D-vitamin

Hvad er D-vitamin?

D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin. Det dannes i huden ved udsættelse for sollys, men findes også i fødevarer som æg, fed fisk og ost.

D-vitamin omdannes til biologisk aktive vitaminer ved en proces i lever og nyrer. D-vitamin (Kalciferol) øger optagelsen af kalk (calcium) fra tarmsystemet og er nødvendigt for knoglernes og tændernes omsætning af calcium og fosfat.

Da D-vitamin er fedtopløseligt, skal det tages samtidig med fedt for at blive optaget i kroppen. Det betyder også, at D-vitamin ikke kan opløses i vand og udskilles med urinen. I stedet kan det ophobes i kroppens fedtdepoter og ved meget store indtag medføre forgiftningstilstande i kroppen. Præcis samme forholdsregler gælder andre fedtopløselige vitaminer som K, E og A.

Læs også: Oversigt over vitaminer

Hvad bruger kroppen D-vitamin til?

D-vitamin regulerer calciumkoncentrationen i blodet nøje. Er calciumkoncentrationen i blodet for lav, kan det blandt andet medføre muskelkramper.

D-vitamin sikrer også den rigtige balance i immunsystemet. Flere undersøgelser har vist, at personer, der har lave niveauer af D-vitamin i blodet, har en højere risiko for at udvikle kræft. Omvendt har andre undersøgelser, hvor raske mennesker har fået D-vitamin som kosttilskud, ikke vist, at tilskud med D-vitamin nedsætter risikoen for udvikling af kræft. Det er således svært at komme med en konklusion.

Det er heller ikke på nuværende tidspunkt videnskabeligt bevist, at store doser D-vitamin forebygger hjertekarsygdomme, diabetes og andre sygdomme.

D-vitamin regulerer calciumniveauet i blodet

Hvis calciumniveauet er for lavt, vil biskjoldbruskkirtlerne afgive en øget mængde parathyroidea-hormon, der stimulerer nyrerne til at aktivere D-vitaminet i nyrerne.
Det aktiverede D-vitamin hæver calciumniveauet i blodet ved:

• At trække calcium ud af knoglerne.
• At øge optagelsen af calcium fra tarmkanalen.
• At tilbageholde calcium fra nyrerne.
• D-vitamin regulerer på denne måde calciumindholdet i blodet i samarbejde med skjoldbruskkirtelhormonet calcitonin, der hæmmer frigørelsen af calcium fra knoglerne.

Virkninger på tarmen

D-vitamin fremmer optagelse af calcium og fosfat fra tarmen. Calcium og fosfat er grundlæggende bestanddele af tand- og knoglevæv.

Hvor findes D-vitamin i kosten?

Selvom der findes D-vitamin i kosten, er solen er den vigtigste kilde til D-vitamin, og kortvarige regelmæssige ophold i solen er bedst. Kosten dækker kun i mindre grad vores behov for D-vitamin.

D-vitamin findes i de fisk, specielt de fede fisk som ørred, makrel, sild, ål, laks og hellefisk. Der findes også D-vitamin i æggeblomme, kød, mælk, æg og ost, men i begrænset mængde. D-vitamin findes stort set ikke i planter.

D-vitamin-indholdet er kun lavt i de fedtfattige mælkeprodukter (for eksempel skummetmælk). De vigtigste kilder til vitamin D i danskernes kost er:

• fisk
• fedtstoffer (margarine, smør, olier)
• kød
• æg
• mælk
• ost

D-vitamin er fedtopløseligt og skal derfor indtages sammen med måltider, der indeholder fedt for at kunne blive optaget i kroppen. Derfor er det ganske praktisk, at vitaminet typisk kommer fra fede fødevarer. På grund af fedtopløseligheden udskilles D-vitamin også i mælkefedtet i modermælken. Det gennemsnitlige daglige indtag af D-vitamin i Danmark er noget mindre, end det anbefalede. Om vinteren er det derfor ekstra vigtigt at spise D-vitaminrige fødevarer samt tage et tilskud.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser 350 g fisk om ugen, heraf 200 g fed , samt at ansigt, underarme og underben udsættes for sol i 5-30 minutter nogle gange om ugen i sommerhalvåret. D-vitamin nedbrydes ikke som så mange andre vitaminer af kogning og stegning, men derimod af udsættelse for lys.

Kan kroppen selv danne D-vitamin?

Udover at D-vitamin findes i kosten, dannes det desuden i huden ved udsættelse for sollys. Om sommeren (fra maj til september), når solen står højt, danner huden masser af D-vitamin, men om vinteren (fra oktober til april) er lysmængden i de nordiske lande for lille til, at man selv kan danne tilstrækkelige mængder.

Den form af D-vitamin, man danner i huden, er lidt anderledes, end den man spiser. Det betyder, at den skal aktiveres i nyrerne og i leveren. Nyre- og leversygdomme kan derfor nedsætte evnen til at danne aktivt D-vitamin fra huden.

Anbefalinger om D-vitamin-tilskud

Børn og spædbørn

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn gives 10 mikrogram D-vitamintilskud dagligt fra to uger efter fødslen, til de fylder fire år.

På grund af nye EU-regler blev den ernæringsmæssige sammensætning af modermælkserstatninger ændret i 2020. Det betyder i praksis, at modermælkserstatninger får et lidt højere indhold af D-vitamin, end produkterne har haft tidligere. Sundhedsstyrelsen har på den baggrund revideret anbefalingen om D-vitamintilskud til spædbørn i samarbejde med Fødevarestyrelsen.

For de fleste børn har de nye krav til modermælkserstatninger ingen betydning, og anbefalingen er derfor fortsat, at de skal have et dagligt D-vitamintilskud på 10 µg.
Kun spædbørn, som indtager 800 ml eller mere dagligt af modermælkserstatning med 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml eller mere, skal ikke have D-vitamintilskud.

Ved at give et dagligt tilskud med 10 mikrogram (µg) D-vitamin kan man med sikkerhed forebygge engelsk syge og bløde knogler. Tilskuddet gives i form af D-vitamindråber, direkte i munden eller på en ske sammen med lidt modermælk.

Børn må tidligst få D-vitamin i tabletform fra de er 1 ½ år, og hvis de får en mulitivitaminpille, skal de ikke have ekstra tilskud af D-vitamin.

Børn og voksne

Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn skal fortsætte med D-vitamindråber hver dag, til de fylder 4 år.

Anbefalingen til børn over 4 år og voksne lyder på et tilskud på 10 mikrogram D-vitamin i vinterhalvåret fra oktober til og med april. Man bør undgå at overskride den anbefalede daglige dosis, med mindre man har aftalt andet med sin læge. Den øvre grænse for indtag er 100 mikrogram pr dag.

Personer med mørk hud eller som ikke udsættes for solen

Personer (voksne og børn), der undgår solen eller som ikke opholder sig i solen, går tilsløret og/eller har mørk hud, er i risiko for at udvikle D-vitaminmangel i Danmark. Her anbefales et dagligt D-vitamintilskud på 10 mikrogram (µg) hele året.

Personer med øget risiko for knogleskørhed

Hvis man har øget risiko for knogleskørhed (osteoporose), uanset hvor gammel man er, anbefales et dagligt D-vitamintilskud på 20 mikrogram (µg) kombineret med et calciumtilskud på 1200 milligram.

Ældre

Undersøgelser har vist, at knoglebrud hos ældre, på grund af knogleskørhed, ofte er kombineret med D-vitaminmangel. For at forebygge fald og knoglebrud anbefales ældre lig med eller over 70 år og plejehjemsbeboere et dagligt D-vitamintilskud på 20 mikrogram (µg) kombineret med et calciumtilskud på 800-1000 mg. Dette gælder uanset, om der drikkes mælk eller spises mælkeprodukter.

Hvad øger risikoen for D-vitaminmangel?

I Danmark giver følgende tilstande en øget risiko for D-vitaminmangel:

• Nyresvigt eller leversvigt (inaktivt D-vitamin aktiveres normalt i disse organer).
• Personer (voksne og børn) der undgår solen, eller som ikke opholder sig i solen, går tilsløret og/eller har mørk hud, har risiko for udvikling af D-vitaminmangel i Danmark.
• Kost med lavt eller intet indhold af æg og især fed fisk.
• Stort alkoholforbrug.
• Alderdom forbundet med små mængder ensidig kost og ophold indendørs. Undersøgelser har vist, at knoglebrud hos ældre, på grund af knogleskørhed, ofte er kombineret med D-vitaminmangel.
• Kvinder der har passeret overgangsalderen.

Længere tids brug af en række lægemidler kan også øge risikoen for D-vitaminmangel:

• Kolestyramin-præparater mod forhøjet kolesterol.

Hvad er symptomerne på D-vitaminmangel?

For voksne er symptomerne osteomalaci. Det er en sygdom præget af forstyrrelser i calcium- og fosfor-omsætningen. Sygdommen medfører, at knoglerne ikke mineraliserer (forbener) tilstrækkeligt på grund af nedsat forkalkning af kroppens knoglevæv. Det kan medføre:

• Nedsat knoglestyrke og knoglemængde, der kan medvirke til knogleskørhed.
• Tandforfald.
• Muskelsvækkelse.
• Brud på de kalkfattige, skrøbelige knogler.

Hvis osteomalaci indtræder hos børn, hvor knoglerne ikke er færdigforbenet, kaldes sygdommen engelsk syge eller rachitis. Rachitis betyder rygrad på græsk, og det henviser til, at sygdommen deformerer rygraden. Sygdommen, der er meget sjælden i Danmark, medfører:

• Forsinket udvikling af de knogler, der er i stærk vækst.
• Hos helt unge børn bliver de pladeformede kranieknogler bløde, tynde og pergamentagtige.
• Når barnet begynder at gå, belastes knoglerne med kroppens vægt. Knoglerne bøjer og får en blivende, karakteristisk krumning som kan vise sig ved hjulben eller kalveknæ.

Hvordan behandles D-vitaminmangel?

Underskud af D-vitamin kan afhjælpes ved at tage et tilskud af vitamin D og derudover ved at spise mere fed fisk. Hvis man tager D-vitamin tabletter, så husk at D-vitamin kun kan optages med fedt og derfor skal indtages med et måltid. Sollys vil også give mere D-vitamin. Hvis man i blodprøver har fået påvist mangel på D-vitamin, er der som regel altid behov for kosttilskud.

D- vitaminmangel kan skyldes forskellige tilstande:

• Ved tilstanden osteomalaci på grund af D-vitaminmangel kan lægen vælge at give 20 mikrogram D-vitamintilskud i kombination med calcium.
• Ved knogleskørhed behandles man typisk med en kombination af D-vitamin og kalk.

Er der noget, man skal være opmærksom på ved graviditet?

Gravide anbefales et dagligt tilskud på 10 mikrogram (µg) svarende til den dosis, der er i en multivitaminpille til gravide. Desuden bør gravide, der ikke drikker mælk eller spiser mejeriprodukter, kombinere D-vitamintilskuddet med et calciumtilskud.

Under graviditet kan for høje koncentrationer af D-vitamin hos moderen, for eksempel ved hypercalcæmi (forhøjet calcium i blodet), medføre forsterskader.

Hvad er symptomerne på overdosering af D-vitamin?

Man kan få for meget D-vitamin, selvom det er sjældent. En egentlig forgiftning ses først ved store mængder. Den øverst anbefalede dosis for voksne er 100 mikrogram per dag. Da det ikke kan udelukkes, at der kan være negative effekter selv af en lavere mængde, er der udarbejdet anbefalinger for den maksimale mængde/indhold af vitamin D i kosttilskud.

Meget store doser D-vitamin kan give forhøjet indhold af calcium i blodet. For høj calciumkoncentration i blodet kan desuden give:

• Kvalme.
• Hovedpine.
• Forstoppelse.
• Voldsom overdosering af D-vitamin (100 gange anbefalet daglig dosis) gennem længere tid kan medføre, at calcium udfælder i nyrer og blærer og giver nyresten.
• Forhøjet indhold af calcium hos gravide i blodet kan også give fosterskader i form af misdannelser af hjerte.

Hvornår må man ikke tage D-vitamin?

Man bør ikke tage D-vitamin, hvis man lider af hypercalcæmi (for høj calciumkoncentration i blodet) eller har forhøjet fosfat i blodet, da tilskud af D-vitamin kan forværre tilstanden.
Er man i tvivl om, hvorvidt man skal eller ikke skal tage tilskud af D-vitamin, bør man konsultere sin læge.

D-vitamin og medicin

Får man receptpligtig medicin eller benytter håndkøbsmedicin i en længere periode anbefales det generelt, at man kontakter sin læge eller forhører sig på apoteket med hensyn til vitaminer og eventuelt vitamintilskud.