Brevkasse

Spørgsmål og lægefaglige svar om alkohol 


Spørgsmål   Afhængighed og misbrug

Spørgsmål: Røget hash under graviditet, kan det have skadet barnet?

Kære Netdoktor

Vi har for nyligt fundet ud af, at min kæreste er gravid, hvilket er stort og fantastisk! Min kæreste og jeg har røget lidt hash før vi kendte til graviditeten, men er dog ikke afhængige. Hun er otte uger henne og vi ryger selvfølgelig ikke mere, heller ikke smøger! Det er vores første barn.

Mit spørgsmål er: Kan det have påvirket barnet? Og nu når vi selvfølgelig holder os helt fra det, kan en eventuel skade nå at blive "rettet op"? Vi er lidt bekymrede, men ønsker dette barn meget.

Med venlig hilsen

En Spørger

Svar:

Kære Spørger

Tak for din mail og tillykke med det kommende forældreskab.

Rygning af cannabis er generelt en dårlig ide - naturligvis specielt under graviditet. Det, som kaldes organogenesen, hvilket betyder den grundliggende udvikling af organerne udfra æg- og sædcellen , sker groft sagt indenfor de første 12 uger efter befrugtningen, hvilket gør denne periode til en for fosteret meget sårbar periode. Dette illustreres blandt andet i, at det er i den periode, at langt de fleste spontane aborter indtræffer, og hvis der sker en fejludvikling her, vil det ofte have store konsekvenser for barnet.

Som svar på dit spørgsmål må jeg sige: Det er endog meget svært at udtale sig om. Jeg vil dog tro, at hvis I kun har røget en lille smule, så er risikoen nok begrænset, men det er naturligvis bydende, at I ikke ryger mere - heller ikke cigaretter! På spørgsmålet om, hvorvidt en skade kan rettes op, så er svaret både af- og bekræftende. Man ved eksempelvis, at rygere føder mindre børn og det kan tænkes, at jeres foster er lidt mindre end det ville have været, hvis ikke din kæreste havde røget, men når nu der er godt 30 uger tilbage af graviditeten, så kan fostret muligvis nå, at "vokse sig til" - altså indhente den vækst, som barnet var bagud.

Omvendt er det, hvis rygningen har medført en misdannelse af et organ; så kan tiden ikke kompensere for misdannelsen. Jeg vurderer dog, at risikoen for blivende skade, er forholdsvis begrænset.

Held og lykke med den fortsatte graviditet og det kommende forældreskab.

Med venlig hilsen

Hans Mørch

Speciallæge i psykiatri


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Jeg har tidligere taget stoffer og haft et alkoholmisbrug- kan det være årsagen til min dårlige hukommelse?

2027-12-20 | 00:00

Hvor længe kan alkohol spores ved en CDT test?

2024-08-27 | 17:22

Jeg ryger hash istedet for at drikke alkohol. Er det mere skadeligt?

2021-11-20 | 00:00

Jeg kaster op ved mindste indtagelse af alkohol. Hvad kan jeg gøre?

2021-11-20 | 00:00

Druk er ikke ufarligt

2020-10-11 | 14:30

Jeg er energiforladt, når jeg ikke længere drikker?

2019-06-15 | 09:23

Hvordan kontrollerer jeg mit alkoholindtag

2018-04-8 | 20:16

Har jeg et alkohol-problem?

2017-12-2 | 01:07

Røget hash under graviditet, kan det have skadet barnet?

2015-03-10 | 00:00

Kan jeg være allergisk overfor alkohol?

2014-08-5 | 00:00

Jeg får black-outs, når jeg drikker mig fuld

2012-04-18 | 00:00

Kan nogen have puttet stoffer i min drink?

2011-05-13 | 00:00

Må jeg drikke alkohol med hepatitis C?

2009-04-14 | 00:00

Smertestillende piller - hvor mange er for mange?

2006-09-26 | 00:00

Hvordan kommer jeg ud af Kodimagnyl-misbrug?

2006-05-25 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.