Fakta om fosfor
- Fosfor er et vigtigt mineral, som indgår i mange af kroppens processer for eksempel i opbygningen af DNA-molekyler og cellemembraner.
- De væsentligste kilder til fosfor er proteinrige fødevarer som kød, æg og bælgfrugter.
- Behovet for fosfor er dækket ved et dagligt indtag på 520 milligram. Det gælder for alle uanset køn.
Hvad er fosfor?
Fosfor, også kaldet fosfat, er et vigtigt mineral, der indgår i mange biologiske processer i kroppen. Fosfor (P) findes overalt i kroppen, mest som den kemiske forbindelse fosfat (PO43-) og indgår i alle kroppens celler og væv.
Totalt indeholder kroppen cirka 800 til 1200 gram fosfor, hvoraf cirka 80 til 85 procent er bundet i skelettet. Musklerne er også rige på fosfor.
Hvad bruger kroppen fosfor til?
Fosfat er et vigtigt mineral med talrige funktioner i kroppen. Fosfor er blandt andet byggesten i DNA- og ATP-molekyler og cellemembraner. Den største koncentration af fosfat sammen med calcium i form af hydroxyapatitkrystaller findes dog i skelettet. Det er cirka 85% af den totale mængde fosfat, der findes her, hvorimod kun ca. 1% findes i plasma.
Fosfor indgår i mange forskellige systemer i kroppen. Kroppens energiform, ATP (adenosintrifosfat), består foruden stoffet adenosin af tre fosfor-bindinger, som er meget energirige, når de indgår i kemiske processer. Vores arvemateriale, DNA, er opbygget af blandt andet fosfat-bindinger. Det bruges af kroppen til at nedbryde sukker (glukose) til energi og indgår i cellemembraner som fedtsyre.
Endeligt indgår fosfor sammen med calcium i opbygningen af knoglemasse. Samtidig indtagelse af vitamin D øger desuden optagelsen af fosfor og calcium i knoglerne.
Hvor findes fosfor i kosten?
Fosfor findes i alle fødevarer, da fosfor er bundet til protein. Den største mængde findes i proteinrige fødevarer, inklusive kød, fisk, æg, mælkeprodukter, bælgfrugter, fuldkornsprodukter, nødder og frø. Fosfor er modsat mange andre mineraler ikke tilsat til vitamin-og mineraltabletter.
Fosfor-forbindelser som tilsætningsstoffer
I fødevareindustrien bruges uorganiske fosfor-forbindelser som tilsætningsstoffer, der kan forbedre holdbarhed, smag og konsistens. De er uden ernæringsmæssig værdi, og de kan bidrage med en stor del af det daglige fosfatindtag. Der er tale om tilsætningsstofferne E338, E339, E340, E341, E343, E450, E451 og E452.
Hvor meget fosfor må man tage?
Behovet for fosfor er dækket ved et indtag på 520 milligram pr dag for både mænd og kvinder.
Hvad er symptomerne på fosformangel?
Mangel på fosfor er sjælden og optagelsen af fosfor fra maden i tarmsystemet er normalt god og effektiv. Symptomer på fosformangel er muskelsvaghed, da kroppens energiform, ATP, er nødvendig i sammentrækningen af muskler. Der kan forekomme nedsat appetit samt ildebefindende. Der er også øget risiko for nedsat dannelse af normal knoglemasse og afkalkning af knoglerne. Andre konsekvenser af mangel på fosfor er problemer med nervesystemet og nyrefunktion.
Hvad øger risikoen for fosformangel?
Fosformangel er sjælden, da nyrerne tilbageholder fosfor, når der er mangel på stoffet i kroppen. På den måde udskilles der mindre fosfor med urinen, hvis fosforindtaget via kosten i en periode er lavt. Langvarig diarré og underernæring kan medvirke til mangel på fosfor. Fosfatmangel hedder hypofosfatæmi.
D-vitamin er en vigtig komponent i optagelse og udskillelse af fosfor. Der er øget risiko for mangel på fosfor ved stort alkoholforbrug, meget ensidige kostvaner og intravenøs ernæring uden tilsat fosfor.
Fosformangel er set hos for tidligt fødte spædbørn. I situationer hvor tarmsystemet er dårligt til at optage næringsstoffer fra kosten, kan man også få fosformangel. Desuden kan det opstå ved et for stort indtag af aluminiumhydroxid (Al3OH2), som blandt andet findes i midler mod for meget mavesyre. Aluminiumhydroxid binder fosfor fra kosten og forhindrer dermed optagelsen af stoffet i kroppen.
Hvordan behandles fosformangel?
Mangel på fosfat i svær grad behandles almindeligvis på sygehuset med intravenøs tilskud af fosfor. Lette tilfælde kan behandles ved at drikke mælk, der har et højt indhold af fosfor. Det er dog altid noget, der bør drøftes med lægen.
Hvad er symptomerne på overdosering af fosfor?
Der er risiko for overdosering af fosfor, når der indtages mere end 1400 milligram per dag. Et højt indtag af fosfat kan være skadeligt. Efter indtag af fosfat stiger blodets indhold af fosfat hurtigt, hvor det binder sig til calcium. Overdosering med fosfor er sjælden, da nyrerne regulerer indholdet, så den overskydende mængde udskilles med urinen. Især patienter med nedsat nyrefunktion er i risiko herfor, men også hos den almene befolkning er et højt fosfatniveau forbundet med en øget sygelighed. Akut forhøjet fosforindhold i plasma kan medføre forhøjet calcium i blodet, hvilket kan være farligt. Et symptom på dette er kramper.
Fosfor og medicin
Ved indtagelse af aluminiumhydroxid (Al3OH2), som blandt andet findes i medicin mod for meget mavesyre), kan man risikere at udvikle fosformangel. Aluminiumhydroxid binder fosfor fra kosten og forhindrer dermed optagelsen af stoffet i kroppen.
Får man receptpligtig medicin eller benytter håndkøbsmedicin i en længere periode anbefales det generelt, at man kontakter sin læge eller forhører sig på apoteket.