Skuldersmerter: Hvad kan det være?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg har ondt i overarmen ca 5 cm over albue( begge) , og op mod skulderen.

Det er svært at tage tøj på, som skal over hovedet. Og i går efter arbejde, fik jeg så ondt og det gik op i skulder og hals og ned i skulderbladet på ventre side og ikke i højre side.

Jeg kunne ikke sove for smerter, så jeg tog ipren og pamol, så nu er det ikke så slemt. Jeg prøvede også lidt forskellige øvelser , for at se om det ville hjælpe mig.

Da jeg prøvede solen med armene, var det som om at der manglede en tak i tandhjulet i min skulder. Begge skulder.

Hvad tror du det er? Og hvad kan jeg gøre? Jeg arbejder i et stor køkken vi laver mad til 2000 om dagen.

Med venlig hilsen en spørger

Pige/kvinde, 53 år, 173 cm, 80 Kg

Annonce (læs videre nedenfor)

Svar

Kære spørger

Det lyder som en overbelastningstilstand hvor der er opstået en irritationstilstand hvor dine muskler hæfter og samtidig får jeg en fornemmelse af at du også kunne have en hævet(inflammeret) slimsæk i skulderen.

Jeg synes du skal kontakte din læge. Hvis din læge ikke lige kan stille diagnosen kan du evt få en ultralyds skanning. På denne vil man kunne se om der er tale om irritation (inflammation).

Behandlingen er så under alle omstændigheder Fysioterapi samt undgå/ændre de bevægelser der har fremkaldt tilstanden.

I forbindelse med ultralyds skanningen vil du evt blive tilbud at få en blokade (indsprøjtning af binyrebarkhormon). Dette vi kunne dæmpe irritationstilstanden/mindske smerterne så du nemmere kan komme i gang med fysioterapi/øvelser. Blokaden kan ikke stå alene som forklaring.

Det er vigtigt du kommer i gang nu, da disse tilstande ellers kan risikere at blive langvarige.

Mvh

Hans Gad

Speciallæge i Ortopædkirurgi.

Sidst opdateret: 16.02.2018