Brevkasse

Spørgsmål   Tænder og mund

Spørgsmål: Min kæbe knækker

Kære Netdoktor

Jeg har haft en knækken i min kæbe, hver eneste gang jeg åbner munden, og det går mig virkelig på nerverne, fordi det er meget højt og jeg føler det er generende for andre. Når jeg åbner munden gør det en smule ondt inden det siger knæk. Det er faktisk som om jeg skal tvinge min mund åben. Nogle gange kan jeg ikke åbne munden helt da det gør alt for ondt, og det føles som om min kæbe låser sig på en måde, men i meget kort tid.

Jeg fik bøjle på for ca. et halvt år siden, hvor det også startede. Knækkene var næsten lydløse der, men er så blevet gradvist slemmere og højere. Kunne bøjlen have noget med det at gøre?

Mvh en spørger

Svar:

Kære spørger

Når dine knæk fra kæbeleddet opstod efter du fik bøjle på, må jeg antage at den har provokeret dine kæbeledsgener. Dermed ikke være sagt, at den er årsag til dine problemer, som må have været latent til stede forinden.

Dine knæk-lyde stammer fra kæbeleddet og skyldes at bruskskiven i leddet er ude af trit med kæbens bevægelser. Bruskskiven halter ligesom lidt efter kæbens bevægelser, og når skiven smutter på plads er det at knækket opstår.

Tilstanden er ikke på nogen måde farlig, men naturligvis voldsomt generende.

Der er desværre ikke nogen egentlig behandling for knæk i kæbeleddet. Men havde du været voksen, kunne man have forsøgt at give dig en hård bidskinne til natten for aflastning af leddet.

Afhængig af hvor voldsomme dine gener er, kunne man måske overveje at fjerne bøjlen i en periode. Men jeg tror nu ikke, at det vil få dine gener til at forsvinde.

Når man har ondt, vil man automatisk komme til at spænde, så du kunne måske prøve med lidt varmebehandling omkring dit kæbeled – infrarød lampe eller varmepude.

Selv om det er en ringe trøst her og nu, vil dine gener mindskes med tiden.

Med venlig hilsen

Anne Pedersen, specialtandlæge, dr. odont.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Jeg har fået paradentose - mister jeg tænderne?

2020-01-9 | 16:17

Hvor længe tager en blist om at hele?

2023-02-28 | 20:15

Hvorfor gør det stadig ondt efter fjernet visdomstand?

2022-09-15 | 18:59

Min kæbe knækker

2022-03-9 | 14:30

Hul efter fjernet visdomstand - hvad stiller jeg op?

2021-05-12 | 01:00

Mit tandkød har trukket sig tilbage - mister jeg mine tænder?

2020-11-22 | 17:53


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.