Annonce

OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Hvad er bedst sølv- eller plastfyldninger?

Spørgsmål:

Hej panel

Jeg skal have lavet et hul i en tand, jeg har læst i tand temaet om carries; men har et spørgsmål alligevel: en af mine venner har af en svensk tandlæge fået oplyst at plastfyldninger ikke holder lige så godt som almindelige (sølv) fyldninger, den svenske tandlæge sagde at man ikke længere anbefaler plast i Sverige, ved I noget om hvor godt de forskellige fyldninger holder?

Hilsen Juno

Svar:

Kære Juno

Dit spørgsmål er meget relevant, og du vil høre mange meninger om dette.

Det afhænger meget af fyldningens størrelse. Hvis der skal laves en stor fyldning på tygge- og sidefladerne af en kindtand, er sølvamalgam klart stærkere end plast. Men til små, især kosmetiske fyldninger i fortænderne, er plast stærkt og holdbart - og naturligvis noget kønnere at se på end sølv. Plastmaterialerne bliver hele tiden bedre, og der er ingen tvivl om, at plast eller lignende materialer om nogle år fuldstændigt vil have afløst sølvamalgam som tandfyldningsmateriale. Men indtil videre går det altså an stadigvæk at fremstille sølvfyldninger til tænder med stor tyggebelastning.

Med venlig hilsen

Jens Kølsen Petersen

Lektor, specialtandlæge

Sidst opdateret: 13.10.2000




Annonce