Annonce

OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Kan man komme i form ved at løbe 20 minutter om dagen?

Spørgsmål:

Kære NetDoktor,

Hvis man nu antager, at man dagligt løber en tur på ca. 20 min. hvor længe vil der så gå før man er i god form?

Hilsen en spørger.

Svar:

Kære Spørger,

Der er ingen tvivl om, at selv en løbetur på 20 min. hver dag vil øge din kondition, men om du ligefrem er kommet i "god form" afhænger både af, hvad du mener med "god form", dine arveanlæg og af hvordan du løber. Du vil især øge dit kondital, hvis du laver intervaltræning, og virkelig kommer op i høj intensitet ind imellem i korte perioder. De 20 minutter vil have stor betydning for dit hjertekredsløb og stofskifte, og dermed nedsætte din risiko for at få en blodprop.

Med venlig hilsen

Arne Astrup,

læge og ernæringsekspert

Sidst opdateret: 29.06.2004




Annonce