Jeg bekymrer mig meget og føler mig overvåget. Er det normalt?

Spørgsmål:

Kære Netdoktor

Jeg er 14 år og har i omkring to-tre år, haft en forestilling om, at der er nogen, der overvåger mig. Det har egentlig aldrig rigtigt været et stort problem for mig, men grunden til, at jeg skriver til dig nu er, at jeg vil finde ud af, om jeg bare kan fortsætte som jeg hidtil har gjort (at fortælle mig selv "nej det er ikke rigtigt, det du forestiller dig") eller, om jeg skal søge hjælp. Jeg vil helst undgå det sidste, da min familie ikke aner noget om det her, og jeg har ikke i sinde at fortælle dem det.

Jeg har ikke haft vrangforestillinger, hvor jeg direkte har kunne se noget foran mig, men jeg har oplevet, at mit sind laver tricks, og får mig til at se en skygge eller noget som ikke er der. Når jeg ser en skygge ignorer jeg den altid, selvom det er svært, og det kan godt gøre følelsen af at blive overvåget værre.

Min dagligdag fungerer normalt; jeg går i skole, kommer hjem, laver lektier og ser fjernsyn. Sådan fungerer det som sagt normalt, men NOGENGANGE - IKKE ALTID - får jeg følelsen af, at nogen overvåger mig. Det er mest om natten eller når det er mørkt.

Når jeg får tanken, at nogen overvåger mig, og jeg ligger med min dyne, trækker jeg den op over hovedet, indtil jeg har fortalt mig selv nok gange, at det ikke er rigtigt. Lige siden jeg var barn har jeg sovet med dynen over hovedet, men jeg kan ikke huske, at jeg også havde fornemmelsen af at blive overvåget, da jeg var lille.

Faktisk har jeg ikke den store ide om, hvornår det startede. Da min familie og jeg flyttede for nogle år siden blev det bedre, og jeg holdt fast i at "De" ikke var fulgt efter mig. Dette kunne jeg overbevise mig selv om i et halvt års tid, men så kom følelsen af at nogle overvågede mig tilbage.

I perioden fra jeg var syv til ti år, havde jeg tilbagevendende mareridt om, at jeg blev jagtet af noget jeg ikke kunne se, og mine hunde og bedstemor var onde og ville dræbe mig. Andre gange drømte jeg, at jeg blev jagtet rundt på vejen, og jeg løb og løb for at komme væk og finde gemmesteder.

Når jeg fik følelsen af at nogle overvågede mig i mit gamle hus, var det for det meste når jeg kiggede ud i haven og det var mørkt. Så gemte jeg mig bagved en dør.

Jeg kan også godt have det sådan, at hvis jeg ikke har trukket gardinet for inden det bliver mørkt, kan jeg godt føle at nogen kigger på mig. Jeg har aldrig de tanker, når det er lyst udenfor.

Mine “symptomer” er: At jeg er bange for hvad der er inde i mørket. At jeg er bekymret for, om nogle kan læse mine tanker. Jeg kan godt nogen gange føle, at mine nærmeste venner manipulerer mig og vil mig ondt. Jeg føler mig overvåget, selv om jeg tit kan "dysse mig selv ned". Jeg synes jeg har tankemylder. Jeg kan have svært ved at koncentrere mig. Jeg dagdrømmer alt for meget og er bange for at begå fejl og bange for at tage ledelsen i så fald at jeg laver en fejl.

Hvad er det der sker? Er det bare helt normalt?

Med venlig hilsen

En Spørger

Svar:

Kære Spørger

Tak for din mail, i hvilken du fortæller om dine tanker om, at nogen overvåger dig og fornemmelsen af skygger med videre.

Jeg bemærker, at du oplyser, at du er 14 år, og du skal vide, at det er ganske hyppigt, at børn har en slags magiske/overlødige tanker om, at der ligger en trold under sengen, at man ikke må træde på sprækkerne mellem fliserne på fortovet, at man skal nå over forovergangen inden lyset skifter med videre - det er normalt og for de flestes vedkommende aftager eller forsvinder det med alderen - og for andre er det ligesom om, at det "sætter sig fast" og bliver til det, vi kalder tvangstanker og tvangshandlinger

Du fortæller, at du har haft disse tanker i nogle år, men jeg kan ikke rigtigt se ud fra det, du skriver, om det bliver bedre eller værre. Men hvorom alting er, så er det nok nogle af de for barndommen normale tanker, der for dit vedkommende strækker sig ind i teenagealderen.

Hvad kan du så gøre? Jeg synes, at du skal tage kampen op. Du skal finde et mantra som giver mening for dig, og som er let at huske - det kunne eksempelvis være: "Det er bare tanker. Jeg kan ikke deale med dem nu. Jeg gør det senere".

Det mantra gentager du for dig selv, hver gang tankerne kommer, og umiddelbart efter at du har sagt mantraet et par gange, skal du aflede din opmærksomhed fra tankerne ved at gøre et eller andet, som optager dig, for eksempel hør noget musik, drik et glas vand, lav ti sit-ups, tjek facebook på telefonen, send en sms til en veninde eller noget lignende.

Det kan naturligvis være svært at gøre, hvis du ligger i sengen og skal sove. Så skal du prøve at lave en mindfulness-øvelse hvorved du tømmer dit hoved for de mange tanker, og kun tænker på en ting, for eksempel åndedrættet. Du kan læse mere om mindfulness her og undersøg youtube for instruktioner/øvelser.

Så skal du indføre "bekymringstid". Når du messer dit mantra om at tage dig af tankerne senere, så skal du sætte dette "senere" i system. Dette kan du gøre ved, at du vælger et eller to tidspunkter på dagen, hvor du i 15-20 minutter må bekymre dig alt det, du vil om at være overvåget, om skyggen med videre - men når tiden så er gået, så skal du rejse dig op og sige: "Så, nu er bekymringstiden slut, og nu skal jeg ikke bekymre mig mere" og så give dig til at lave et eller andet, der får dine tanker på andre veje.

Vælg eksempelvis tidsrummet mellem kl 19 og 20 om aftenen, og hvis det ikke er nok, så tag fem minutter i spisefrikvarteret på skolen hvor du går for dig selv (for eksempel på toilettet) og tager fem minutters bekymringstid.

Husk så i øvrigt på, at tanker er kun tanker, og ikke sandheder. Når du tænker, at nogen måske overvåger dig, så er det jo kun en tanke, og ikke en sandhed… og tankerne er jo ikke farlige, men tænk på, at du skal tage kontrol over tankerne for at de ikke tager kontrol over dig.

Held og lykke med øvelserne.

Med venlig hilsen

Hans Mørch Speciallæge i psykiatri.

Sidst opdateret: 17.11.2016