OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.
Jeg er en mand på 31, der har et problem: Jeg tænder meget på at blive pirret analt. Jeg har aldrig følt mig tiltrukket af en af samme køn. Er det normalt at man som heteroseksuel mand har de lyster. Jeg er på en eller anden måde rimelig afklaret omkring min seksualitet, men føler at piger ikke er interesseret i at tilfredsstille mine anale lyster, og har derfor været på stranden og bade nøgen, hvorefter at jeg har fået en mand til at tilfredsstille mig analt med tunge og finger, uden at jeg har haft den mindste lyst til at gøre gengæld.
Altså: Er det normalt for en mand at have lyst til anal stimulering, og er man homoseksuel hvis man har disse lyster; jeg har aldrig følt mig tiltrukket af en mand, heller ikke følt interesse for en mande model i et blad.
Din lyst til at blive stimuleret analt deler du med mange andre både piger og mænd. Området omkring anus hører med til de såkaldte erogene zoner, som ved stimulation kan give seksuel lystfølelse. Der er forskel fra person til person på hvilke zoner det er dejligst at få stimuleret. Mange har en tendens til at forstille sig at specielt analstimulation har med homoseksualitet at gøre. Mange homoseksuelle nyder da også stimulation her, men det er der altså også mange andre der gør.
Du behøver altså ikke at være homoseksuel fordi du har lyst til at blive stimuleret analt. Men der er en mulighed for at du lukker øjnene for sidder i dig selv, når du påstår at du slet ikke har lyst til en mand. Det er trods alt ved stimulation af en mand du har udlevet din anale seksuelle lyst. Er du måske bange for at erkende at du også indeholder sider, der retter sig mod mænd? Noget tyder på at du udlever dem uden at du er bevidst om, og har erkendt deres eksistens.
Sidst opdateret: 08.08.2000