Annonce

OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Kan Atkins kuren skade på længere sigt?

Spørgsmål:

Kære NetDoktor,

Jeg har læst om en del variatoner af en kostplan der omhandler et meget lavt indtag af kulhydrater (ala Dr. Atkins diet).

Diæterne tiltaler mig, da jeg har nemmere ved at holde mig helt fra sukker end helt fra fedt, og samtidig har erfaret den kan være kolesterol-sænkende. Pt. afholder jeg mig også fra meget fedt, selvom det "burde" være lovligt i disse diæter. Jeg har været på denne plan i en uge og tabt ca. 5 kilo, men er bange for, at en diæt kun bestående af kød, fisk og kylhydratfattige grøntsager kan skade på anden vis.

Mit mål er at tabe mig 10 kilo for at nå ned på BMI 24, (hvoraf 5 er røget nu), kunne bibeholde denne vægt og samtidig leve sundt.

Kan jeg fortsætte med denne diæt til mit vægtab er opnået, og så begynde at indtage en smule flere kulhydrater, eller er denne diæt ikke at anbefale?

Hilsen H.

Svar:

Kære H,

Det er svært ligefrem at anbefale Atkins kuren, da vi ikke ved, om der er noget skadeligt ved den, sålænge man taber sig.

Kurens hovedindhold er at spise en meget fed og proteinrig kost, og stort set ingen kulhydrater (mindre end 30 gram om dagen). Der er flere grunde til, at man taber sig, men primært tilskrives det kurens høje proteinindhold, som virker særdeles mættende. Så længe man taber sig ser kolesterolværdier og andre risikofaktorer pæne ud, men så snart vægttabet stopper, ser der mere sort ud. Umiddelbart ser det ud til, at det er sundere at følge en moderat kulhydratrig og meget proteinrig kost med et lavt fedtindhold.

Da vi ikke ved så meget om det, må du selv vurdere, om du vil løbe en evt. risiko.

Med venlig hilsen

Arne Astrup,

læge og ernæringsekspert

Sidst opdateret: 19.11.2003




Annonce