Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Ordbog | Alkohol

Antabus

Antabus er et middel mod alkoholmisbrug, som fungerer ved at hæmme det protein der normalt nedbryder alkoholen og dermed fremkalde ubehagelige symptomer såsom hovedpine og kvalme.


Opdateret: 2. September 2020

Hvad er antabus?

Antabus er et præparat mod alkoholmisbrug. Antabus kommer som brusetabletter og virker i 7-14 dage.Det tilbydes til patienter som har et ønske om afholdenhed fra alkohol, men altid i kombination med psykosocial behandling. Psykosocial behandling kan indebære samtaler med en psykolog eller henvisning til et behandlingssted.

Hvordan virker antabus?

Det virksomme stof i antabus hedder disulfiram. Disulfiram virker ved at hæmme enzymet aldehyddehydrogenase, som normalt nedbryder alkohol i leveren.Indtager man alkohol mens man er i behandling med antabus, stiger koncentrationen af et mellemprodukt, acetaldehyd, i en sådan grad, at man får en akut forgiftning med dette. Alt efter hvor meget alkohol man har indtaget, vil denne forgiftning give nogle ubehagelige symptomer, såsom rødmen, kvalme, hovedpine og opkast. Denne virkning indtræder i løbet af 5-10 minutter.

Hvilke bivirkninger har antabus?

Antabus kan udover ovennævnte forårsage nogle “almindelige” (over 10% af patienter oplever disse) neurologiske bivirkninger. Dette kan være depression, mani og søvnighed, men disse indtræder typisk kun ved behandling over længere tid (måneder) og er reversible (går væk) , når man stopper behandlingen.Sjældnere bivirkninger indebærer seksuelle forstyrrelser, hypersensitivitet og meget sjældent ses mere alvorlige neurologiske bivirkninger i form af psykose eller neuropati (nervesmerter).

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.