Fakta om selen
- Selen er en antioxidant, der beskytter kroppens celler og styrker immunforsvaret.
- Selen findes blandt andet i fisk, skaldyr, lever, æg, mælk og ost.
- Den anbefalede daglige dosis er 75 mikrogram for mænd og 90 mikrogram for kvinder.
Hvad er selen?
Hvor vitaminer er molekyler sammensat af et større eller mindre antal atomer forbundet med hinanden, er selen et grundstof, det vil sige et enkelt atom.
I kemiens verden er selen i familie med svovl og kan derfor erstatte svovls placering i mange proteinstoffer. Netop den kost, hvor selen har erstattet svovls plads, såkaldt organisk selen, er den selenform, der optages bedst i kroppen.
Hvad bruger kroppen selen til?
Selen findes i alt væv i kroppen. Selens primære funktion er som såkaldt co-faktor, det vil sige hjælpestof, når kroppen har brug for en antioxidant-effekt. Desuden har man fundet ud af, at selen også er indbygget i et andet enzym, der fremmer dannelsen af det vigtige hormon trijodthyronin, som dannes i skjoldbruskkirtlen. Trijodthyronin medvirker til et normalt stofskifte.
Læs mere: Antioxidanter og frie radikaler
Andre effekter knytter sig til immunforsvaret, hvor undersøgelser indikerer, at selen kan virke som antioxidant, der beskytter cellerne mod ødelæggelse. Mangel på selen har betydning for udvikling af hjertesygdom og kræft. I en stor amerikansk undersøgelse så man for eksempel færre tilfælde af kræft i gruppen, som fik tilskud af selen. Effekten er dog ikke afklaret, og effekten var kun hos de personer der i forvejen havde en lav indtagelse. Samlet tyder det på at den forskning der har været om selen og kræft har vist, at både for lidt og for meget selen kan være skadeligt.
Selen findes i alle kroppens celler og i hele kroppen findes sammenlagt 10 til 15 milligram selen. Kroppens muskelmasse indeholder sammenlagt halvdelen af kroppens selen. Koncentrationen af selen er højest i lever og nyre. Indtager man store mængder selen, lagres overskuddet da også især i lever og nyre.
Hvor findes selen i kosten?
Følgende fødevarer er gode kilder til selen.
- Fisk og skaldyr, herunder særligt torskerogn
- Lever
- Nyrer
- Æg
- Mælk
- Ost
- Boghvedegryn
- Hvide bønner
- Hvedeklid
- Champignon
Optagelsen (tilgængelighed) af selen fra fødevarer er generelt god. Der findes også selen i afgrøder, der er importeret men indholdet varierer meget, da mængden af selen i afgrøder (korn og grøntsager) afhænger af jordbundens indhold af selen.
Den danske jordbund er relativt fattig på selen. I Danmark og generelt i Norden, er indholdet af selen lavt i korn og grøntsager. I Finland beriges gødning med selen og i andre lande beriges fodret til dyr med selen.
Hvede dyrket i USA har et højt indhold af selen. Indholdet i mælk fra køer afhænger af det foder, koen har fået.
Hvem er i risiko for at få for lidt selen gennem kosten?
Personer, der spiser mange afgrøder fra områder hvor indholdet af selen er lavt i jordbunden. Det gælder for eksempel veganer og personer, der begrænser deres indtag af kød. Som veganer kan det være nødvendigt at supplere med et kosttilskud.
Hvor meget selen anbefales man at tage?
Den anbefalede daglige dosis er 75 mikrogram (milliontedele gram) for mænd og 90 mikrogram for kvinder. Gravide og ammende anbefales et indtag på henholdsvis 90 og 85 mikrogram per dag.
Hvad er symptomerne på selenmangel?
Gennemsnitsindtagelsen af selen varierer fra 20-88 mikrogram pr dag. De danske kvinder får i gennemsnit 44 mikrogram selen pr. dag og danske mænd i gennemsnit 57 mikrogram pr dag. Behovet for selen er ikke med sikkerhed fastslået. Tegn på selenmangel ses kun ved indtag på 10 mikrogram dagligt eller derunder. Det svarer til ca. 13% af den anbefalede daglige dosis for kvinder.
Der er dog aldrig set symptomer på selenmangel ved dagligt indtag på 20 mikrogram per dag eller derover (det vil sige under halvdelen af den anbefalede dosis for kvinder).
Sjældne mangelsygdomme
Der er tre kendte sygdomme/syndromer forbundet med selenmangel (under 20 mikrogram per dag).
I visse dele af Kina hvor jorden er fattig på selen, ses den sjældne Keshans sygdom hos børn og kvinder i den fødedygtige alder. Keshans sygdom medfører sygdom i hjertemuskulaturen. Sygdommen forekommer ikke mere i Kina, efter at man er begyndt at give selentilskud. Keshans sygdom kan også ses hos personer, der får intravenøs ernæring uden selen.
Kashin-Becks sygdom (endemisk osteoartropati), der skyldes en kombination af jod- og selen-mangel, er en sygdom, der medfører misdannelse af leddene og deres nærliggende knogledele. Denne sygdom er også set i Kina.
Den tredje sygdom er Kretinisme, en stofskiftesygdom, der skyldes mangel på jod men også selen. Det er fx beskrevet i visse dele af Afrika.
Man har lavet forsøg med grise og kyllinger, hvor selenmangel gav leverskade, muskel- og ledforandringer. Symptomerne her afhænger dog af dyrearten og ses som regel i kombination med E-vitamin-mangel.
De to sidstnævnte sygdomme, menes dog kun at kunne udvikle sig, hvis man samtidigt er udsat for virusinfektion, svampegifte eller mangel på andre mineraler. Disse to sygdomme er aldrig set i den vestlige verden.
I de sidste år er der kommet voksende belæg for, at et lavt indtag af selen kan være medvirkende til kræftudvikling. Det er dog ikke afklaret, om større doser kosttilskud af selen kan nedsætte risikoen for kræft. Store doser fra kosttilskud kan også have negative effekter.
Hvordan behandles selenmangel?
Selenmangel behandles med kosttilskud, der indeholder selen.
Hvad er symptomerne på overdosering af selen?
Hvis man tager for meget selen, kan det give metalsmag i munden og hvidløgsduftende ånde.
Selenforgiftning ses normalt kun ved indtagelse af doser svarende til 255 mikrogram fra kosttilskud, og kan ved daglige høje doser i løbet af nogle uger give en række alvorlige symptomer som
- træthed
- hvidløgsånde
- rødme og irritation af huden
- neglefortykkelse
- føleforstyrrelser i arme og ben
- hårtab
- smerter ved hjertet
- nerve- og leverskader
Formforandringer af neglene er set ved indtagelse af 900 milligram (tusindedel gram) per dag. Det svarer til 36 gange den anbefalede daglige dosis for kvinder.
Selen og medicin
Får man receptpligtig medicin eller benytter håndkøbsmedicin i en længere periode anbefales det generelt, at man kontakter sin læge eller forhører sig på apoteket med hensyn til vitaminer og mineraler og eventuelt tilskud.