Brevkasse

Spørgsmål   Overvægt og vægttab

Spørgsmål: Hvornår opererer man for overvægt?

Hej Netdoktor

Jeg har virkelig mange gange prøvet at tabe mig, og jeg er bare ikke kommet nogle af vejene, jeg har bla. været i et forløb på 2,5 måneder i julemærkehjemmet hvor jeg tabte mig 15 kilo. Men jeg har taget det dobbelte på igen siden da. Nu vejer jeg 130 kilo.

Jeg motionerer dagligt i fitness men jeg kommer ingen vejene. Jeg ville hører om en operation er den mulighed jeg skal tænke på?? Og hvilke konsekvenser det kan have på mig efterfølgende??

Mange tak, på forhånd!

Mvh En spørger

Svar:

Kære spørger

Der findes flere typer af operationer for svær overvægt, men fælles for dem er, at de ikke er ufarlige. Ca. 10 % medfører komplikationer, mens dødeligheden er under 1 %.

En operation kan komme på tale, hvis BMI er større end 35 kg/m2, og der samtidig forekommer enten diabetes type 2, eller forhøjet blodtryk, graviditetsønske eller slidgigt i hofte, knæ eller ankler, der ikke kan behandles på anden måde.

Hvis BMI er større end 40 kg/m2 og der foreligger hjertekar-sygdom, forhøjet blodtryk, invaliderende fedme eller specielle psykiske eller sociale forhold, kan operation ligeledes overvejes ved en individuel vurdering.

Der er dog en skærpet stillingtagen, når det drejer sig om meget unge personer.

Dit BMI er 42,45 kg/m2, så du tilhører den sidste gruppe.

Inden man overvejer en operation, skal du have været igennem en dokumenteret vægttabsbehandling.

Du skal derfor henvende dig til din egen læge, der vil foretage de indledende undersøgelser.

Hvis ovennævnte behandling for vægttab ikke medfører det ønskede resultat, vil lægen kunne henvise til en specialafdeling, der da går i gang med at vurdere egnetheden til en eventuel operation.

Efter en operation skal man være i livslang kontrol.

Venlig hilsen

Dennis Raahave, dr.med., ph.d.

Speciallæge I kirurgi og kirurgiske mave-tarmsygdomme.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvornår opererer man for overvægt?

2020-11-24 | 20:29


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons