Sår og skrammer kan være hudafskrabninger, stik- og snitsår eller bid fra dyr og mennesker. Når der går hul på huden, så er det sted på kroppen ubeskyttet mod sygdomsfremkaldende bakterier. Der er det ikke nok at standse blødningen. Såret skal renses, så der ikke kommer betændelse. Sår kan også opstå uden ydre påvirkning, for eksempel som en følge af betændelsestilstand, og det skal behandles.
Følg spørgsmålene nedenfor og få indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen typisk vil stille, når du ringer.
Vagtlægen spørger altid om navnet og CPR-nummeret på den person, som henvendelsen drejer sig om.
Har barnet skåret sig? Er det et bidsår? Så er der specielle retningslinjer. Er barnet faldet og har slået sig?
Nej: Stop blødningen og rens såret. Så kan du også bedre bedømme, om der skal gøres yderligere.
Sidder såret i hovedet eller i ansigtet? Ved sår på læberne, skal du være opmærksom på, om der er tandskade. Måske skal lægen behandle det, så det bliver så pænt, som muligt.
Sidder såret på hænderne eller over led? Så kan der være specielle forhold. Spørg eventuelt lægen.
Lige nu: Gør som beskrevet ovenfor.
For flere timer siden: Vær opmærksom på, at skader ikke må være mere end seks timer gamle, hvis de skal sys.
Hvis du har gjort som ovenfor, og såret er rent og ikke skal sys, må du sættte plaster eller forbinding på. Lad være med at komme for eksempel brintoverilte i såret. Læs mere om førstehjælp - hvad alle bør vide.
Nej: Hold såret rent og tørt de næste dage og hold øje med, om der kommer betændelse. Stivkrampevaccination holder i 10 år, før man skal vaccineres igen. Fra 15. november 2015 bliver alle vacciner givet hos egen læge, vagtlæge, sygehus mv. og registreret central elektronisk.
Børn leger og bevæger sig meget. Nogle børn er tilsyneladende fuldstændigt frygtløse, når de klatrer i træer og farer afsted.
Derfor vil især meget aktive børn slå sig og få skrammer indimellem. Man kan ikke beskytte sig mod alt. De fleste sår og skrammer kan heldigvis klares med almindelig sårpleje og trøst.
Se på sårets udseende og størrelse og barnets almentilstand. Det er meget naturligt, at barnet er forskrækket, og uskadelige hudafskrabninger kan jo også gøre ret ondt.
Hvis du selv kan rense såret, du kan få blødningen til at stoppe, og dit barn ellers har det godt, opfører sig som det plejer og ikke har feber eller tiltagende smerter, er det ikke nødvendigt at tage til lægen.
Rens såret omhyggeligt med sæbevand, da det forebygger betændelse. Ved hudafskrabninger er det naturligt, at der sker en udsivning af lymfevæske. Det er det klare, let gullige væske i såret. Det er ikke betændelse, men virker som et sårdække, så lad det blot være. Det må dog aldrig se plumret ud.
Forsøg at standse en eventuel blødning ved at trykke på såret og holde presset et stykke tid.
Vurder, om såret bløder eller gaber så meget, at det skal sys. Snitsår der er under 1,5 centimeter langt og 0,5 centimeter dybt, ikke gaber og ikke sidder i ansigtet eller tæt på led, kan du selv behandle.
Brug sæbe og vand til at rense såret eller skrammen. Medicin er ikke umiddelbart nødvendigt, men hvis der går betændelse i såret, så skal der behandling til. Har barnet smerter, kan man give det paracetamol (for eksempel Panodil Junior, Pamol eller Pinex til børn), hvor dosis afgøres af barnets vægt.
Vær opmærksom på, hvornår dit barn sidst fik foretaget en stivkrampevaccination. I børnevaccinationsprogrammet gives stivkrampevaccination ved 3 og 5 måneder samt 1 og 5-års vaccinerne.
Vær roligt opmærksom. Betændelse skal behandles. Du må bruge din sunde fornuft og se, hvornår du skal henvende dig til lægen for at få hjælp til at behandle såret.
Læs også vagtlægen om medicin til børn
![]() |
|
![]() |
|
Original tekst af Troels Bové, speciallæge i almen medicin og Christel Nellemann, projektkoordinator
Sidst opdateret: 26.11.2018