Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Ældre

Sundhedsreformen: Hvad er kronikerpakker, og hvad betyder de for dig?

I den nye sundhedsreform indgår de såkaldte kronikerpakker, som skal sikre udredning og behandling i et sammenhængende forløb. Bliv klogere på pakkerne her.


Offentliggjort: 20. November 2024

Regeringen og et flertal i folketinget præsenterede d. 15. november en ny sundhedsreform. Et af tiltagene i reformen er de såkaldte kronikerpakker, der skal sætte fokus på personer, der lever med kroniske sygdomme. Det skal sikre patienterne ret til en samlet pakke med

sundhedsindsatser, der er tilpasset den enkelte.

Minder om kræftpakkerne

Kronikerpakkerne minder om kræftpakkerne og indebærer, at personen med kroniske sygdomme får ret til bestemte sundhedsindsatser og en personlig behandlingsplan med klare frister. Personens egen læge skal være tovholder, og formålet er at sikre et mere sammenhængende forløb.

KOL og lændesmerter først

Kronikerpakkerne udrulles i etaper, og først på programmet er KOL og lænderyg-smerter, som efter planen gøres til virkelighed i 2027. I 2028 kommer turen til diabetes, efterfulgt af hjertesygdomme i 2029 og til sidst kompleks multisygdom i 2031.

Demens og slidgigt er endnu ikke en del af kronikerpakkerne

Demens, som omkring 96.000 danskere lever med, er endnu ikke en del af kronikerpakkerne. Dog lyder aftalen på, at “aftalepartierne er også enige om at prioritere en række indsatser for mennesker med demens bl.a. for at sikre hurtigere udredning”.

Der er desuden lagt op til en indsats for mennesker med slidgigt.

 

Kort om sundhedsreformen

Hvorfor kommer der en sundhedsreform?

Der er udsigt til, at der kommer flere ældre og flere personer med kroniske sygdomme, som har behov for pleje og behandling. Især i udkantsområderne er der lægemangel og det betyder, at der er ulige adgang til sundhedsydelser.

Korte highlights

  • Region Hovedstaden og Region Sjælland lægges sammen til én stor region ved navn Region Østdanmark.
  • Antallet af praktiserende læger skal efter planen stige fra nuværende 3.500 til 5.000 i 2035.
  • Der oprettes 17 sundhedsråd, hvor regioner og kommuner i samarbejde skal skabe et stærkere sundhedsvæsen tæt på borgerne.
  • Der indføres kronikerpakker til personer med bl.a. KOL, lænderyg-smerter og diabetes, startende fra 2027.

Kilde: Aftale om sundhedsreform 2024, DR.dk, Videnscenter for Demens

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.