlige antibiotika virker kun på bakterier - ikke på virus. Forkølelser og influenza er virusbetinget og kan derfor ikke behandles med antibiotika. Vores krop forsvarer sig mod betændelser på mange måder. Vi laver antistoffer og kan få feber, som virus ikke tåler så godt, så virussen (sygdommen) dermed kan blive bekæmpet af vores egen krop. Mindre betændelser i sår og bylder kan vores egne forsvarsmekanismer også selv klare.
Men i nogle tilfælde kan der være brug for antibiotika ved betændelse. Antibiotika forandrede på mange måder verden, da de første typer kom frem. Hvor mennesker før døde af små sår og luftvejsinfektioner, kan man i dag behandle rigtig mange betændelser. Er der en infektion, så er det helt på sin plads at overveje, om kroppen skal hjælpes med antibiotika.
Vagtlægens spørgsmål:
Følg spørgsmålene nedenfor og få indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen typisk vil stille, når du ringer.
1. Hvad er dit navn og CPR-nummer?
Vagtlægen spørger altid om navnet og CPR-nummeret på den person, som henvendelsen drejer sig om.
2. Har du feber?
Nej : Antibiotika virker på betændelse. Man har sædvanligvis ikke betændelse uden feber.
Ja: Antibiotika virker på bakterier, men ikke på virus, som for eksempel ved Forkølelse og influenza . Læs mere om temperaturmåling her.
3. Har du betændelse?
Nej: Betændelse viser sig på mange måder, for eksempel med pus, rødme, varme, feber.
Ja: Det kan være vanskeligt at se forskel på virus og bakteriebetændelse.
4. Er du meget dårlig?
Nej: Har du spørgsmål om virkningen af antibiotika?
Ja: Tror du, det er en allergisk reaktion, eller er det sygdommen, som gør dig dårlig.
Hvilke sygdomme virker antibiotika på?
Sædvanlige antibiotika virker kun på sygdomme/ infektioner, der skyldes bakterier. Der findes mange forskellige grupper. Penicilliner er for eksempel en gruppe/ type af antibiotika.
Forkølelse og influenza skyldes altid virus og kan altså ikke behandles med antibiotika. Her må du vente, til kroppens eget forsvarssystem har bekæmpet infektionen, og blot lindre symptomerne.
En sygdom som halsbetændelse kan skyldes både bakterier og virus, mens en blærebetændelse faktisk altid skal have en kur med antibiotika.
Kan jeg så stoppe med at tage antibiotika, når jeg ikke er syg længere?
Følg altid kuren til ende. Stopper du, når du føler sig rask, kan det være, at der stadig er nogle få af de sygdomsfremkaldende bakterier tilbage, og så er der risiko for, at de få bakterier igen bliver til mange, og infektionen blusser op igen.
Oven i købet kan det være de udvalgte bakterier, som bedre tåler antibiotikaen, der overlevede - det vil sige at de er mere resistente.
Hvad er modstandsdygtige bakterier (resistens)?
Hvis man bruger meget antibiotika og især det, der kaldes bredspektret antibiotika, er der risiko for, at der udvikles bakterier, der kan modstå lige den pågældende type antibiotika. Derfor vil man ofte være tilbageholdende med at bruge antibiotika, hvis man ikke er sikker på, at det drejer sig om en bakterie. Man får altså ikke automatisk penicilin, hvis man har ondt i halsen .
Bakterier, som har udviklet resistens over for mange typer antibiotika, kaldes multiresistente bakterier. Udviklingen, især i andre lande, kan betyde, at der engang i fremtiden kan ses flere infektioner (for eksempel lungebetændelse ) med bakterier, som ikke kan behandles med sædvanlige antibiotika.
Det er derfor meget vigtig at man kun bruger antibiotika hvis det er nødvendigt – og ikke for en sikkerheds skyld.
Er der bivirkninger ved antibiotika?
De almindeligste bivirkninger ved antibiotika er maveproblemer og allergi. Rigtig penicillinallergi er dog ret sjælden. Maveproblemer er en bivirkning og ikke en overfølsomhedsreaktion (allergi mod penicillin). Hvis man har mistanke om allergi, er det vigtigt at kontakte sin læge for eventuelt at få undersøgt, om det drejer sig om rigtig allergi.
Antibiotika redder liv. Derfor er det vigtigt at kunne bruge i en alvorlig situation. Så er lidt tynd mave et mindre problem, der kan afhjælpes igen. Maveproblemerne kan afhjælpes med A38, acidophilus tykmælk eller cultura. Den bedste effekt fås ved at indtage mælkeprodukterne to timer før eller efter indtagelse af antibiotika.
Vær opmærksom på at noget antibiotika virker ved samtidig indtagelse af måltid, mens andet antibiotika ikke virker hvis det indtages sammen med et måltid. Se indlægssedlen eller spørg på apoteket.
Det antibiotika, min læge gav mig, virker ikke.... Hvorfor?
Der findes forskellige typer antibiotika, som virker på forskellige typer bakterier, derfor kan det godt være, at det først prøvede antibiotika ikke virker på denne undertype. Din læge vil så ofte anbefale, at man skifter til en anden slags.
Kontakt lægen med det samme, hvis:
- Der er meget høj feber
- Du er meget dårlig
- Du får åndedrætsbesvær
Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis:
- Du har sår, der bliver ved at være røde, ømme og varme
- Du har feber, der ikke daler efter nogle dage
- Du har mistanke om bakteriebetændelse