Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Vitaminer

Sådan tager du dine vitaminer rigtigt

Begynder du dagen med at tage dit jerntilskud sammen med mælk og havregryn? I så fald får du ikke den bedste effekt af dit tilskud. Læs med her, hvis du vil vide, hvordan du skal indtage dine vitaminer.

Offentliggjort: 17. Oktober 2018

Begynder du dagen med at tage dit jerntilskud sammen med mælk og havregryn? I så fald får du ikke den bedste effekt af dit tilskud. Læs med her, hvis du vil vide, hvordan du skal indtage dine vitaminer.

Hvis du spiser et dagligt kosttilskud, skal du være opmærksom på, hvornår og hvordan du indtager dem. Det er nemlig ikke ligegyldigt.

Vitaminer og mineraler indgår i komplicerede processer, og hvis du spiser dem sammen med noget forkert eller blot med et glas vand, får du nogle gange ikke den bedste virkning af dit kosttilskud. Derfor skal du tage det korrekt, så du får det bedste ud af dem.

Læs også: Oversigt over vitaminer

Få den bedste effekt af dit kosttilskud

Her får du gode råd til, hvordan du tager tre populære typer vitaminer og mineraler korrekt:

  1. Jern: Hvis du tager et jerntilskud, bør du ikke tage det sammen med morgenmaden, hvis du spiser mælkeprodukter. Fødevarer med kalk nedsætter nemlig optagelsen af jern. I stedet bør du tage jern sammen med fødevarer, som frugt, da C-vitamin fremmer jernoptagelsen.

  2. Fedtopløselige vitaminer: Vitaminer som A, D, E og K-vitaminer skal, som navnet indikerer, spises sammen med fedt. Det er derfor ikke nok at sluge dem med et glas vand, da de ikke vil blive optaget i kroppen. I stedet så spis dem gerne til et måltid eller en håndfuld nødder, så du hjælper vitaminerne på vej til at blive optaget i kroppen.

  3. Calcium: For at kalk kan komme ind i knoglerne, er det vigtigt, at du har magnesium og D-vitamin i kroppen. Derfor kan du med fordel vælge et kalktilskud, som er tilsat magnesium og D-vitamin, hvis du er i mangel af disse. For at optage og nedbryde kalk, er det en god ide at tage tilskuddet efter aftensmaden, da du har brug for mavesyre til at optage kalken. Hvis du tager mere end 400 mg om dagen, bør du fordele dine tabletter over to måltider, da kroppen kun kan optage en vis mængde kalk af gangen. Husk også at jern og calcium ikke må tages samtidig, da det nedsætter optagelsen af begge mineraler.

Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev


Kilder: Netdoktors sider: [Jern] (000513) og Fedtopløselige vitaminer.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.