Rindende øjne og løbende næser er tegn på forår og sommer hos omkring en million danskere. Pollenallergi, der er årsag til disse symptomer, er den mest udbredte allergi i Vesten, og den generer hvert år millioner af mennesker fra starten af foråret og frem til efteråret.
Når det er så udbredt, kan der let opstå misforståelser og myter både blandt folk, der lider af pollenallergi, og blandt folk der ikke gør. Vi har allieret os med Betina Hjorth, som er rådgivningschef hos Astma-Allergi Danmark, for at få helt styr på pollenallergiens myter og fakta.
Læs mere: Når næsen løber af allergi og høfeber
1) Klimaforandringer gør pollenallergi værre.
Både og!
Ifølge Betina Hjorth fra Astma-Allergi Danmark er dette en sandhed med modifikationer. Hun peger på, at symptomerne og intensiteten af dem sandsynligvis vil være de samme, klimaforandringer eller ej. Klimaforandringerne har dog noget at sige i forhold til længden af pollensæsonen.
- Pollensæsonen bliver længere på grund af klimaforandringerne. Både fordi den starter tidligere på grund af de milde vintre, men også fordi der kan komme nye planter til, der kan få rodfæstet sig og forlænge sæsonen, siger hun.
Læs mere: Høfeber eller snue - hvad stiller jeg op?
2) Regn vasker pollen væk.
Fakta!
Det er rigtigt, at regn kan vaske pollen væk. Regnen gør nemlig pollen tungere, så den ikke kan sprede sig, og derfor bliver den mindre generende. Betina Hjorth understreger dog, at der skal være tale om let regn, før det gælder, og at regnen ikke altid vasker luften helt ren. Man kan altså godt få symptomer, selvom der lige har været en let byge.
Hvis det er tung regn, eksempelvis i forbindelse med skybrud eller torden, vil pollenkornene nemlig blive slået i stykker, blive mindre og lettere og dermed kunne sprede sig endnu længere.
3) Pollentallet er højere på landet end i byerne.
Myte!
Man kan ikke sige, at pollentallet er højere på landet end i byerne, for det handler meget om den lokale vegetation. Har man for eksempel en høj koncentration af birketræer et sted, vil tallet for birkepollen naturligvis være højere end et sted med en mindre koncentration af birketræer - uafhængigt af om det er på landet eller i byen.
Er man pollenallergiker, anbefaler Betina Hjorth, at man bruger pollen-målingerne til at finde ud af, hvor i sæsonen, vi befinder os, og at man skeler til beplantningen i det område, man bor i.
4) Pollenallergi starter hos børn.
Både og!
Det er sjældent, at små børn har allergi for pollen, og typisk starter det først i teenageårene. Det er dog meget forskelligt, hvornår pollenallergien starter, så Betina Hjorth udelukker ikke, at man kan debutere med pollenallergi både som lille barn og som voksen.
5) Høfeber giver feber.
Myte!
At høfeber eller pollenallergi skulle få kropstemperaturen til at stige er en myte, som Astma-Allergi Danmark ind imellem støder på. Men det er altså ikke korrekt, siger Betina Hjorth.
Symptomerne på pollenallergi kan dog godt minde lidt om symptomerne på andre sygdomme, som for eksempel forkølelse og influenza. Her anbefaler hun, at man holder øje med farven på snottet i næsen. Er det klart og let flydende, er det med høj sandsynlighed allergi, men bliver det tykt og gult, er det tegn på anden sygdom. Under alle omstændigheder bør man kontakte lægen, så man kan drøfte behandling for symptomerne.
6) Man skal vente lidt med at begynde behandlingen, så man ikke vænner kroppen til den.
Myte!
Ifølge rådgivningschefen hos Astma-Allergi Danmark tror mange fejlagtigt, at det kan være en god idé at udsætte allergibehandling lidt, så man ikke får vænnet kroppen for meget til den. Det er dog en myte og faktisk en lidt skadelig en af slagsen.
- Hvis man ikke behandler sine allergisymptomer og ikke tager dem alvorligt, så man har en konstant stoppet næse, som man ikke kan trække vejret igennem, og så åbner man jo munden. På den måde trækker vi alt det, vi ikke kan tåle ned i vores lunger i stedet for, og så kommer den allergiske reaktion i form af astmalignende symptomer i stedet for, at den kommer som høfeber i næsen, siger Betina Hjorth.
Hun anbefaler i stedet, at man starter lokalbehandling i øjne og næse med antihistaminer, så snart man mærker symptomerne.
Den stoppede næse kan også behandles med binyrebarkhormon. Det kan for nogen være fordelagtigt at starte behandlingen med binyrebarkhormon, allerede når Astma-Allergi Danmark melder ud, at sæsonen for den pollentype, man er overfølsom over for, er ved at gå i gang. Virkningen af binyrebarkhormon kan nemlig godt lade vente lidt på sig.
Nogle mennesker kan også have brug for forebyggende astmabehandling. Betina Hjorth anbefaler, at man under alle omstændigheder drøfter sine symptomer med sin læge, så man kan få den rette behandling.