Annonce

Blod i sæden - skal jeg være bekymret?

Spørgsmål

Hej Netdoktor

Jeg er lidt nervøs da jeg nu i langt tid har haft blod i min sæd. Der kommer mere blod en sæd ud når jeg har udløsning.

Jeg har været til undersøgelse på sygehuset hvor jeg blev undersøgt i endetarmen og blev scannet uden af der var noget af se ud over forkalkning. Jeg fik så noget penicillin, men det har ikke fjernet det.

Nu er så mit spørgsmål om jeg skal bede om flere undersøgelser eller bare prøve at vende mig til af have blod i sæden når jeg har udløsning ?

mvh En Spørger

Dreng/mand, 55 år, 172 cm, 81 Kg

Annonce (læs videre nedenfor)

Svar

Køre Spørger

Blod i sæden har meget sjældent nogen klar årsag.

Man undersøger typisk folk for at udelukke behandlingskrævende sygdom, som f.eks. prostatakræft eller infektion og det er det der er gjort på sygehuset.

Når man ikke finder noget behandlingskrævende gør man typisk ikke mere ved det. De forkalkninger du nævner, kan være forkalkninger i prostatakirtlen, det får nogle mænd og det betyder som regel ikke noget, men det kan medvirke til blodet da sædblæren tømmer sig igennem prostatakirtlen og små forkalkninger er hårde og kan give ganske små rifter.

Samlet set er der ikke grund til bekymring.

Vh

Nanna Franck

Speciallæge i Urologi

Sidst opdateret: 16.03.2021

Annonce